Udskolingslærerne Stine Wangsgaard Andreasen og Henriette Skalshøi Christensen og skoleleder Mikael Frederiksen er bekymrede for, om deres elever bliver grebet, når de går ud af Lillebjerg Skole.
Udskolingslærerne Stine Wangsgaard Andreasen og Henriette Skalshøi Christensen og skoleleder Mikael Frederiksen er bekymrede for, om deres elever bliver grebet, når de går ud af Lillebjerg Skole.

Specialskole efterlyser debat om kravet om afgangsprøve i alle fag

Ikke alle elever magter at gå til afgangsprøve i samtlige fag. Faktisk får kravet om at skulle aflægge alle obligatoriske prøver nogle til at miste troen på, at de så kan magte prøver i de fag, de klarer sig bedre i. En specialskole vil rejse en debat om, hvad man kan sætte i stedet.

Publiceret

Fritagelse for obligatoriskprøve

Elever med funktionsnedsættelser skal ligesom alle andre eleversom det helt klare udgangspunkt aflægge alle folkeskolensobligatoriske prøver. Kravet om, at eleverne skal aflægge alle deobligatoriske prøver, gælder for alle elever i grundskolen, uansethvilken institutionstype elevens skole hører ind under, med mindreder er tale om en fri grundskole, efterskole, fri fagskole ellerungdomsskole, der har meddelt ministeriet, at de ikke afholderfolkeskolens prøver.

Skolens leder træffer afgørelse om, at en elev, for hvemprøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse ellerutilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kanfritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske prøver.Afgørelsen om fritagelse forudsætter, at der er forinden er tagetstilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særligevilkår.

Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver.Det kan for eksempel ske for følgende typer af elever:

  • Elever med multiple funktionsnedsættelser uden verbaltsprog
  • Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder
  • Elever der lige er ankommet til Danmark, og som ikke talereller forstår dansk i et omfang, så deltagelse giver mening

Kilde: Undervisningsministeriet

Lillebjerg Skole

Lillebjerg Skole er et tilbud for børn og unge i HalsnæsKommune, som af forskellige grunde ikke kan trives i en almenklasse i folkeskolen. Som udgangspunkt er det normalt begavedebørn, som er i dårlig trivsel og social udvikling i skolen og/elleri hjemmet.

Lillebjerg Skole tilbyder disse børn og deres familier etintensivt forløb, der har som mål at hæve elevens selvværd ogsociale og faglige kompetencer, så en tilbagevenden til folkeskoleneller andet relevant tilbud muliggøres.

Tilbuddet er normeret til 50 elever i alderen 6 til 17 år samt15 elever med behandlingsbehov.

Kilde: halsnaes.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

i Hundested underviser 50 elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Nogle har ADHD eller autisme, andre er i en psykiatrisk gråzone og er behandlingskrævende, og elevernes forældre har typisk svært ved at støtte op om deres barns skolegang. Samtidig modtager skolen elever, som er væsentlig dårligere fungerende både socialt og kognitivt, end før inklusion kom på dagsordenen. En ændring, der ikke er taget højde for, når en halv snes elever hvert år afslutter 9. klasse, oplever skolen.

Eleverne skal som udgangspunkt til afgangsprøve i alle fag på samme vilkår som almene elever. Den forventning presser eleverne, som ofte har et mislykket ophold i almenskolen bag sig. I flere tilfælde med massivt fravær og ofte længerevarende skolevægring.

"Mange af vores elever er bagud fagligt. Andre er ikke kognitivt der, hvor man kan forvente, at de kan gå til afgangseksamen. Derfor bliver mange de voldsomt pressede af at skulle op i alle fag", siger Henriette Skalshøi Christensen, som er lærer i udskolingen på Lillebjerg Skole.

Nogle elever kan heller ikke overskue prøven i fag, de er gode til

Nogle elever kan heller ikke overskue prøven i fag, de er gode til

Henriette Skalshøi Christensen understreger, at skolens lærere ikke er modstandere af afgangsprøver, men bjerget er kæmpestort for elever, som skal have alt serveret i små bidder.

"Forventningen om, at de skal til afgangsprøve i alle fag, gør det så uoverskueligt for dem, at vi oplever, at de mister troen på, at de overhovedet kan præstere i de fag, hvor de har deres bedste kompetencer. Når vi andre bliver frustrerede over et eller andet, går det som regel over efter kort tid. Hos vores elever sætter frustrationerne og nederlagene sig ofte fast", siger hun.

Det hænger sammen med, at eleverne ikke har et klart billede af, hvad de er gode til, supplerer skoleleder Mikael Frederiksen.

"Samfundet vil som udgangspunkt give eleverne lige muligheder, men for nogle bliver forventningen om, at de skal op i alle fag, endnu et nederlag", siger han.

Fritagelse for prøver fører til endnu et nederlag

Fritagelse for prøver fører til endnu et nederlag

Lillebjerg Skole fritager efter gældende regler elever fra afgangsprøverne i nogle fag, og der er også elever, som ikke går til en eneste prøve. I stedet får de et undervisningsforløb, som er tilrettelagt ud fra, hvad de har brug for at lære.

"Den store fokus på karakterer lægger et pres på lærerne i udskolingen, både i forhold til elevenes muligheder efter skole og forældrenes forventninger. Derfor er det en svær tid, når vi ved juletid taler med eleverne om, hvilke fag de kan magte at gå til prøve i. Det sker efter samråd med forældrene, men eleverne bliver kede af det, når vi siger, at der er prøver, vi fritager dem for, fordi de ikke kan indfri kravene", siger Mikael Frederiksen og kalder det en svær øvelse, fordi elev og forældre kan have et urealistisk billede af elevens kompetencer.

"Denne dialog og de valg, der skal træffes, fører igen ofte til en følelse af nederlag hos eleven, som bliver bekræftet i sine manglende kompetencer i forhold til prøverne", siger han.

Skolen er nødt til at give køb på elevernes sociale læreplaner

Skolen er nødt til at give køb på elevernes sociale læreplaner

Eleverne på Lillebjerg Skole har ikke kun brug for faglige læring. De har også behov for at blive gjort livsduelige. Derfor har de både en faglig og en social læreplan, men skolen er nødt til at give det sociale aspekt en lavere prioritet i udskolingen.

"Vi kommer til at gå på kompromis med den sociale læring i det sidste halvandet år af elevernes skolegang, fordi fokus drejer mod afgangsprøverne. Men eleverne har brug for at lære at blive selvhjulpne, så eksamenerne burde ikke være så vigtige", siger Mikael Frederiksen.

De to læreplaner burde vægte lige højt, mener Stine Wangsgaard Andreasen, som også er lærer for de ældste elever på Lillebjerg Skole. For det vil give de mest harmoniske mennesker efter endt skolegang.

"Mange af vores elever har diagnoser, som vanskeliggør deres læringspotentialer, og som reglerne er i dag, bliver de tabt mellem to stole. De er ikke som almene elever, og de er heller ikke så dårligt stillede, at de kan få en STU. Der mangler muligheder for dem i forhold til at kunne komme videre efter grundskolen", siger hun.

Mesterlære kræver et godt netværk

Mesterlære kræver et godt netværk

I år har to af de otte elever, som går ud af 9. klasse, fået tilbudt at komme i mesterlære hos en håndværker. Det skyldes forældrenes netværk.

"Mesterlære er lavet til elever som vores, for man kan godt blive en god murer, selv om man har det svært i de boglige fag. Men mester skal lægge et ekstra stykke arbejde i at uddanne lærlingen, og det er håndværksmestre som regel kun villige til, hvis de kender den unge i forvejen. Derfor skal elever som vores have mulighed for at komme på en erhvervsuddannelse ad en anden vej end på baggrund af karakterer", siger Stine Wangsgaard Andreasen.

Hvert år er elever fra udskolingen på Lillebjerg Skole i længere perioder i særligt tilrettelagte praktikforløb, typisk i håndværksfag. At eleverne veksler mellem skolegang og praktik gør det muligt, at både skolen og praktikstedet giver en udtalelse om eleven.

"En sådan udtalelse burde give adgang til for eksempel erhvervsskolerne, også uden det nuværende krav om en underskrevet mesterlærekontrakt", siger udskolingslæreren.

Specialskoler bør kunne prioritere mellem afgangsprøverne

Specialskoler bør kunne prioritere mellem afgangsprøverne

Når det gælder afgangsprøver foreslår Mikael Frederiksen og de to lærere, at specialskoler får mulighed for at tilpasse forventningerne til den enkelte elev, så de stemmer overens med, hvad eleven realistisk set kan magte.

"Det vil for eksempel være en stor hjælp, hvis vi på et tidligt tidspunkt kunne lave en plan for, hvilke eksamener vi vil prioritere for den enkelte elev. Så ville vi i højere grad kunne sikre, at eleven bruger sin energi på at gøre sig klar til disse prøver", siger Stine Wangsgaard Andreasen.

Hvis eleven består de planlagte afgangsprøver, skal de give adgang til den ungdomsuddannelse, eleven ønsker at fortsætte på, tilføjer hun.

"Vi har brug for en debat om, hvordan vi kan hjælpe elever som vores videre, uden at de nødvendigvis skal gå op i alle fag. Det kan for eksempel være, at en udtalelse i matematik eller et praktikforløb kan vægte som 02. Det afgørende er, at det giver adgang til en ungdomsuddannelse".

Elever uden afgangsbevis bliver usynlige

Elever uden afgangsbevis bliver usynlige

Det bekymrer Mikael Frederiksen, at elever, som bliver fritaget for prøver i 9. klasse, nærmest er usynlige.

"De har ikke bevis på, at de kan noget, og vi taler ikke om dem. Vi bliver nødt til at sætte dem på dagsordenen", siger skolelederen.

Eleverne vil gerne have både en ungdomsuddannelse og et meningsfyldt liv, understreger Stine Wangsgaard Andreasen.

"Vi gør det svært for dem, fordi vi ikke tænker i andet, end at de skal have 02 i dansk og matematik for at kunne komme videre. Det får let eleverne til at føle sig som en fiasko. Det kan lette presset på dem, hvis vi kunne fritage dem for nogle prøver, uden at vi også fratager dem for nogle muligheder på den lange bane", siger udskolingslæreren.

Lærer får ondt i maven over at sende elever ud af 9. klasse

Lærer får ondt i maven over at sende elever ud af 9. klasse

Den anden dag talte lærer Henriette Skalshøi Christensen med en pædagog, som er ny i udskolingen på Lillebjerg Skole. Snakken gik på, at de snart skal sige farvel til de otte elever i 9. klasse.

"Det er altid svært at sige farvel til en 9. klasse, men på en specialskole er det anderledes end i almenskolen, hvor man ved, at eleverne skal ud til noget nyt og spændende. Vi har ondt i maven over, om der mon står nogle på den anden side og griber vores elever. Alle skal have mulighed for et meningsfyldt liv, og vi er ærgerlige over, at nogle må give op, fordi vejen til en uddannelse og en plads i samfundet er for uoverskuelig og svær", siger Henriette Skalshøi Christensen.

Powered by Labrador CMS