Bachelorprojekt

Udeskole-matematik kræver klare mål og sammenhæng med indeundervisningen

Der skal være klart definerede mål for udeaktiviteter, så læreren kan trække sig tilbage, så eleverne selv kan finde løsningerne, siger Lene Mussmann i sit bachelorprojekt, hvor hun filmede og analyserede en 6.klasses matematiktimer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der bliver flere og flere tekniske muligheder i skolen og derhjemme. Der er internet i de fleste hjem, flere og flere computere og interaktive tavler på skolerne og rigtig mange elever har efterhånden smartphone. Det åbner op for mange spændende muligheder i form af fx spil, undervisningsvideoer og hjemmesider, hvor man kan give lektier osv. "Disse ting har bare den tilknyttede fare, at vi glemmer verden udenfor skolen, og derfor finder jeg der interessant også at se på, hvad der sker, når undervisningen flyttes uden for skolens mure.

Derudover tilbyder udeskole en måde at knytte skolelærdommen sammen med den virkelige verden, hvilket i høj grad er relevant, hvis vi skal leve op til trinmål om fx matematik i anvendelse, skriver Lene Mussmann i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg ved professionshøjskolen Metropol.

Sammen hæng mellem ude- og indedage

Opgave fokuserer på udeskole og sammenhængen mellem matematikundervisningen på udedage og indedage.  Emnet er også relevant selv om, det kun er en enkelt ekskursion, der skal planlægges frem for et større udeskoleforløb, mener hun.

Mussmann læner mig op ad Arne Nikolaisen Jordets definition af udeskole: "Uteskole er en måte å arbeide med skolens innhold på hvor elever og lærere bruker nærmiljø og lokalsamfunn som ressurs i opplæringen - for å supplere og utfylle klasseromsundervisningen. Uteskole innebærer regelmessig og målrettet aktivitet utenfor klasserommet."

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Udeskole er altså en måde at tilrettelægge undervisningen, hvor man regelmæssigt, fx en hel eller halv dag, hver eller hver anden uge, flytter undervisningen ud af klasselokalet.

Undervisningen på udedage kan fx foregå i skoven, på museum, på besøg i forskellige typer virksomheder, på tur i bymiljøer.

Udedage er ikke udelukkende hyggedage, understreger Lene Mussmann. De er faglige. "Dertil kommer, at aktiviteterne på ude- og indedage skal hænge sammen i en helhed, hvor ude- og indedage understøtter hinanden."

Projektet følges undervisningen i en 6. klasse med 26 elever på en skole i Frederiksberg Kommune. På skolen er der fokus på udeskole på mellemtrinnet, hvor alle klasser skal have én hel udedag (5 lektioner) hver uge med undtagelse af uger med andre aktiviteter. Der er én lærer med per klasse på udedagene, uanset om klasserne tager af sted enkeltvis eller flere sammen.

"Hvilke problemområder kan identificeres i det undersøgte udeskole-matematikforløb, og hvordan kan forløbet på baggrund af dette ændres, så inde- og udeaktiviteter understøtter hinanden i højere grad, end det er tilfældet?", lyder bachelorprojektets problemformulering.

Undervisningen blev filmet

En uges matematiktimer blev observeret: én lektion i klasselokalet om onsdagen, to lektioner ude om torsdagen og én lektion i klasselokalet om fredagen. "Jeg valgte at observere både undervisning på udedagen og undervisning på indedagene for netop at kunne se, om aktiviteterne i de to læringsrum understøttede hinanden,"  skriver Mussmann, som filmede undervisningen..

Inde stod kameraet på et stativ i siden af klassen for at kunne fange elevernes arbejde. Eleverne sad nemlig i tre rækker med ansigterne mod tavlen. Når læreren gav fælles beskeder og instruktioner, blev kameraet dejet op mod tavlen. Ude blev der brugt håndholdt kamera for at

kunne følge elevernes aktiviteter, som var spredt over et større område.

"Filmoptagelserne har givet mig et meget detaljeret observationsmateriale, hvilket

muliggør, at jeg kan se på flere forskellige sider af hændelserne. Jeg kan både se overordnet

på, hvad der skete og specifikt på, hvad der blev sagt i forskellige situationer, hvilket er en

stor fordel ift. at besvare problemformuleringen, da jeg på den måde får flere aspekter med

end, hvis jeg f.eks. kun havde notater omkring, hvad der overordnet set skete."

Planer og praksis

Også lærerens undervisningsplan blev analyseret. "Ved både at se på den faktiske undervisning og på planen og opgaverne får jeg et mere helt billede af undervisningen. Ved observationerne kan jeg se, hvad der konkret skete, men hvis der opstod noget uventet, giver observationerne mig ikke svar på, hvad lærerens hensigt var. Hvis jeg derimod kun så på planen og opgaverne, fik jeg ikke svar på, om det virkede i praksis. Ved at se på begge sider af undervisningen får jeg desuden nemmere ved at se, hvor det eventuelt går galt," lyder hendes argumentation.

Desværre er undervisningsplanen meget mangelfuld. #Det fremgår ikke tydeligt, hvilke opgaver fra

bogen, der skulle arbejdes med, hvordan der skulle arbejdes med opgaverne, fx

selvstændigt uden lærerhjælp, og der mangler begrundelser for, hvorfor forløbet er planlagt

på den måde, og hvorfor det netop er de opgaver, der er valgt. Her havde det været en fordel

at have interviewet læreren omkring disse ting, da læreren fx kan have haft gode grunde

til de valg, han har truffet. Havde jeg haft indsigt i begrundelserne, havde det muligvis også

påvirket min analyse."

Der mangler klare mål

Lene Mussmann konkluderer, at det er et problem for forløbet, at der mangler klart definerede mål, som kunne give en rettesnor for elevernes arbejde. "Det kunne for det første forhindre, at eleverne gentog arbejde med opgaver, som ikke længere lå i deres zone for nærmeste udvikling, da det i så fald ville være langt tydeligere, at de havde opnået det mål, som opgaven var designet til at arbejde hen imod. For det andet ville det blive tydeligere, hvad eleverne skulle have ud af de forskellige dage og dermed også, hvad der fx ikke var i fokus på udedagen."

På udedage skal læreren trække sig tilbage

Et andet problem var, "at eleverne ikke havde nok ansvar for at finde løsninger.

Problemet kan, mener Mussmann, løses ved at "bruge udedagen som ramme for elevernes selvstændige arbejde med at finde løsninger. Læreren skulle her påtage sig en langt mere tilbagetrukken rolle, så der skabt en a-didaktisk situation."

Indedagen inden kunne så bruges til præsentation af og spørgsmål til problemer og opgave.

"Her kunne man desuden lade eleverne arbejde med og repetere den viden, de i forvejen havde om trekanter for at forbedre deres læringsforudsætninger, jævnfør helhedsmodellen."

"På den måde ville dagen også i langt højere grad komme til at fungere som vurdering/evaluering af forløbet.

Ude- og indeaktiviteter som hinandens forudsætninger

Skiftene mellem inde og ude ville i så fald ligeledes fungere, som steder hvor

sværhedsgraden øges med henblik på, at eleverne hele tiden arbejder i deres zone for

nærmeste udvikling." På denne måde "ville ude- og indedagenes aktiviteter og indhold fungere som forudsætninger for hinanden. Det ville ikke være muligt at undvære den ene af dagene, fordi man arbejdede med forskellige ting. Ikke som i forløbet, hvor dagene glider sammen, fordi der gentages opgaver i de forskellige læringsrum."

Ikke nødvendigvis repræsentativt

Undersøgelse viser ikke, om forløbet er repræsentativt for, lærerens arbejde, understreger Lene Mussmann, som gerne ville have fulgt flere forskellige af lærerens forløb med udeskoleaktiviteter for at kunne se, om de fundne problemer særligt knytter sig til casen, eller om de er typiske for lærerens udeskoleforløb. På samme måde kunne det også have været interessant at

observere nogle af lærerens almindelige undervisningsforløb for at se, om det observerede er typiske for lærerens undervisning eller knytter sig til udeskole-rammen, mener Lene Mussmann.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes via linket til højre: "Udeskole-matematik - et casestudie med fokus på sammenhængen mellem ude- og indedage."

Powered by Labrador CMS