Anmeldelse
Something You Should Know - Historien om Michael Learns to Rock
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Historien om 'Michael Learns to Rock' er skrevet af journalist, musikanmelder og musikproducer Poul Martin Bonde. Bogen følger bandet fra den beskedne og hårde start i Århus til det store internationale gennembrud med et pladesalg på over otte millioner eksemplarer og koncerter på fjerne destinationer, hvor ingen andre vestlige bands før har spillet. Fortællingen er krydret med anmeldelser, øjenvidneberetninger, udtalelser fra gruppens medlemmer og en masse flot billedstof. Både sort/hvide billeder, store fanbilleder og collager.
Med bogen i det store format følger en cd med fem ikke tidligere udgivne numre, blandt andet det potentielle sommerhit 'She'll be Mine'.
Det er et spørgsmål, i hvilken forstand denne bog er folkeskolerelevant. Den kan dog have sin plads på skolebiblioteket til glæde for fans eller elever, der vil lave en projektopgave om gruppen.