Anmeldelse

Lærertool

Lærertool

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Lærertool" er udviklet som en håndsrækning til udvidet samarbejde mellem kunstmuseet Arken og lærere, der underviser i faget billedkunst. Hæftet bygger på oplevelser fra et udviklingsprojekt mellem museet og en skole. Projektets formål var, at eleverne, ud over kendskab til museets arkitektur og samling, skulle arbejde med visuel refleksivitet, en øvelse i hvad du ser, men også i hvordan du ser.

Fakta:

Titel: Lærertool

Sider: 28 sider

Type: Hæfte

Forlag: Arken - Museum for Moderne Kunst

Hæftet er bygget op med undervisningsforløb for 1. til 5. klasse, der er udviklet som en rejse, hvis formål er at stimulere elevernes refleksivitet og sprog samt udvikle deres forståelse af og kendskab til arkitektur og samtidskunst. Undervisningsforløbene tilgodeser særligt klasser med tosprogede elever.

Strukturen i undervisningsforløbene er en vekselvirkning mellem skole og museum, hvor eleverne starter med at forberede rejsen, lave pas, egne skibe med mere. På Arken tegner, skriver og fotograferer eleverne, hvorefter de på skolen kategoriserer værker og laver en fotoopgave. På museet foretager de billedanalyser og tegner postkort, inden de slutter med at lave installationer med tekster til på skolen.

Sådan opbygges et fælles sprog, der er et godt værktøj for elevernes visuelle refleksivitet. Eleverne oplever samtidig betydningen af egne og andres blik på verden og får et forhold til samtidskunst. De får mulighed for aktivt at bruge deres kulturarv, deres visuelle og sproglige kompetencer.

At verden i dag er et bombardement af billeder, gør det endnu væsentligere end tidligere at give eleverne nogle værktøjer til at håndtere dette bombardement. At kunstmuseet Arken med dette udviklingsprojekt også tager sin del af ansvaret for formidlingen, er et vigtigt signal.