Thomas Kruse Andersen vandt Lærerprofession.dk's særpris for naturfagsprojekter
Thomas Kruse Andersen vandt Lærerprofession.dk's særpris for naturfagsprojekter

Bachelor: Brug modeller rigtigt og brug de rigtige modeller

En legende og undersøgende tilgang til modeller og ikke bare brug af modeller i formidlingen af faglige emner. Det er emnet i Thomas Kruse Andersens vinderprojekt til Lærerprofession.dk-særprisen for naturfagsprojekter, som netop er uddelt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hans bachelorprojekt hedder blot "Modeller og modellering", og egentlig valgte han emnet, fordi han selv var forvirret over, hvad det egentlig betød at arbejde med modeller.

"Jeg fik lyst til at dykke ned i det. Også det historiske perspektiv. Og det løsnede lidt op på forvirringen. Hvad gjorde man tidligere? Man forklarede og talte ud fra modeller. Hvad gør man i dag? Man forklarer og beskriver ud fra modeller, fordi det så kan lette forståelsen af en teori", siger Thomas Kruse Andersen og tilføjer:

"Men man skal også vurdere om en model hjælper på forklaringen, og hvilken type model der vil være bedst i den konkrete situation. Og man skal se på, hvordan en model egentlig er bygget op. Derfor er det godt at have en mere undersøgende og legende tilgang til modeller, hvor der stilles spørgsmål til modellens opbygning og indhold".

Modeller bruges naturfagsundervisningen, og med indførelse af fire kompetenceområder kredser mange spørgsmål om, hvad modelleringskompetencen egentlig er.

For at besvare dette spørgsmål præsenterer prisvinderen i sin bachelor modellen for modelleringskompetence, hvor modelleringskompetence opdeles i fem kategorier fordelt på tre forståelsesniveauer. En model, han mener, kan konkretisere arbejdet med modeller i undervisningen.

Modeller kan formes

Hvis man bruger en model, skal det være en god model til at vise netop dét, man gerne vil vise. Hvis en model forvirrer, så skal man droppe den eller tilpasse den til ens eget formål, mener han.

Netop for at give eleverne en indsigt i, at modeller har styrker og svagheder, og at modeller er formbare.

"En model af en torso i biologi er god at fortælle ud fra, hvis det handler om at vise, hvor de forskellige organer sidder. Men modellen er ikke god til at beskrive, hvordan for eksempel lungerne fungerer. Hvordan lungerne udvider sig og trækker sig sammen, så der kan komme ilt ud i alveolerne. Det kræver en anden model eller en anden forklaring", siger Thomas Kruse Andersen, som underviser i biologi, geografi og fysik/kemi på Lisbjergskolen i Aarhus på 9. årgang.

Han fortæller, at han netop i en klasse har arbejdet med kulstofkredsløbet. Eleverne var delt i grupper og skulle forklare kulstofkredsløbet ud fra forskellige modeller.

Her præsenterede eleverne deres forskellige modeller og diskuterede modellernes mangler og styrker. Herefter skulle de fremstille deres bud på den bedste kredsløbsmodel.

"Nogle af de modeller, eleverne tog udgangspunkt i, var cykliske, andre var tekstbokse med pile og noget lignede en børnetegning med et træ, en sky og en ko. Men hvad fungerer bedst? Det diskuterede eleverne, og hvordan de kunne forbedre en mangelfuld model. Nogle fremhævede, at der var tale om et kredsløb, så en cirkel var nok god til at vise det".

Eleverne talte om opbygning af modeller og hvorfor de er opbygget netop sådan. De talte også om, hvad der sker, hvis man ændrer en faktor i en model, hvilke konsekvenser får det?

Læreren skal være bevidst om at skelne mellem modellernes kommunikative formål og deres videnskabelige formål. Det er den videnskabelige anvendelse af modeller, som kan være med til at danne en bred modelforståelse hos eleverne, en forståelse som er grundlaget for at kunne udvikle modelleringskompetence hos eleverne, skriver Thomas Kruse Andersen i bachelorprojektet. 

Powered by Labrador CMS