Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Er den nye læreruddannelse bedre?

Læreruddannelsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På vegne af seminarielektorerne i Fagligt Råd i tænketanken Sophia har jeg gennemgået hovedprincipperne i den nye læreruddannelseslov, som trådte i kraft 1. januar. Artiklen, »Læreruddannelsen i kritisk belysning«, kan læses i sin helhed på www.folkeskolen.dk

I det følgende trækker jeg nogle hovedpointer frem:

En ny læreruddannelseslov bør bidrage til, at læreruddannelsen opfattes som attraktiv: En uddannelse, der appellerer til ansvarlige og ambitiøse unge mennesker. En uddannelse, der medvirker til at fremme lærerarbejdets status.

Den lov, der nu er trådt i kraft, har gode elementer, men også dybt problematiske. Blandt de gode skal nævnes et par stykker: Det er vigtigt, at praktikken og det professionsrettede sigte bliver styrket, og på samme måde er det værdifuldt, at samarbejdet mellem linjefagene og de pædagogiske fag sættes ind i en organisatorisk ramme, og to eller tre linjefag giver trods alt bedre mulighed for fordybelse end fire linjefag i en fireårig uddannelse.

Og så er der de problematiske og kritiske elementer i loven, som står i kø. I artiklen på nettet sættes der fokus på en række af dem:

- Aldersdifferentieringen, så linjefagene dansk og matematik splittes op efter elevalder, er problematisk.

- De store forskelle på linjefagenes timetal er også problemfyldt.

- Det forhold, at nogle studerende kan blive lærere med kun to linjefag eller kun med kompetencer til undervisning i de yngste og mellemste klasser eller kun til de mellemste og ældste klasser, er også et problem.

- Hvorfor er det indlysende, at fordi et fag fylder meget i folkeskolen, kræver det dobbelt så lang tid at uddanne sig til at undervise i det, som det kræver at blive uddannet til at undervise i fag, som kun optræder på for eksempel tre klassetrin i folkeskolen?

- Hvorfor skal engelsk være dobbelt så stort som tysk, og hvorfor skal historie være dobbelt så stort som samfundsfag?

- Lærere skal være eksperter i at undervise, står der i lovbemærkningerne. Det er vigtigt og rigtigt. Og det fordrer en høj grad af didaktisk og fagdidaktisk teoretisk og praktisk kompetence - lærere skal rustes til at undervise og til at udvikle undervisning. Men politikerne har valgt at reducere de pædagogiske fag som selvstændige fag i forhold til den tidligere lov! Det er dybt problematisk, fordi lærernes selvstændighed, ansvarlighed og professionalitet i undervisningen - og i kommunikationen med alle skolens parter - fordrer omfattende pædagogiske, didaktiske og psykologiske kundskaber og færdigheder, som skal udvikles i spændingsfeltet mellem dybtgående teoretiske studier og reflekterede praktiske erfaringer. Faget »Skolen i samfundet« er nedlagt - trods gode evalueringer og uden begrundelser.

På samme måde kan en række af de andre formulerede hensigter heller ikke opfyldes, fordi de spænder ben for hinanden. Det gælder for eksempel i spørgsmålet om de studerendes valgmuligheder og de enkelte seminariers faktiske muligheder for at udbyde linjefagene. Fordi forudsætningerne ikke er til stede, for eksempel i form af ansøgere med de efterspurgte faglige forudsætninger. Fordi resurserne er for få til at tilbyde den nødvendige undervisning og vejledning, og fordi tiden er for knap til de studerendes fordybelse i to eller tre linjefag og de pædagogiske fag.

Med en femårig læreruddannelse vil det være muligt både at fastholde »store« linjefag og samtidig øge de øvrige linjefags timetal til et niveau, der kunne gøre det muligt at fastholde faglige miljøer af en vis fylde omkring alle fag. De teoretiske og de praktiske aspekter af videnskabs- og professionsfagene pædagogik, didaktik og psykologi kunne styrkes, og faget Skolen i samfundet kunne gennemføres.

*)Tænketanken Sophia er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører pædagogik og dannelse. Tænketanken er uafhængig af organisationer, virksomheder og politiske partier. Værdigrundlaget er demokratisk-humanistisk. Sophia ønsker at kvalificere beslutningsgrundlaget for udviklingen af pædagogik og undervisning og dermed for udviklings- og undervisningsinstitutioner i bred forstand.

Se også www.sophia-tt.org

»Lærere skal være eksperter i at undervise, står der i lovbemærkningerne. Det er vigtigt og rigtigt. Men politikerne har valgt at reducere de pædagogiske fag og indført en meget problematisk linjefagsstruktur«