Andelen af læreruddannede i folkeskolen er faldet med 1,4 procent fra 2013 til 2015. I samme periode er andelen af lærerjob i folkeskolen besat af mennesker uden en læreruddannelse steget fra 11,9 procent til 16,4 procent. En sjettedel af lærerne i folkeskolen er altså faktisk slet ikke lærere.

Den største stigning er sket i den gruppe, som maksimalt har en studentereksamen eller slet ingen uddannelse bag sig - her er der kommet 1890 flere til siden 2013. Det betyder, at cirka hver tiende lærer i skolen i dag højst har et studentereksamensbevis.

"Tallene er fra september 2015. Vi kan se, at omkring hver 10, der er ansat, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Af dem der ikke har kompetencegivende uddannelse vil to trejdedele formodentlig være dem, der holder et sabbatår efter gymnasiet", siger chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Pihl. Hun står bag undersøgelsen, som er udarbejdet for DLF. Hun understreger, at analysen medtager både fuldtidsstillinger og deltidsstillinger.

Formand for DLF Anders Bondo Christensen mener, at tallene bør være med til at få politikerne til at sætte skolerne højt på dagsordenen.

"Det tal er alt for stort. Vi ved, at lærerne er noget af det allervigtigste for undervisningen. Derfor bør de her tal få alarmklokkerne til at ringe", siger Anders Bondo og peger på, at skoleledere må kigge langt efter de kvalificerede ansøgere, når de slår stillinger op.

"Der er alt for mange lærere, der har forladt faget. Der er nedlagt stillinger. Der burde være et kæmpe overskud af lærere, men det er der ikke. Der er undersøgelser, der viser, at lærere har forladt faget, fordi de ikke følte, de havde mulighed for at lykkes i skolen. Vi skal ændre på de muligheder, de har for at få lykkes", lyder hans opfordring til politikerne.  

Elever løber om hjørner med vikarer uden læreruddannelse

I Slagelse er der omkring 650 lærerstillinger. Over 80 af dem er besat med lærere uden læreruddannelse. Kredsformand Per Haugaard gør meget for løbende at få talt stillingerne op. Han gør også forvaltning og kommunale politikere opmærksom på, at det er et problem for kvaliteten af skolerne, at så mange lærere ikke har en læreruddannelse.

Nu kan kommuner lovligt ansætte lærere uden læreruddannelse 

"Der er en årsag til, at man skal have en anordningsmæssig uddannelse for, at man kan varetage undervisning. Det giver mere kvalitet, når man har den faglige ballast. Man kan gå ind i klasse og sætte sig på undervisningen. Er man fagligt funderet, kan eleverne ikke løbe om hjørner med en", siger Per Haugaard og fremhæver, at det kan give flere problemer med uro i klassen.

Men de mange lærere uden læreruddannelse giver også uddannede lærere flere opgaver og får dermed også betydning for deres undervisning.

"Når man skal samarbejde med mange ikke-læreruddannede, så giver det også problemer. Mange vil ikke have anden erfaring, end at de selv har gået i folkeskolen. Så de skal sættes ind i rutiner. Hvad vil det sige at planlægge undervisning, at holde en lejrskole eller et forældremøde? Det tager tid", siger Per Haugaard, som mener, at problemet forstærkes, fordi mange uden læreruddannelse bliver ansat i kortere vikariater - og de uddannede derfor igen og igen skal lære nye op.

Og det kan få vidtrækkende konsekvenser, mener kredsformanden.

"Skoler skal have en kultur, og er der for stor udskiftning, er der ingen, der kan bære kulturen, så risikerer man en kulturløs skole. På den måde sætter gennemstrømingen både pres på de uddannede lærere og på hele skolen".

Kalundborg: Halvdelen af nyansatte lærere har ingen læreruddannelse 

Slagelse kæmper for at få uddannet lærere

Derfor sætter han også stor pris på, at Slagelse er med til at genoplive ideen om skolebaseret læreruddannelse. Her får lærere mulighed for at arbejde som i folkeskolen, mens de studerer.

"Tanken er, at dem der skal ansættes i den skolebaserede læreruddannelse allerede har opnået særlige kvalifikationer og gerne i folkeskolen. Ofte vil det være nogle, der er lidt oppe i årene, og her kan de kombinere SU med en tredjedel lærerløn", siger han og håber, at nogle af lærerne, som ikke har en læreruddannelse vil vælge muligheden.

Samtidig har han netop talt med skolechefen om at give mulighed for, at de lærere, som ikke har fået færdiggjort deres læreruddannelse, får bedre mulighed for at lige at tage den eller de sidste fag eller eksaminer.

"Jeg er ved at se på, om vi kan få lavet en aftale om at lette dem, så de kan få afsluttet deres uddannelse. Det er kommunen positiv overfor".

Per Haugaard understreger, at mange uden en læreruddannelse gør et godt job, men at det er godt, hvis flere får uddannelsen - men allervigtigst, skal vilkårene som der drives skole på forbedres. 

"Grundlæggende handler det om, at lave nogle attraktive vilkår for lærerarbejdet, så uddannede lærere ikke søger væk fra folkeskolen. Ellers hjælper det ikke at uddanne flere lærere".