Det nye folkeskolen.dk åbner lige før efterårsferien
Dine debatindlæg slettes snart - gem selv de bedste
Den 13. oktober genfødes folkeskolen.dk i nye, opdaterede og brugervenlige rammer. I forbindelse med relanceringen vil netdebatindlæg og kommentarer til artikler blive slettet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Man vil fortsat kunne søge i artikler og anmeldelser helt tilbage til 1996. Men debatindlæg i gamle debatfora og kommentarer til nyheder og artikler kommer ikke med over på det nye folkeskolen.dk
Har du skrevet et indlæg, som du gerne vil gemme, er det altså en god ide at kopiere det og gemme det på egen computer. Du kan finde dine tidligere indlæg ved at søge på dit navn i søgefeltet.
Dit brugernavn og kodeord til folkeskolen.dk vil også virke på det nye folkeskolen.dk, hvor der bliver masser af mulighed for debat, kommentarer og videndeling. Blandt andet åbner vi for en helt ny artikeltype, lærer-til-lærer, hvor man kan fortælle om et undervisningsforløb, vise billeder og give gode råd til andre. Der blive også mulighed for at anbefale artikler og selvfølgelig for at kommentere på anmeldelser, artikler, lærer-til-lærer, blogs og så videre.