Arbejdsmiljø

Tornado af kommunale indsatser skræmte lærere væk fra Blågård Skole
Stor personaleudskiftning, dårlig økonomi og flere kommunale indsatser på Blågård Skole har presset lærerne. To af skolens tidligere lærere fortæller om årelange arbejdsmiljøudfordringer på skolen.
Problemerne på Blågård Skole på Nørrebro i København, der tidligere på måneden kulminerede med hjemsendelsen af skolens tillidsrepræsentant efter anklager om krænkelser og mobning af ledelsen, er langt fra nye.
Skolens arbejdsmiljø har længe være presset. Det fortæller to tidligere lærere på skolen, og deres udsagn bakkes op af et brev sendt til Københavns Kommunens forvaltning den 23. august i år.
I brevet til områdechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen Line Nordberg udtrykker skolens nu hjemsendte tillidsrepræsentant, den supplerende tillidsrepræsentant og skolens arbejdsmiljørepræsentant bekymring for deres kollegaers trivsel og vigende arbejdsglæde.
De udtrykker ligeledes bekymring for, at skolen de seneste år har haft en meget høj personaleudskiftning, hvilket anerkendes af områdechefen i et skriftligt svar til repræsentanterne på Blågård Skole.
”Jeg vurderer, at dette skyldes den omfattende ’turn around’, som skolen har været igennem de seneste tre år. Omstillingen var omfattende både mht. faglig udvikling og det ressourceorienterede børnesyn og har betydet ændringer i den faglige retning. Det kan være anledningen til, at man som medarbejder har ønsket at søge nye veje”, lyder det i svaret fra Line Nordberg.
Lærer: Der manglede styring
En lærer, der forlod skolen i 2020, som ønsker at være anonym, fortæller, at lærerne længe har forsøgt at gøre opmærksom på problemerne:
”Der manglede styring. Der manglede, at man fik svar på de spørgsmål, man stillede. Der manglede, at de møder, man blev indkaldt til, havde en dagsorden, og at de blev afholdt”, siger læreren og fortæller, at det er en af grundene til, at læreren ikke længere er på skolen.
”Jeg var fyldt op af at være på en arbejdsplads, hvor der ikke var styr på driften, og hvor der samtidig var udfordringer som på alle skoler med svære elevsager. Det blev for hårdt at være i, når der ikke var styr på det”.
Allerede tilbage i 2020 havde problemerne vokset sig så store, at otte af skolens lærerteams i december samme år sendte et bekymringsbrev til den daværende områdechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Mikala Jørgensen, og skolens ledelse.
Nogle af de punkter, der var med til at gøre arbejdsmiljøet svært for lærerne, var en skrantende økonomi og den såkaldte ”turn around”-plan, der blandt andet skulle skabe en gennemgribende kulturændringer på skolen.
Derudover påpegede lærerne, at de ikke følte sig hørt, og at de manglede opfølgning og hjælp, hvis de var gået til ledelsen med et problem.
Problemerne kan dog spores endnu længere tilbage. I 2018 sendte skolens tillidsrepræsentant også et brev til det daværende byråd plus områdechefen og til den daværende skoleleder om problemer på skolen, som blandt andet handlede om reduktioner i det pædagogiske personale og forflyttelser.
Afsender af brevet er samme tillidsrepræsentant, som 16. september i år blev hjemsendt fra skolen.
Problemer og godt sammenhold
Johannes Frøsig-Engel har arbejdet som lærer og arbejdsmiljørepræsentant i 6 1/2 år på skolen. Han forlod skolen i februar og har siden 1. marts arbejdet i HK-Sjælland. Han forlod ikke skolen på grund af dårligt arbejdsmiljø, men fordi han søgte nye udfordringer.
Han fortæller, at lærerne i en årrække har haft et presset arbejdsmiljø og også har gjort opmærksom på det.
”Der har været gang i en stor ’turn around’-proces. Der har været arbejdet med børnesyn og en ensartethed i den didaktiske og pædagogiske tilgang, vi har til børn. Samtidig var der underskud på skolens budget, og der skete en del forflyttelser af lærere”, siger han.
”Det har givet en kæmpeuro, når der har været nogle så tunge ting”, fortæller han.

Den tidligere arbejdsmiljørepræsentant peger på, at kombinationen af store indsatser og stor udskiftning af lærere var hård.
”Når du fjerner den iboende viden, der er på lærerværelset, så gør du det ekstremt sårbart. Så er der nogle, der føler, de ikke aner, hvad de laver, og de føler sig alene. Det gjorde, at mange følte sig pressede”, siger Johannes Frøsig-Engel.
Troede samarbejdet ville fortsætte i en god retning
Begge lærere mener, at trods udfordringerne har lærerne haft et stærkt og godt sammenhold.
”Der bliver opbygget et sammenhold, når det bliver svært. Der var klart en følelse af, at man altid kan gå til hinanden og også kan grine af de svære ting”, siger Johannes Frøsig-Engel.
Han mener, at ledelsen var klar til at samarbejde, da han forlod skolen. Han er uforstående overfor, hvorfor tillidsrepræsentanten er blevet hjemsendt.
”Da jeg gik, troede jeg på, at samarbejdet kunne være fortsat i den rigtige retning. Han har altid været professionel (tillidsrepræsentanten red.). Han er ikke bange for at sige sin mening, men han har altid skolens velvære for øje”.
Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking kaldte det i sidste uge ”uhørt”, at man sender en tillidsrepræsentant hjem. Hun kan godt forstå, hvis lærerne på skolen har oplevet arbejdsmiljøet som svært.
Hun peger også på, at der de seneste fem år har været stor personaleomsætning.
”Sidste år var den på 40 procent. Det har naturligvis en betydning for medarbejdere på skolerne, når udskiftningen er så stor. Lærerne på Blågård Skole har også i trivselsundersøgelser givet udtryk for, at de arbejder under utydelige rammer og ikke føler sig inddraget”, siger Katrine Fylking.
Folkeskolen har henvendt sig til skolelederen og souschefen på Blågård Skole og blandt andet spurgt, hvad ledelsen har gjort for at forbedre arbejdsmiljøet på skolen.
De henviser begge til Københavns Kommunes presseafdeling. Presseafdelingen har siden sendt et notat med en oversigt over de indsatser, som er foretaget på skolen de seneste år.
Folkeskolen er bekendt med identiteten på den lærer, som udtaler sig anonymt i artiklen.