Sanglege og fagtesange, som de nye elever kender fra børnehaverne er rigtigt gode, for genkendelighed og gentagelse er guld værd for børnene i den første tid, hvor der er så meget nyt, fortæller børnehaveklasselederne.
Sanglege og fagtesange, som de nye elever kender fra børnehaverne er rigtigt gode, for genkendelighed og gentagelse er guld værd for børnene i den første tid, hvor der er så meget nyt, fortæller børnehaveklasselederne.

Erfarne børnehaveklasseledere: Det vigtigste i den første tid er ro og genkendelighed

I denne uge går over 60.000 håbefulde cirka-6-årige for første gang med skoletasken på ryggen ind i deres klasseværelser. Første skoledag er en fest for de fleste. Men hvad med de efterfølgende uger og måneder? Folkeskolen har spurgt fire erfarne børnehaveklasseledere om deres bedste råd til den første tid.

Publiceret Senest opdateret

Ro, struktur, genkendelighed og gentagelser. Og så åbenhed for at ændre planerne, hvis børnene viser sig ikke at fungere med det, der er planlagt. 

Sådan lyder rådene fra fire børnehaveklasseledere, som gennem de seneste mange år har forfinet og udviklet på, hvordan de gør den første tid for de håbefulde små så god som overhovedet mulig.

Anna-Mette Frederiksen har prøvet turen 32 gange, for det er så mange år, hun har været børnehaveklasseleder på Kildegårdskolen i Herlev. Marianne Giannini, som har formand for Børnehaveklasseforeningen har haft skolestartere i 26 år på Langelinieskolen i Københav. Dorthe Bundgaard Clausen har taget imod elever i 21 å på Vestfjendsskolen i Viborg Kommune, og inden det 6 år på en anden skole. Og Tina Langeland har taget haft skolestartere i 15 år, de seneste fire på Gug Skole i Aalborg Kommune. 

Undersøgelser viser, at den første tid har stor betydning for resten af børnenes skoletid og resultater, og de to børnehaveklasseledere er i den grad bevidste om, hvor vigtigt det er, at skolestarten bliver tryg og god for børnene.

Ro på

”Det allervigtigste i den første tid er er at tage det stille og roligt. Dagen skal være meget struktureret, så de hele tiden ved, hvad der skal ske, og samtidig så loose, at man kan skifte om, hvis det er nødvendigt”, siger Marianne Giannini.

Fordi man ikke kender de børn, der starter, kan der være mange, der reagerer anderledes, end man havde forventet.

”Det er meget vigtigt, at eleverne oplever aktiviteterne som gode og sjove. Så hvis noget ikke fungerer så hellere stoppe end at insistere på at gennemføre det planlagte. Man skal altid have en plan b og c, så man kan skifte til noget velkendt og rart, hvis de bliver utrygge. Så kan man hen ad vejen komme flere nye aktiviteter på”, siger hun.

På Marianne Gianninis skole modtager de børn fra over 20 forskellige børnehaver, så hun snakker meget med børnene om, hvad de bedst kunne lide at lege og synge, der hvor de kom fra, for at få noget af det kendte ind i den nye kontekst.

Mange gentagelser

På Kildegårdskolen modtager Anna-Mette Frederiksen børn fra væsentligt færre børnehaver, men hun understreger også, at børnene skal møde ting, de på forhånd er trygge ved.

”Noget af det vigtigste er genkendelighed og gentagelser. Jeg bruger mange rim og remser, som de kender fra børnehaven. Jeg starter altid med en navneleg, hvor de skal lave fagter samtidig – klappe i hænderne og lårene og sige hinandens navne, fordi man husker bedre, når man gør noget fysisk, og det gør vi både den første dag og mange gange efterfølgende”.

Hun anbefaler Janne Aagaards fagtesange, som hun har brugt i stor stil. Hvis man ikke selv er så vild med at synge, kan man bare tage dem på skærmen og få hjælp den vej, fortæller hun. For børnene elsker dem, og det giver en følelse af fællesskab at synge og gøre de samme fagter.

Hun har gennem sine mange år på skolen oplevet perioder med meget tæt samarbejde med børnehaverne – hvilket har været guld værd - og mindre tæt samarbejde.

”Det afhænger af lederne, hvor meget de giver plads til, at vi kan prioritere det”, siger hun.

Anna-Mette Frederiksen er netop gået på pension efter 32 år som børnehaveklasseleder på Kildegårdskolen i Herlev.
Anna-Mette Frederiksen er netop gået på pension efter 32 år som børnehaveklasseleder på Kildegårdskolen i Herlev.

Vigtigt at arbejde med relationerne

Dorthe Bundgaard Clausen understreger relationsopbygningen som det vigtigste i den første tid. På hendes skole starter eleverne direkte i skole i august, og har kun et besøg i foråret som reference til skolen. Men der slår hun allerede et tema an om former og figurer, som hun så kører videre med, når de begynder i børnehaveklassen. 

"På besøgsdagen taler vi alene om hvad firkanter og trekanter og så videre er, men når de så starter, så går vi på jagt i klassen og derhjemme og på ture i trafikken. Det er et godt emne, fordi alle kan være med uanset forudsætninger", siger hun.

Hun gør også meget ud af at alle har en fast plads med navn på, hvor ingen andre må sætte sig uden at have fået lov. Det er deres faste base, hvor de også kan tage en pause med ventemappen eller en bog, hvis de har behov for det. Derfor behøver de heller ikke bruge energi på at kæmpe for at sidde ved siden af deres yndlingskammerat, for det skal de ikke. Hun går også rundt på skolen med børnene for at de ved, hvor alt er og hvad man mener, når man fx siger, at de skal gå ud til glasdørene. 

Husk at bruge leg og bevægelse

Relationen til børnene står også højt blandt Tina Langelands gode råd. Hun gør meget ud af at være en tydelig voksen, der viser dem, hvilken vej hun gerne ivl have dem med, fordi det også gør dem rolige. Hun inviterer dem til at samarbejde - fx om et skabe en god klasse, hun leger mange fællesskabende lege med dem og går og småsludrer med dem på vej ned til spisning.

"Og så er det vigtigt for mig, at tilgangen er gennem leg og bevægelse. Selv om vi skal øve skoletingene, så de kan sidde stille, så må det ikke være for længe. De har ti års skolegang foran sig, og det er vigtigere, at de bevarer begejstringen og synes, det er sjovt, end at de lærer en masse fra starten", siger hun. 

På hendes skole arbejder de meget med stationsundervisning, så hun har dem delt ind i grupper, som så sidder med en aktivitet hver i tyve minutter, før de skifter. De kan fx være krig med tal, modellervoks, bogstaver på ipad, men de lærer, at sidde med en aktivitet i 20 minutter og ikke bare løbe videre, hvis det ikke lige fanger dem.

En anden måde at arbejde med tal og samtidig få brugt kroppen er ved at lade eleverne løbe runder om skolen, fortæller Anna-Mette Frederiksen. 

På hendes skole har de et løbebånd om skolen, som er 500 meter. Det får eleverne lov til at løbe på hver dag, når klokken er kvarter i ni, for så kan de ikke koncentrere sig mere.

”Jeg giver dem prikker for hver omgang og så tæller vi op og lægger sammen, når de kommer ind, og så har vi pludselig løbet til Paris eller Barcelona. Det gør også, at de bliver bedre til at gå. Og når de på vores ture spørger, hvor langt der er, kan jeg bare sige 'Det er tre gange rundt om skolen', og så ved de, hvor langt det er. Det bruger vi rigtigt meget”, fortæller hun.

Hjælp dem til at lege med mange

Det kan være svært at finde ud af, hvem man skal lege med, hvis man ikke kender nogen. 

Derfor taler Marianne Giannini med børnene om, hvad de gerne vil lege, før de går ud. Hun gør også meget ud af, at de skal være åbne for at lege med alle, og at man ikke må holde nogen ude.

”Jeg spørger til, hvad de vil lege og ikke, hvem de vil lege med for at sikre, at alle kan være med. Samtidig har de brug for hele tiden at vide, hvor de skal sidde i klassen, og hvem der er deres gå-makker, og jeg gør meget ud af hele tiden at være sød, guidende og aldrig irriteret”, fortæller hun.

På Marianne Gianninis skole modtager de elever fra 27 forskellige børnehaver
På Marianne Gianninis skole modtager de elever fra 27 forskellige børnehaver

Anna-Mette Frederiksen har en del elever, som allerede kender hinanden fra børnehaven og gerne vil lege sammen. De må de også gerne, særligt i de første uger, men i det første frikvarter trækker hun 10-makkere til dem. 

Så står alles navne på mælkekapsler, som de så trækker inden pausen, så alle har en at lege med, inden de går ud.

”Det er supergodt, fordi de så også får lært børn at kende, som de aldrig selv ville have valgt. Drenge som piger”, fortæller hun.

Gør det visuelt

Børnehaveklasselederne arbejder meget med visuel information. Børnene får at vide fra morgenstunden, hvad der skal foregå typisk med piktogrammer og en magnet, man flytter efterhånden som de kommer gennem dagen. 

Tydelige tal og bogstaver i klassen og en daglig snak om dagens dato og vejr er også godt.

”I den alder vil de hele tiden det, som de andre gør, så hvis en skal på toilettet, så skal de alle sammen. Derfor bruger jeg i starten et toiletskilt, som man kan hente på katederet og lægge på sin plads, mens man går ud. Så er det tydeligt for alle, at lige nu kan man ikke komme derud, før den anden er tilbage”.

Gennemgang af dato og dagens tal op til 100-dages-festen er også noget, Anna-Mette Frederiksen kan bruge til at fange både dem, der har brug for mange gentagelser for at lære tallene, og dem, som for længst er i gang med store tal.

”Der er altid nogle, der er lynhurtige og supergode til matematik. De kan se de store tal, og så kan man fx spørge dem til, hvor mange tal, der så er tilbage, før vi når 100. Og hvis der er flere, der kender svaret, lærer jeg dem, at de skal gnide hænderne mod hinanden, for så kan jeg se, at de også vidste det. På den måde kan de føle sig set, selv om de ikke får lov at svare hver gang”.

Tina Langeland gør også meget ud af at gøre undervisningen differentieret helt fra begyndelsen. Nogle kommer og kender ikke forskel på tal og bogstaver, mens andre er i gang med at læse og forventer lektier fra dag ét. 

"Det er vigtigt for mig hele tiden at holde fast i, at alle ikke skal at kunne læse, når de slutter i børnehaveklassen, og at det på den anden side er fedt, at nogle er i fuld gang og glad for det". 

Forældrene skal informeres godt

Alle fire børnehaveklasseledere fortæller, at de informerer forældrene meget og fast skriver ud en gang om ugen om, hvad de har lavet og hvad der skal ske i den kommende uge. Forældrene har ligesom børnene behov for at vide, at børnehaveklasselederen har styr på tingene, og så de præcis ved, hvad der forventes af dem.

”Jeg fortæller dem fx gerne, at de meget gerne må komme tidligere, hvis de har brug for en kort snak med mig og tid til en rolig aflevering. Så kan de også nå et hurtigt spil eller se, hvad deres barn har lavet de foregående dage og så gå, når timen starter", fortæller Marianne Giannini. 

Hvis det så er helt umuligt, så må de blive i klassen og være med til det, der skal foregå, og gå når der er ro på, for der skal være plads til, at der er sket noget i familien eller en dårlig nats søvn, der gør det svært en dag.

Anna-Mette Frederiksen informerer hurtigt, hvis der er udfordringer mellem nogle af børnene. Og hun skriver også gerne, hvis hun har brug for forældrenes hjælp til at løse noget.

”Man kan jo skrive, at vi ser de her muligheder og så give plads til, at de byder ind med, hvad de ser. Jo hurtigere de kommer i gang med at lære hinanden at kende, jo bedre for klassen i det lange løb”, siger hun.

Dorthe Bundgaard Clausen gør meget ud af forældresamarbejdet i begyndelsen.
Dorthe Bundgaard Clausen gør meget ud af forældresamarbejdet i begyndelsen.

Tidligt forældremøde

Første forældremøde skal gerne komme hurtigt. Her etablerer man også et samarbejde med kontaktforældre/forældreråd, og de får mulighed for at stille alle de spørgsmål de måtte have, ligesom man får talt om hvordan man holder fødselsdage.

"Jeg har altid nogle dialogspørgsmål, hvor forældrene bliver sat sammen med nogle de ikke kender i forvejen og kan snakke om enkle emner som gode oplæsningsbøger eller hvad deres børn skal gå til i fritiden, så de også lærer hinanden lidt at kende", fortæller Dorthe Bundgaard Clausen.

Hun anbefaler, at fødselsdag bliver holdt enten for piger eller drenge eller hele klassen, og hun har supergode erfaringer med at forældre går sammen om at holde fødselsdag for hele klassen. 

"Sådan gjorde de til alle fødselsdag i den klasse jeg lige har afleveret, og de fik et helt fantastisk sammenhold i klassen. Jeg læser også altid en historie for forældrene og eleverne om hvor forskellige to børn har oplevet den samme fødselsdag. Det er så god en måde at få dem til at se, hvor forskelligt man kan se ting - og det er en god anledning til at huske forældrene på, at det er godt at tænke over, når deres børn kommer hjem og fortæller om en konflikt", fortæller hun.

I Tina Langelands klasse holdt de et forældremøde allerede i maj, for de er i gang med at arbejde med, hvordan de forebygger konflikter gennem skolehjemsamarbejdet. 

"Der præsenterede vi dem for et årshjul, hvor vi prøver at foudse, hvad det er for ting, der kan blive svært for forældrene og børnene. Vi tog en række emner op, og dem vil vi så arbejde videre med på det næste møde her 30. august. Vi arbejder med emner ud fra bogen 'Markante Forældre, hvor vi har haft forfatteren børnepsykolog Pia Yde Thordrup ude til workshop på skolen. Jeg kan virkelig mærke allerede, at det har sat en masse gode ting i gang hos forældrene", fortæller hun.  

De fire børnehaveklasseledere har begge bygget deres viden op over mange år og har samlet sammen på kurser og konferencer, og de opfordrer til, at man benytter sig af de muligheder, der er for at blive klogere på sit fag.

Powered by Labrador CMS