Anmeldelse

Delfiner / Hajer

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De drabelige hajer står i skærende kontrast til de små nuttede delfiner. Kun en ting har de tilfælles, nemlig at de lever deres liv i havet. Og det er netop, hvad denne serie af bøger handler om. Hajer er på samme tid både skræmmende og fascinerende, og så koster de rundt om i verden hvert år tab af menneskeliv. Delfiner derimod er hyggelige og særdeles sociale dyr, der mest af alt er til glæde og gavn for os mennesker. I bøgerne her fortælles om dyrenes liv på både godt og ondt.

Der startes med en mere generel beskrivelse af dyrene, og hvor de findes. Herefter lidt om deres adfærd og yngel og til sidst et afsnit om trusler, der har indflydelse på deres fremtid. Bøgerne rundes af med et kort afsnit, hvor det centrale kort står beskrevet, en ordliste samt henvisninger til både bøger og internet. Teksten, der er forholdsvis let at gå til, ledsages af gode billeder og illustrationer, der understøtter denne fint. Ligeledes findes enkelte faktabokse, hvori man som læser kan finde supplerende oplysninger til afsnittet. Alt i alt nogle ganske gode og informative bøger, der kan anvendes i undervisningssammenhænge fra omkring 4. klasse.