Næsten al interesse omkring den nye Pisa-undersøgelse har været fokuseret på resultatet af læsetesten, mens man først for ganske nylig er begyndt at spørge til, hvad eleverne er blevet prøvet i: Hvilke tekster har eleverne skullet læse, og hvordan ser de opgaver ud, eleverne har skullet løse? Vi ved, at det er tekster og opgaver, der er fælles for de deltagende lande, men er de rimelige, set i forhold til det der lægges vægt på i fagmålene for dansk og i relation til trinmålene? Kunne man for eksempel tænke sig, at nogle af eleverne opfylder de faglige mål og dog scorer dårligt i undersøgelsen eller omvendt: Kan man forestille sig, at elever scorer højt i Pisas læseprøver, men ikke opfylder disse mål? Og hvordan ser en danskundervisning ud, der ville resultere i bedre resultater?

Tekster og opgaver er ikke åbent tilgængelige, så min analyse må derfor tages med det forbehold, at jeg ikke kan bevise, at netop mine eksempler er blevet brugt her i landet i 2003-undersøgelsen. Men der findes på nettet enkelte danske eksempler, og jeg har suppleret med de tilsvarende engelske, der kan findes på Pisa-projektets hjemmeside.

Når jeg læser disse teksteksempler, opgaver og bedømmelseskriterier, bliver jeg som dansklærer gennem mange år i tvivl om undersøgelsens brugbarhed.

Mest troværdig virker de rene aflæsningsopgaver, hvor eleverne skal finde informationer direkte i skematiserede tekster. Her er der nu engang kun ét korrekt svar. Det kan ikke diskuteres, hvornår et bibliotek har åbningstider, som en af opgaverne går ud på at finde.

Men undersøgelsen er langt mere ambitiøs. Den vil også undersøge elevernes evne til at analysere, fortolke og reflektere over de tekster, de læser. Og her bliver det problematisk. Allerede den måde, begreberne fortolkning og analyse bruges på, kan diskuteres. Eleverne skal for eksempel med deres egne ord, men med brug af tekstens indhold, dokumentere, at de kan opfatte teksthelheden (det kaldes fortolkning), eller de skal relatere enkeltheder i en tekst til hinanden (det kaldes analyse). Når spørgsmålene er åbne, skulle man tro, at de kriterier, elevernes svar blev bedømt efter, var tilsvarende nuancerede. Ikke sådan at eleverne kan svare hvad som helst, men sådan at nogle svar er mere åbenlyst forkerte end andre. Men sådan er det ikke. Hvis svaret skønnes utilstrækkeligt eller lidt skævt, bedømmes det med et nul ligesom det svar, der ganske tydeligt viser, at eleverne har misforstået eller ikke forstået teksten.

I undersøgelsen går nogle spørgsmål på tekstens indhold og andre på tekstens form, mens man i dansk-undervisningen skal lære eleverne, at form og indhold hænger sammen. Her lægges der stor vægt på, at eleverne får viden om teksternes genrer og disse genrers karakteristika.

I nogle af undersøgelsens opgaver blandes spørgsmål om litteratur med samfundsfaglige spørgsmål på en måde, der må forvirre den elev, der er vant til en fagligt god litteraturundervisning. Kan det måske direkte være en ulempe at være vant til at arbejde med en litterær fortolkning, når man testes med Pisaprøver?

En kvantitativ undersøgelse som Pisa-undersøgelsen kan næppe indfange nuancerne i elevernes læseforståelse med sit scoresystem. Blandingen af lukkede multiple-choice-spørgsmål og åbne opgaver, hvor der alligevel er ganske få nuancer i bedømmelsen, er efter min vurdering uheldig. Når det gælder fiktive tekster, bliver problemet helt tydeligt. Man kunne overveje, om det ikke var bedst helt at undlade brugen af dem ved denne slags test.

Læs en længere og uddybende version af denne artikel på folkeskolen.dk/pisa

Her kan du også se de spørgsmål fra en tidligere Pisa-test, som Birte Sørensens analyse er baseret på.