"Det er jo ikke bare smart grafik", lød det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun fra talerstolen i Bella Centret foldede den meterlange liste med 40 forslag til forbedringer af folkeskolen ud, som hun tidligere har modtaget fra landets skoleledere.

Faktisk gav ministeren over for de 1.800 tilhørere på Skolelederforeningens årsmøde udtryk for, at hidtidige politiske indsatser for at forenkle, forbedre og afbureaukratisere ville have båret større frugt, hvis man havde gjort, som Skolelederforeningen har gjort med udarbejdelsen af de 40 konkrete punkter.

Valgfagene skal sættes fri

"Vi har diskuteret bureaukrati og styringsmekanismer i mange år, men en af årsagerne til, at det aldrig lykkes at komme videre er, at de færreste gør det her. Den her liste er jo konkret. Det er til at gå til. Det er ikke det hele, jeg er enig i - men der er godt nok meget", fastslog ministeren.

Skoleledere: To-årigt praktisk fag kan smadre velfungerende valgfag 

Herefter opremsede hun en række punkter, hvor hun er enig med skolelederne i, at der er behov for ændringer.

Blandet andet pegede hun på større lokalforankring, mindre bøvl med timetallene, elevplanerne skal ændres, kravet om kompetencedækning skal være med måde, og silotænkningen skal nedbrydes.

"Og vi skal sætte valgfagene fri. Det er både spændende og vigtigt og noget, vi skal gå til. Altså, der er jo noget i det med at give lov til at lave folkeskoler, der kan noget særligt. Det gør også, at nogle unge mennesker får lov til at gøre noget, de faktisk synes er sjovt", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Lov om obligatorisk praktisk-musisk valgfag får hård medfart af foreninger

Dermed tog hun direkte afsæt i et af de 40 forslag fra skolelederne, der bl.a. har afleveret et punkt til hende med overskriften "Sæt valgfagene fri igen".

Baggrunden for dette forslag er, at den nye lov om valgfag og obligatorisk praksisfaglighed, der netop er trådt i kraft, ifølge skolelederne "binder for meget". Ifølge skolelederforeningen bør skolernes ledere sammen med skolebestyrelserne have en større fleksibilitet til at oprette valgfag og evt. linjer ud fra skolens behov. Og tilsyneladende er ministeren altså lydhør.

"Jeg har en liste så lang, hvor jeg tænker, at her skal vi bare i gang", sagde hun.

Politikere sammenlignet med curlingforældre

Fra talerstolen sammenlignede hun i øvrigt politikernes håndtering af folkeskolen de seneste par årtier med curlingforældre, der pakker deres poder varmt ind i september eller kører til Roskilde Festival for at aflevere en madpakke til børnene.

"Det er virkelig godt ment - af et kærligt hjerte. Men det virker uhensigtsmæssigt. Vi politikere er godt i gang med at kvæle folkeskolen med al vores kærlighed. Det handler selvfølgelig alt sammen om, at vi er usikre på, om skolen gør det godt nok. Deri ligger en mistillidserklæring, som jeg simpelthen ikke kan have", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Et af de største bifald høstede hun, da hun understregede, at der ikke var meget, hun var enig med sin forgænger, Merete Riisager (LA), om.

Samtidig udtrykte skoleledernes formand, Claus Hjortdal, stor tilfredshed med ministerens modtagelse af foreningens forslag til forbedringer af folkeskolen.

Skoleledere slår alarm: Folkeskoleloven er blevet for tyk

"Vores slogan ved folketingsvalget var: Mere frihed til alle folkeskoler og mindre demokrati. Vi fik en regering, der vil give mere frihed og mindre bureaukrati til lederne i det offentlige. Der har i alt for lang tid været alt for meget snak om alt det, man ikke vil. Det bliver skolen ikke bedre af. Oplevelsen har i alt for mange år været, at alt for få holdt af folkeskolen. Vi har brug for en fælles retning og en større dialog om, hvad der virker", slog han fast.

Kæmpeopgave i at undervise i klimaspørgsmål

Han benyttede også sin tale til at hylde den svenske skolepige Greta Thunberg for at have sat klimaudfordringerne på dagsordenen.

"Hun alene startede den bevægelse, der kulminerede den 15. marts 2019 med, at 1,4 millioner elever strejkede verden over. Vi har som folkeskole en enorm opgave i at forberede eleverne på en fremtid, der kan byde på rigtig mange forandringer i klimaets navn. Vi har en kæmpe opgave i at undervise dem i klimaspørgsmål, bæredygtighed og grønne løsninger. Og vi skal lære dem, at man faktisk kan forandre verden", lød budskabet fra Claus Hjortdal.