Det går den forkerte vej med bevægelse i folkeskolen. For nylig viste en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt, at kun 48 procent af skolerne vurderer, at de lever op til lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse om dagen. Da foreningen lavede samme undersøgelse i 2020 var tallet 55 procent.

En skole, der trækker op i statistikken, er Nymarkskolen i Slagelse. Her har et langsigtet arbejde med at få bevægelse ind i undervisningen netop indbragt skolen profesionshøjskolen VIA’s idræts- og bevægelsespædagogiske pris.

”Vi er enormt stolte”, understreger skoleleder René Nielsen. ”Særligt over, at det jo egentlig bare er det, vi laver i hverdagen, vi bliver belønnet for med denne pris”.

På Nymarkskolen har alle klasser fem idrætslektioner om ugen.

Og så arbejder skolen systematisk med at få bevægelse ind i alle aspekter af skolehverdagen.

”Når vi arbejder med bevægelse, skal for eksempel vores måde at bedrive klasseledelse på også være anderledes. Vi skal have pulsen op at ringe, men så skal man jo også sørge for, at den kommer i ro igen, så man er undervisningsparat”, siger René Nielsen.

Bevægelsen skal tænkes ind fra start

Da lovkravet om bevægelse kom ind i undervisningen, blev der fra flere sider advaret om, at den kan ende som et påklistret fremmedelement.

Det imødegår Nymarkskolen ved at tænke bevægelsen ind som didaktisk element helt fra lærerne planlægger et undervisningsforløb.

Som eksempel fremhæver skolelederen et forløb i dansk om Ole Lund Kirkegaards børneklassiker Orla Frøsnapper.

I en scene i bogen får Lille Virgil buksevand og må gå hjem fra skole med våde benklæder.

”Og så er bevægelse i bund og grund at spille den rolle. Alle eleverne skal gå som figuren i bogen. Hvordan går man med benene, når man har våde bukser? Hvordan kommer skammen til udtryk i kroppen?”, siger René Nielsen og tilføjer:

”Derefter kan man så sætte sig ned og skrive. Vi oplever, at niveauet bliver højere, fordi børnene har brugt hele kroppen”.

Er det lykkedes at få bevægelsen med som en del af didaktikken i alle fag?

”Det vil jeg umiddelbart sige ja til, men samtidig ved jeg godt, at det er lettere i nogle fag end i andre. Og også at det er lettere for nogle lærere end for andre”, siger René Nielsen.

”Så vi forventer ikke, at alle lærere har bevægelse med i alle fag. Vi forventer, at årgangsteamet arbejder sammen om at få bevægelse med i undervisningen så vidt muligt”.

Fem idrætslektioner om ugen

Når det kommer til idrætsundervisningen har alle klasser på skolen fem idrætslektioner om ugen. Undtagen en enkelt årgang, der har seks. Det kan lade sig gøre, fordi skolen har konverteret understøttende undervisning til idrætstimer.

Kommunen har vist vejvilje i forhold til at skaffe haltid, og i tillæg gennemføres idrætstimer i friluftsliv udendørs året rundt, fortæller skolelederen.

I begrundelsen for at tildele Nymarkskolen prisen lægges der vægt på, at skolen desuden har en bevægelsesmedarbejder i skolefritidsordningen, samt en idrætskoordinator, som blandt andet har som opgave at facilitere, at områdets daginstitutioner besøger skolen og har en times bevægelse et par gange om måneden.

Det er altså umiddelbart et større apparat, Nymarkskolen har sat i - nå ja - bevægelse. René Nielsen mener, det er alle kræfterne værd.

”Bevægelse har et meget vigtigt sundhedsaspekt. Men vi oplever også mere undervisningsparate elever. Bevægelsen gør dels eleverne bedre til at lære, dels at lagre hvad de har lært”, siger han.

Desuden oplever skolen nu at have færre konflikter både eleverne imellem og mellem elever og lærere, påpeger skolelederen:

”Vi oplever cirka én gang om ugen at få en elev på kontoret, og vi er altså en skole med cirka 600 elever”.