I evalueringen af skolernes specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand opgør en AKT-lærer sin tid ude i klasserne over for tid sammen med enkeltelever i størrelsesforholdet en til ti.

Det er alt for defensivt, mener Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, der står bag evalueringen, som blev offentliggjort i går. For selv om AKT-læreren måske løser et problem her og nu, er det tvivlsomt, om det på lang sigt er med til at skabe en folkeskole, der er rustet til at rumme alle elever - også dem med sociale og emotionelle behov.

AKT-indsatsen skal gives i klassen

Eva anbefaler, at skolerne afklarer, hvad deres mål for AKT'en skal være fremover, så indsatsen over for elever med sociale behov sker i klassen og i arbejdet med grupper, relationer og undervisningssammenhænge.

Det skal styrke skolens mulighed for at skabe 'rum til rummelighed' og bidrage til, at hverdagen i skolen fungerer, ikke bare på kort, men på lang sigt.

"En 'ambulancetjeneste' fører ikke til så meget. Skolerne er nødt til at tænke bredere og bruge AKT-lærerne til at coache og sparre med klasserne", siger Palle Lund, formand for evalueringsgruppen og direktør i Servicestyrelsen.

Lærerne har brug for hjælp

71 procent af lærerne i evalueringens spørgeskemaundersøgelse oplever, at der er blevet flere elever med behov for specialundervisning gennem de seneste fem til ti år.

I en tilsvarende undersøgelse om fagligt svage elever og skolens rummelighed, som Folkeskolen og Ugebrevet A4 gennemførte i foråret, svarede næsten hver anden lærer, at de har flere fagligt svage elever end for fem år siden, men at langt fra alle får den nødvendige støtte. Undersøgelsen viste også, at langt de fleste lærere gerne vil beholde eleverne i deres klasser, hvis de ellers kan få støttetimer og mulighed for holddeling.

I Evas rapport mener 88 procent af lærerne, at især de sociale behov er vokset. Det dækker over en bred kategori af problemstillinger, der kommer til udtryk ved, at eleverne er urolige eller voldsomme i undervisningen, er stille og indadvendte eller er utrygge og har brug for omsorg.

Men selv om lærerne oplever vækst i de sociale behov, mener 35 procent, at de mangler kompetencer til at rumme eleverne med sociale og emotionelle behov i undervisning, og 26 procent mener, at de mangler kompetencer til at rumme både elever med faglige behov og elever med sociale behov.

Samarbejde en nøgle til øget rummelighed

Kommunerne bør hjælpe skolerne med at udvikle AKT-funktionen, så de bedre kan håndtere elevernes stigende sociale og emotionelle problemer, mener Eva.

I det hele taget skal samarbejdet om den specialpædagogiske bistand styrkes på alle niveauer. Kommunens repræsentanter - blandt andre Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, familie- og socialrådgivere og pædagogiske konsulenter - skal afklare, prioritere og koordinere den kommunale indsats omkring den specialpædagogiske bistand sammen med skolerne.

Det vil gøre de kommunale repræsentanter til aktive medspillere, så skolerne bedre kan varetage de specialpædagogiske opgaver i den rummelige skole, mener Eva.

"Der er enorm forskel på, om man taler sammen direkte, eller om man kommunikerer via papir. Vi kan se, at det fungerer bedre de steder, hvor man er i direkte kontakt", siger evalueringsgruppens formand, Palle Lund.

Det er vigtigt, at lærerne føler, at de har de nødvendige redskaber til at hjælpe børn med sociale problemer, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V).

"Men der er grænser for, hvor rummelig skolen skal være. Ikke alle børn skal blive i klassen, hvis det ødelægger undervisningen for alle andre," siger Bertel Haarder og kalder det rystende, at en femtedel af skolernes budgetter går til specialundervisning.

"I Finland er der halvt så mange, der modtager specialundervisning som i Danmark - selv om de har færre undervisningstimer", siger Bertel Haarder.