Ikke alle elsker billedkunst

Alle elever i 7. klasse har fået et praktisk/musisk valgfag. Men ikke alle har fået det fag, de drømte om. Der er ikke så få, som i to år må leve med, og endda måske gå til eksamen i, et fag, der helst ikke ville have haft. Sofie Krabsen forsøger at tilrettelægge sin undervisning, så også de elever bliver glade for billedkunstfaget.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"De fleste af mine elever er glade for faget og synes vi har nogle hyggelige timer - de får for eksempel lov til at høre musik mens de arbejder - men der også nogen, der er skuffede over at de er endt her. Så nu bestræber jeg mig på at de skal have gode oplevelser med faget" fortæller Sofie Krabsen til folkeskolen.dk/billedkunst. Hun underviser 7. klasses elever i billedkunst på Gl. Lindholm Skole i Aalborg kommune. "Samtidig er det jo syvende årgang, og for rigtigt mange elever er det det store 'ombygningsår', hvor hormonerne vælter rundt i kroppen på dem og intet fagligt rigtigt hænger fast".

Undersøgelse: Nye valgfag skulle tænde håndværker-drømme - men eleverne vil hellere lave mad

 Derfor har Sofie Krabsen valgt at vente med at tage fat på de mere teoretisk og analytiske aspekter af faget og hun taler også med eleverne om at deres eventuelle eksamen ikke kun kommer til at handle om deres faglige formåen.

"Jeg har planlagt det sådan, at vi starten kommer til at have samtaler med udgangspunkt i de værker, de selv producerer og så venter vi med billedanalyser og kunstteori til senere" siger hun. "Vi skal også besøge kunstmuseer og have rundvisninger med guide, men det venter vi med til vi er lidt længere. Her i starten skal vi selv lave nogle værker og så er det dem, vores snakke skal tage udgangspunkt i."

Billedkunst er mere end tegning

Det første forløb, Sofie Krabsens elever skal igennem i faget er et, med forholdsvis få krav og med vægten lagt på kreativitet frem for evner. Holdet skal lave et saltkar i raku-ler og dekorere det med inspiration fra havet. Der skal laves skitser, stages billeder undervejs og til sidst skal det udstilles for hele skolen.

Tre ideer til forløb i valgfaget billedkunst

 "Her i starten laver jeg nogle forløb, der er ret guidede og så får de mere frie tøjler senere" siger Krabsen. "Samtidig synes jeg også det er vigtigt at vise dem, at faget er mere end tegning og maling, især dem, der måske har lidt modstand på. Det er sådan set forståeligt nok at være lidt imod, når man bliver placeret to år i et fag, man ikke vil have, og måske ikke føler, man er god til".

Eksamensnerver i 7. klasse

Nogle at Sofie Krabsens elever var på forhånd meget bange for om fagets eksamen var meget svær, så hun brugte en del energi på at skabe tryghed for dem.

"Det er alfa og omega for mig at de er trygge i mine timer. Vi har for eksempel talt om at det er ok til eksamen at udstille nogle værker, de ikke er så glade for, hvis de bare kan fortælle om hvorfor, de ikke er så glade for dem. For det handler de tanker I gør jer, ikke om selve værket. Jeg er desuden åben om, at jeg ikke ved alt om, hvordan det her fag og en eventuel eksamen kommer til at blive. Det er jo også nyt for mig".

Billedkunst: Kick-start deres kreativitet efter en lang sommerferie