Anmeldelse

Leonardo da Vinci

- Kunstner, opfinder og videnskabsmand

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Enhver skole må eje relevant materiale om kunst- og kulturhistorie og dens store skikkelser. Denne rigt illustrerede bog kan anvendes, når læreren skal genopfriske sit kendskab til renæssancetid eller henvise eleverne til baggrundsmateriale. Men også af elever, der arbejder med kunst, eller som ønsker at vide noget om Mona Lisas 'far' Leonardo da Vinci.

I overskuelige afsnit kommer bogen rundt om kunstnerens mange talenter som maler, arkitekt, videnskabsmand og ingeniør. Dertil kommer kapitlerne om anatomistudier, perspektiv, hydraulik og tidens historie. Endelig går bogen tæt på nogle af mesterens kendteste værker.

Bogen er stor af format og egner sig både som opslagsværk og til at give et samlet billede af kunstneren Leonardo fra Vinci i Toscana. En af de personer, der fik stor betydning for sin eftertid, og som også danske skoleelever bør have kendskab til.