”Det er træls”.

Så jysk lyder det fra lærer Mie Roberts, som er gravid og gået på barsel fra sit job på Lindbjergskolen i Herning. Hun har termin den 4. august og regner som førstegangsfødende med at gå over tiden. Men man kan jo aldrig vide, og de nye barselsregler gælder kun, hvis barnet bliver født efter 2. august.

”Det har været et virvar at finde ud af. Jeg kendte ikke til barselsregler i forvejen. Så jeg gik til skolesekretæren for at få hjælp til planlægningen. Men hun kender ikke til de nye barselsregler, så jeg har måttet stykke det sammen af oplysninger fra borger.dk, og hvad jeg ellers kan finde”, siger Mie Roberts.

Hun kunne godt have tænkt sig, at DLF havde sendt en mail til hende, da hun gik på barsel med lærer-tilrettede oplysninger om den nye orlovsmodel – og måske også om den lidt specielle situation, som de familier er havnet i, der står til at få et barn lige omkring skæringsdatoen 2. august.

”Jeg er jo ikke den eneste, der står i den her situation”, siger hun.

Kreds: Planlæg efter begge ordninger

Folketinget vedtog den 3. marts 2022 ændringen af barselsloven, som træder i kraft den 1. juli med virkning for forældre til børn, der fødes den 2. august 2022 eller senere.

Men først i går blev det administrationsgrundlag klar, som Forhandlingsfællesskabet, KL og Danske Regioner har forhandlet i forhold til barselsaftalen i overenskomsten, som skal spille sammen med de nye regler i barselsloven.

Herningegnens Lærerforening har ikke fået mange henvendelser om lige præcis den problemstilling, men herfra råder man lærere med fødselstermin tæt på 2. august til at planlægge barselsforløb ud fra begge ordninger, da det er fødselstidspunktet, der alene bestemmer, hvilken ordning man kommer på.

”Stoffet er også nyt for os", fortæller konsulent i Herningsegnens Lærerforening Benny Simmelsgaard. "Lovteksten og vejledningen er helt ny, og der er jo ingen praksis efter de nye regler, så vi kan kun rådgive ud fra den viden, vi har på nuværende tidspunkt”, siger han og fortæller, at mange tillidsrepræsentanter heller ikke er inde i de nye regler endnu.

”Derfor opfordrer vi tillidsrepræsentanterne til at henvise barslende kvinder til at henvende sig til kredsen”, siger han.

Planlægger efter nye regler

Mie Roberts regner med, at hun skal på barsel efter den nye model og har derfor kun planlagt ud fra de nye regler. Det betyder, at både hun og faderen til barnet har to ugers øremærket orlov lige efter fødslen. Og så har begge forældre ni ugers individuel øremærket barsel, som skal holdes inden for det første år. Herudover har forældrene hver 13 ugers orlov, som i udgangspunktet kan overdrages til den anden forælder. Ugerne kan udskydes og afvikles, frem til barnet bliver ni år.

”Min mand arbejder på Arla, og her har de faktisk allerede ret til de ni ugers barsel. Så føder jeg før 2. august, tror jeg ikke, vi behøver dele barslen”, siger hun.

Hun føler sig dog lidt heldig, fordi hun er gået på barsel kort før sommerferien.

”Det betyder, at selv om jeg kommer på den nye ordning, så kan jeg tage min ferie, efter barnet er født, og så har jeg faktisk seks uger, som jeg kan holde sammen med min mand i hans ni uger”.

De har også aftalt, at han overfører sine 13 uger til hende.

”Ellers skulle jeg stoppe med at amme efter fem-seks måneder, og de anbefaler, at man ammer, til barnet er et år, så det giver bedst mening”.

Nye regler skal give mere ligestilling

Mie Robert er lidt splittet i forhold til, hvilken holdning, hun har, til at barselsreglerne er blevet ændret, så begge forældre som udgangspunkt har ret til lige meget barsel.

”Det er jo virkelig træls for nogle. Studerende, selvstændige og enlige mødre er undtaget reglen men mange arbejdsområder bliver påvirket af den nye regel. Jeg forstår at det er træls for nogle familier, men det hjælper mændene på vej i ligestillingens navn”, siger hun.