Eleverne fra 9. og 10.-klasserne, der stadig undervises hjemme, er de store tabere i genåbningen af skolerne, lyder det fra V, K og DF.

Blå blok: Folkeskolens afgangselever svigtes

Det var tåbeligt og unødvendigt at aflyse 9.- og 10.-klassernes afgangseksamen, lyder det fra borgerlige skoleordførere. "Vi giver de unge en meget dårlig afslutning på deres skolegang", siger Dansk Folkepartis ordfører. Konservative foreslår nu en tilpasset prøve. Opdateret med kommentarer fra Magnus Heunicke og Søren Brostrøm.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De omkring 80.000 9.- og 10.-klasses folkeskoleelever er de store tabere i coronakrisen og den efterfølgende gradvise genåbning af skolerne, lyder det samstemmende fra skoleordførere fra Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti.

Uden at gå på kompromis med de sundhedsmæssige anbefalinger kunne regeringen have valgt at starte genåbningen af skolerne ved at sende afgangseleverne tilbage til klasselokalerne i stedet for at fokusere på 0.-5. klasse. Dermed kunne 9.- og 10.-klasses eleverne have gennemført deres afgangsprøver og således være bedre rustet til at påbegynde en ungdomsuddannelse, påpeger de borgerlige skoleordførere.

"Man svigter afgangseleverne"

"Men det har regeringen altså ikke ønsket. Vi har ikke fået mulighed for at forhandle det - det er bare blevet besluttet. Dermed giver vi de unge en meget dårlig afslutning på deres skoleforløb, og jeg har meget svært ved at se de overordnede argumenter for, at man har valgt, som man har valgt. Jeg synes, man svigter afgangseleverne", siger Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl - og tilføjer:

"Med de oplysninger, vi ser fra Statens Serum Institut, er det jo ikke fordi smittetrykket på nogen måde ville have været større ved at vælge de store elever. Så er der nogle arbejdsmarkedsmæssige hensyn, men dér havde man jo i forvejen etableret nødpasning for de forældre, der skulle på arbejde".

Statsministeren: 0.-5. klasse kan begynde i skole fra 15. april 

Venstres undervisningsordfører, tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby, tøver ikke med at kalde aflysningen af sommerens afgangseksaminer for en "tåbelig beslutning".

"Det er bestemt ikke en beslutning, vi har bifaldet. Det er en beslutning, regeringen alene har truffet - men allerede da den blev truffet, lå der sundhedsfaglige vurderinger af, at man sundhedsfagligt forsvarligt kunne gennemføre. Vi ved, at lærerne er glade for aflysningen, men skoleeleverne selv står fuldstændig uforstående over for det - og det er jo alt andet lige dem, der skal afslutte 9 eller 10 års skolegang", siger Ellen Trane Nørby.

"Ødelæggende"

Hun mener, at aflysningen af eksaminerne rammer både de elever, der måske ikke er så gode i dagligdagen, men som knokler på, når der er eksamen, samt alle de elever, der mister fokus under mange ugers fjernundervisning.

"Det at tabe flere måneder inden man måske skal videre på en erhvervsuddannelse eller et gymnasium kan være ødelæggende for, om man kan følge med, når man starter. Derfor synes vi, at det er vigtigt at have fokus på 9.-10.-klasserne - også selv om regeringen har truffet den tåbelige beslutning om at afskaffe folkeskolens afgangsprøve", siger V-ordføreren.

Også Venstres tidligere næstformand, Kristian Jensen, er gået ind i sagen og sammenligner i et spørgsmål til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil eksamens-aflysningen med det, der skete efter lærerkonflikten i 2013.

"Hvordan vil ministeren retfærdiggøre, at 9. klasserne, som har modtaget nødundervisning, og hvor sundhedsmyndighederne har sagt, at de kunne være sendt tilbage i skole, uden videre får aflyst deres afgangseksamen i 2020, når 9. klasserne i 2013, der i en hel måned ikke havde modtaget nogen undervisning som følge af S-regeringens lock-out, skulle til eksamen"? spørger Kristian Jensen.

Kritik af enegang

Ligesom de øvrige oppositionspartier retter Venstre en hård kritik mod regeringen for at gå enegang i beslutningerne om, hvordan skolerne gradvist genåbnes.

"Regeringen taler jo meget i pressen om, hvor inddragende de gerne vil være. Men vi oplever, at vi ikke får de ting, som vi beder om, og det er dybt kritisabelt. Vi har fx bedt om beregninger isoleret på, hvad det ville betyde at få 9.- og 10.-klasserne retur. Dem mangler vi stadig. De deler hverken beslutningsgrundlag eller sundhedsmæssige vurderinger med Folketinget eller befolkningen, og det er meget problematisk", siger Ellen Trane Nørby.

Også de Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, mener, at genåbningen af skolerne burde have omfattet 9.- 10.-klasses eleverne, der "står et vigtigt sted i livet, hvor der skal træffes valg". Hun oplyser, at hun flere gange under politiske drøftelser har forsøgt at argumentere for at gennemføre afgangseksamen i en tilpasset version.

Mundtlig prøve over  nettet

"Men undervisningsministeren ønskede kun at tale om, hvordan man kunne lave afgangsprøven, som den ser ud i dag - eller slet ikke at have nogen prøve. Jeg synes godt, at man kan prøve at lave en tilpasset version. Det kan fx være, at man kan afholde en mundtlig form for prøve over nettet, hvor man så i hvert fald får skabt en prøvesituation. Jeg så gerne, at vi kunne drøfte, hvordan det kunne tilrettelægges - med alle interessenternes bud på, hvordan man kan lave sådan en afgangsprøve tilpasset de særlige omstændigheder. Vi ved jo godt, at det ikke bliver præcist, som det plejer, men det kunne jo måske blive 60 procent eller 80 procent af, hvad det plejer", siger Mai Mercado.

DLF til ministeren: Drop eksamen i år 

Hun oplyser, at hun har fået mange henvendelser fra både forældre og lærere, der har understreget, at man ikke skal underkende den mentale værdi for eleverne ved at gå til eksamen og få følelsen af at færdiggøre mange års skolegang.

"Nu står man i stedet i et limbo uden afslutning. Desuden risikerer vi, at afgangseleverne står dårligere rustet, når de skal videre på en ungdomsuddannelse. Her kommer de jo til at stå i eksamenssituationer, og her er det uvurderligt at have prøvet det før", siger Mai Mercado.

Mens partierne stadig arbejder for at få 9.- og 10.-klasserne tilbage i klasseværelserne, tyder nye meldinger fra KL dog på, at det er lettere sagt end gjort - også selv om de sundhedsmyndighederne skulle give grønt lys.

Genåbningen af skolerne for 0.-5.-klasserne opsluger så stor en del af skolernes kapacitet og lærerkræfter, at der simpelthen ikke er plads til de mange elever, der stadig undervises derhjemme.

"Lige nu er det meget svært at se, at der kan blive plads til 6.-10.-klasserne på skolerne, simpelthen fordi deres lokaler og fælleslokaler er optaget af de mindre klasser", lød det søndag fra KL-formand Jacob Bundsgaard (S). 

Heunicke: Mulig anden etape

Tilføjet kl. 16:30:

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svarede på et pressemøde i dag på spørgsmål som blandt andet handlede om yderligere åbning af folkeskolen. Han fortalte, at der skal være forhandlinger om en "mulig anden etape".  

"Det gør vi med Folketingets partier i en forhåbentlig bred aftale, men på baggrund af de meldinger, som myndighederne er kommet med. Hvad der i givet fald vil være med i en sådan anden fase, og hvad partierne vil spille ind med, er for tidligt at sige noget om det", sagde han og tilføjede:

"Jeg vil nødigt stå her og sige noget, som kan bringe nogle håb om det ene eller andet ud til danskerne. Det tilkommer ikke mig at gøre det. Det har vi en rådgivning om fra myndighederne, og så skal der være en politisk og inddragende proces omkring det i den her uge".

Folkeskolen.dk spurgte Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, hvorvidt man vil ændre retningslinjerne, når KL har meldt ud, at der ikke er plads til at åbne skolerne yderligere med de nuværende afstandskrav.

"Udover de generelle hygiejneråd er der også nogle arealkrav, der gør, at det kan være svært at gennemføre undervisningen i et normalt klasselokale. Det er vi fuldstændig opmærksomme på. Det har været en af hensigterne med vores retningslinjer at øge afstandskravet", sagde han i dag.

Han sagde også, at det kommer til at tage tid, før retningslinjerne kan ændres.  

"Det vi kommer til at gøre i dialog med både de faglige organisationer på både dagtilbud og skoleområdet og med kommunerne er at se, hvad de praktiske erfaringer med vores retningslinjer har været, og om der er noget, der skal tilpasses. Og det kommer vi ikke til at gøre lige med det samme. For det der ligger i kontrolleret åbning af de her sektorer er, at man samtidig overvåger, hvordan smittetrykket udvikler sig. Så vi er med på, at det kan være vanskeligt at gennemføre undervisningen som vanligt. Vi har prøvet at være ret tydelig på, at man skal tilpasse sig en anden hverdag i institutionerne".