Hvis vi stiller krav om at gå over på ny lønform nu, er der ingen tvivl om, at vi vil have medlemmerne bag os.

Sagde Anders Balle, da hovedstyrelsen i sidste uge bruge en hel mødedag på at diskutere sit udspil til denne uges konference for kredsformænd om kravene til næste års overenskomstforhandlinger.

- Vi vil have medlemmerne langt bag os, fortsatte han.

- Men, konstaterede han så:

- Når vi samtidig står med ryggen mod muren, er der ikke meget plads til medlemmerne!

Hovedstyrelsen besluttede ikke at anbefale et her og nu-krav om ny lønform for lærere og børnehaveklasseledere. Men man besluttede heller ikke det modsatte. Der skal en grundig diskussion til med medlemmerne, inden de endelige krav kan opstilles. Og de politiske og økonomiske risici og muligheder skal analyseres nøje.

Allerede fra den 1. april i år er 56 procent af alle kommunalt ansatte skiftet over til nye lønformer, og flere grupper følger givetvis efter i 1999. Men hvad betyder det for Danmarks Lærerforenings medlemmer?

En ny lønform vil give andre lønforskelle end de lønforskelle, der er indbygget i den eksisterende aftale. Det kan give problemer. Men måske kan en ny lønform også betyde en bedre og hurtigere lønudvikling?

Spørgsmålene er mange. Men, lød det igen og igen i hovedstyrelsen: Det helt afgørende er, hvad en ny lønform vil komme til at betyde i praksis i hverdagen?

Udgangspunkt i hverdagen

Anni Herfort understregede, at hvis DLF's medlemmer skal kunne stemme for at skifte til en ny lønform, så er det afgørende, at der indgås en aftale, som tager udgangspunkt i folkeskolens hverdag og i skolelovgivningen. Lønformen skal understøtte læreres og børnehaveklasselederes bestræbelser på at fastholde og udvikle folkeskolens kvaliteter, og den skal tage udgangspunkt i, at undervisning og opdragelse er noget, man er fælles om.

- Derfor er de krav, som vi vil kunne opstille, ikke de samme som arbejdsgivernes, sagde formanden.

- Arbejdsgiverne ønsker at bruge lønnen som et styrings- og motivationsinstrument, mens vi går efter en aftale, der kan sikre højere lønninger, og som passer til skolens samarbejdsformer.

Skift nu - eller senere

Hovedstyrelsens medlemmer var enige om, at det under alle omstændigheder er vigtigt med en grundig diskussion af alle konsekvenserne - både af at beholde den eksisterende lønform og af at skifte over. Men de havde meget forskellige vurderinger af, om skiftet kan ske til 'den mest fordelagtige pris' i 1999, i 2001 eller senere 2003.

Ole Jensen holdt hårdt på, at Lærerforeningen bør stille krav om et skift nu.

- Vi skal melde klart ud, at vi vil have en ny lønform, og vi skal bruge tiden op til overenskomstkongressen (i september, Redaktionen) til at formulere forudsætningerne for og indholdet i et moderne lønsystem for folkeskolen, sagde han.

Men det er alt for tidligt at tage den afgørelse, mente mange, og Rigmor Jark advarede direkte mod at gå ind i en forhandling om nye lønformer i denne omgang.

- Måske skal vi se på, hvad det vil koste at blive på det gamle system, sagde hun.

Anders Bondo Christensen så store perspektiver i en ny lønform.

- Men det skal vel at mærke være på de rigtige vilkår, sagde han.

- Det er ikke nok, at der laves en rammeaftale for lønformen, hvis kommunerne springer op og falder ned på, om de overholder den. Og sådan ser det desværre ud nu.

Hvis de rigtige forudsætninger ikke er til stede, kan det gå grueligt galt, mente han. Og tilføjede så, at han så dystre perspektiver i problemerne med at vedligeholde det eksisterende lønsystem.

Georg Eriksen mindede om, at det står i foreningens formålsparagraf, at der skal arbejdes for medlemmernes økonomiske interesser. Derfor skal der diskuteres ny løn nu, det er risikabelt at blive i det gamle system, mente han.

Pas på arbejdsmiljøet

Flere gange i debatten blev der mindet om, at ingen i undervisningsverdenen kunne have udtænkt et lønsystem med kvalifikations- og resultatløn. Systemet kan true det psykiske arbejdsmiljø og dermed skolens kvalitet, hvis der ikke aftales nogle definitioner for funktions-, kvalifikations- og resultatløn, som passer til skolens opgave.

Palle Rom gjorde opmærksom på, at der er indgået en rammeaftale, som allerede gælder.

- Det drejer sig vel nærmest om, hvor dybt vi vil bukke os for at samle pengene op, sagde han.

Stig Andersen mente, at lærere gerne vil have højere løn, men at de bestemt ikke er ligeglade med, hvordan den udbetales.

- Det afgørende er ikke kun at få kronerne, men lige så meget, hvad aflønningsformen betyder i praksis på skolerne. Vi må give medlemmerne en redelig beskrivelse af den økonomiske og politiske situation, og vi må beskrive indholdet i en mulig ny lønform så godt som muligt, så beslutningsgrundlaget bliver i orden, sagde han.

Selv om der var forskellige vurderinger af både problemer og muligheder, var det en enig hovedstyrelse, der vedtog det skriftlige oplæg til kredsformændenes drøftelse.