Det vigtigste er ikke kroner og ører, det vigtigste er, at vi som gruppe er blevet uretfærdigt behandlet af regering og Folketing.

- U-67-tillægget skal væk.

- Ordet er afskaffet, men urimeligheden er der stadigvæk.

De indviede vil vide, hvad disse udtalelser drejer sig om. Og man er ikke i tvivl, når næste citat kommer med:

- Skal vi kræve samordningsfradraget genindført for at få en rimelig behandling?

Sidste torsdag holdt pensionist-fraktionens kongresdelegerede og hovedstyrelsesmedlemmer heldagsmøde i lærerforeningen. Det meste af formiddagen blev brugt til diskussion med DLF's formand Anni Herfort, og efter frokosten gjaldt det diskussion med sekretariatschef Max Haugaard Nielsen fra Lærernes Centralorganisation om de næste overenskomstforhandlinger.

Mødet var livligt, men uden aggressioner.

- I virkeligheden drejer det her sig jo ikke så meget om os, som om de kommende pensionister, sagde Ove Petersen fra Herning.

Sådan som man har indrettet det, får vi ikke mindre ud af det, lød det fra flere. Men fremtidens pensionister kommer i klemme. Finansminister Mogens Henning Dyremose (det Konservative Folkeparti) lovede en afbalanceret afvikling af samordningsfradraget i 1992, og i 1993 fjernede Mogens Lykketoft (Socialdemokratiet) så fradraget.

- Men det var ordet, han fjernede, urimeligheden består fortsat, sagde Svante Eriksen fra Brønderslev.

- De ordninger, der er lavet, betyder faktisk, at de medlemmer, der i dag har de bedste pensioner, vil få mere ud af det fra 1. januar 1997, sagde hovedstyrelsesmedlem Kristian Fløj-Jensen. Men ligesom alle andre på mødet var han utilfreds med de overgangsordninger, der er indført. De vil betyde forringelser for kommende pensionister.

- Derfor skal de genforhandles, sagde Peter Bruun fra Roskilde.

Alice Lind Andersen fra Århus understregede, at de drejer sig om lærerens samlede livsløn, og hun lagde vægt på, at pensionister skal have samme procentvise stigning som aktive lærere, et synspunkt, som DLF's formand, Anni Herfort, til fulde forstod.

- Vi ved, at der opstår skævheder, når der flyttes midler fra generelle til specielle lønstigninger. Vi vil gerne løse alle problemerne, sagde hun, men gjorde samtidig opmærksom på de besværligheder, der eksisterer, fordi lærernes overenskomst forhandles i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), mens tjenestemandspensionerne hører under det statslige område, hvor CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) forhandler.

- Derfor kunne det lyde oplagt, at tjenestemands-pensionister for fremtiden skulle stemme om CFU-aftaler, sagde Anni Herfort, men hun understregede samtidig, at 10.000 lærerpensionister som en ny stemmegruppe ikke uden videre skal regne med at blive accepteret i CFU-fællesskabet, hvor der er en række organisationer, som har færre medlemmer.

- Foreningen er meget opmærksom på jeres situation, både på overenskomstområdet og på kursusområdet, sagde Anni Herfort.

Paul Elmholt fra Odense mente, at det store flertal i pensionistgruppen er godt tilfreds.

- Vi bliver flere og flere, og vi bliver yngre og yngre. De 60- til 70-årige melder sig i stort talt med lyst og energi til at være aktive, sagde han, samtidig beklagede han dog, at det er blevet moderne at brokke sig - både blandt pensionister og aktive lærere.

Flere mødedeltagere udtrykte ærgrelse over, at Folkeskolens læserbreve om pensionister ikke er dækkende for gruppens synspunkter. Andre efterlyste større opmærksomhed fra lokalkredsenes side og mente, at man bør overveje en organisering på amtsplan, så pensionistarbejdet kan 'gå på to ben' i hele landet. Blandt pensionister er det ene ben kulturelle arrangementer og rejser, det andet ben er møder om faglige forhold.

I 1975 var der 4.500 pensionister i DLF, i dag er der 9.000, og i år 2000 er der cirka 14.000.

-th