På forhånd bør jeg undskylde, hvis følgende ikke er helt korrekt gengivet, idet jeg kom ind midt i indslaget og havde desuden travlt med at ironisere sammen med min kone over lærerens nye tragikomiske nikkedukkerolle fra 1. august 2014.

Tv-avisen her til aften (20. maj 2014) viste en altid veltalende Divya Das oplæse et nyhedsindslag om hjemkundskabs nye navn og indhold. Mens seeren så tv-billeder fra Nivå Skole (og vel en konstrueret skolesituation?) blev seeren fortalt, at fremover skulle hjemkundskab hedder madkundskab. Grundideen var (lad os bare holde fast i datid), at madkundskab skulle tages med ud til maden i jorden og der tilberedes a la fra jord til bord, så eleverne kunne få en fornemmelse af, at guleroden altså starter med at bo i jorden. Så langt så godt, og en ide man næppe kan være uenig i. Lidt senere så vi en landmand på en Mason Ferguson fra bedstefars tid, og som harvede jorden med elever bag på sin antikke, men robuste traktor og atter senere – stadig siddende i sin traktor – overhøre elevernes nyopnåede jord-under-neglene-viden.  

Inden seeren hørte en af skaberne af madkundskab nye form og indhold, fik vi en up, close and personal montage af glade elever, der bogstavelig talt havde suget næring i sig, close-ups af lækker mad, landlige omgivelser og sol over Danmark (kun manglen på Dannebrog fik mig til at indse, at jeg ikke så Lille Per på Bornholm). Anyways, hun sagde noget i stil med følgende: Ja, jeg ved, at vi har været meget ambitiøse, men nu er det op til skolerne at tage over. Hvem har ansvaret for at det gennemføres, spurgte journalisten. Jamen, det har de enkelte skoler da!

Sådan! Jeg kiggede over på min kone, der er folkeskolelærer, og på hendes skulder kunne jeg allerede ane aben glad og hujende råbe: Her er klovnen med ansvaret, når sådanne mål tydeligvis ikke kan indfris – tjuhej, hvor det går...

Aben fik følgeskab af en endnu mere støjende en af slagsen, da Divya Das afsluttende konstaterede: Og de nye madkundskabsmål starter fra 1. august 2014. Eleverne har 2 ugentlig lektioner i madkundskab.    Var der antydningen af et lille ironisk glimt i øjet på Divya Das, da hun afsluttede og gik videre til næste indslag? Hørte jeg også et lydløst you wish!, eller var det konens mere højlydte: Ja, og min bare røv?