Citat

Rene Gade bliver chef i Danske Skoleelever

Tidligere Alternativet-politiker bliver sekretariatschef i Danske Skoleelever

Publiceret

Danske Skoleelever får ny sekretariatschef d. 2. januar. Det bliver René Gade, som er tidligere folketingsmedlem for Alternativet.

Han skal fremover understøtte formandskabet og stå i spidsen for medarbejderne på sekretariat i Risskov. René Gade har en bred ledelseserfaring fra sit politiske liv som forhenværende gruppeformand og sekretariatsleder samt fra det private erhvervsliv.

Han kommer fra en stilling som kunde- og kommunikationsdirektør hos ledelses- trivselsplatformen Celsius.

“René Gade er en samlende og ambitiøs leder, der sammen med formandskabet kan navigere tydeligt og tillidsvækkende i det politiske farvand. Danske Skoleelever er i fuld gang med en kulturforandring og -forankring, der har brug for kompetencer som Renés. Jegglæder mig til samarbejdet med en integritetsfuld sekretariatschef, der brænder for elevernes skoledag.” siger formanden for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen.

Kilde: Danske Skoleelevers Linkedinside