Anmeldelse
Professionsretning i praksis
Professionsretning i praksis
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Antologier er nogle svære nogen. Nogle
gange oplever man som læser, at det samlende tema ikke samler nok. Antologier om professioner, professionshøjskoler og det særlige
ved det at forsøge at være professionsrettet har det på forhånd
rigtigt svært, for professionsbegrebet er i sig selv bredt og ganske
uhåndterligt.
Fakta:
Titel: Professionsretning i praksis
Pris: 176 kroner
Sider: 251 sider
Type: Bog
Forlag: Roskilde Universitetsforlag
Professionshøjskolernes faktiske sammensætning af
uddannelser er også svært begribelig. Fra sygeplejerske til
folkeskolelærer, hvad er egentlig det fælles? I bogen
"Professionsretning i praksis" bliver man straks klar over problemets
omfang. Der mangler "samling". På trods af en glimrende
indledende artikel, hvori hele baggrunden for professionsideen ridses
op og problematiseres, får man ikke som læser lyst til at læse de
artikler, som ikke lige handler om den uddannelse, man selv repræsenterer.
Der er i antologien kun én artikel, der specifikt omhandler
læreruddannelsen, og den har indholdsmæssigt kun relevans for
undervisere på læreruddannelsen. Folkeskolelærere kan intet hente
her!
Her problematiseres selve ideen om den moderne læreruddannelses
udformning, der afsluttes med bacheloropgaven: Bliver man en god lærer
af at skrive en god bacheloropgave? Svaret ligger vist ligefor. Artiklen baserer sig på interview med tre ansatte undervisere på
læreruddannelsen, så her er det iscenesættelsen og tolkningen, der
er interessant. Der er oplæg til en interessant systematik: Skal
læreruddannelsen pege hen imod de arbejdsvilkår, lærere faktisk
har? Skal læreruddannelsen levere de lærerkompetencer,
lærerprofessionen efterspørger? Skal læreruddannelsen først og
fremmest legitimere de nye professionshøjskoler som vellykkede
institutioner? Det er interessante spørgsmål.