Jeg kan, og jeg kan ... Her er i hvert fald et forlag, der kan producere hurtige bøger, i originalversionen engelske Dorling Kindersley.

Disse to bøger, der er en form for introduktion til at kunne tegne i skematisk forstand, er bygget over samme læst og med enkelte gengangere blandt illustrationerne.

Konceptet bygger på farvestrålende opslag med simple, renskårne illustrationer og yderst kortfattede, skriftlige informationer. Typografi og grammatik er noget rodet, måske i et forsøg på at virke uhøjtidelig, men lidt irriterende, hvis det tænkes ind i en undervisningssammenhæng, hvor al information indgår i den aktive medlæren. Med et enkelt kønspolitisk glimt i øjet vil bogen om at tegne maskiner formentlig finde sit primære publikum blandt drengene, mens den ditto om dyr klart henvender sig til pigerne. Aldersmæssigt gælder det elever fra omkring 3.-4. klasse, hvor fascinationen af selve det at kunne tegne kan styrkes via bøgernes yderst simple forløb.

Men midt i alt det professionelt tilrettelagte flødeskum savner jeg den helt enkle kobling mellem iagttagelsens objekt og de enkelte tegninger. I begge bøger gennemgås udvalgte tegninger trin for trin, men for det meste uden direkte sammenhæng mellem de viste fotos og de tegnede eksempler. Dermed lægges op til en sjov statisk form for "tegning af tændstikmænd" omsat til dyr og maskiner, herhjemme perfektioneret af Jørgen Clevin for mange år siden, men uden en mere aktuel tilgang, hvor der kunne balanceres mellem bevidst iagttagelse og regulært tegnehåndværk. Positivt kan siges, at bøgerne ikke giver sig ud for mere, end de er, trods den velvoksne pris, og at de i hænderne på en kyndig billedkunstlærer vil kunne inspirere interesserede elever til at kaste sig over udvalgte øvelser i at tegne.