Folkeskoleloven
3   23

Skoleledere slår alarm: Folkeskoleloven er blevet for tyk

Mens politikerne taler om afbureaukratisering, er folkeskoleloven blevet 130 sider tykkere alene siden sidste år. Skoleledernes formand kræver øjeblikkelig slankekur og mere frihed, og Nye Borgerlige mener, at folkeskoleloven bør fylde højest 15 sider.

Præcisering: Der er tale om folkeskoleloven med bemærkninger.

Mens politiske partier over en bred kam taler mere og mere om at luge ud i junglen af bureaukrati og regler, vokser folkeskoleloven og de tilhørende bemærkninger sig ikke desto mindre tykkere og tykkere.

Alene siden sidste år er loven, der regulerer driften af den danske folkeskole, vokset med 130 sider, så den i 2019-udgaven nu udgør et digert værk på hele 839 sider - med bemærkninger.

"Den er vokset med 20 procent bare i forhold til sidste år, og det er et meget tydeligt eksempel på, at der bliver flere og flere områder, som man vil detailregulere. Det er jo helt galt, hvis man samtidig prøver at afbureaukratisere", siger formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

Artiklen fortsætter under banneret

Han peger på, at årsagen til vokseværket blandt andet er den såkaldte ghettopakke, der omfatter flere elementer, der vedrører folkeskolen - blandt andet økonomisk straf ved ulovligt elevfravær, sprogprøver med muligheder for at dumpe og statens mulighed for at lukke kommunale folkeskoler, der præsterer dårligt flere år i træk.

40 punkter afleveret til ministeren

En tyndere folkeskolelov med mere frihed er et af hele 40 punkter, som Skolelederforeningen mandag overleverede til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med forslag til afbureaukratisering og forenkling af de mange regler, der styrer skolernes hverdag.

"Vi har en kæmpe udfordring. Den her lov skal være tyndere. Folkeskoleloven skal på slankekur. Vi er i dag underlagt så megen detailregulering og styring, at der ikke er plads til for den enkelte skoleleder eller skolebestyrelse at sige, hvad vi synes, der er vigtigt her hos os. Hvis en skole fx satser på at gå i dybden og arbejde med bevægelse og få det ind i undervisningen, så varer det bare lige tre-fire måneder, så kommer der en ny rapport om åben skole, og så kommer forvaltningen og siger 'hov, I laver ikke noget på åben skole, det skal I gøre.' Og sådan kan man tage det område for område. Det er ikke nok bare at være i gang med noget og gøre det godt. Vi skal være i gang med det hele på samme tid, og alting skal være godt. På den halve tid og med færre ledere og lærere", lyder det fra skoleledernes formand.

Han fortæller, at ministeren tog godt imod de 40 forslag - og hæfter sig i øvrigt ved, at ministeren i et brev til skolerne i august har peget på, at "der skal gøres op med unødigt bureaukrati, og at der er behov for en handlekraftig og kvalificeret ledelse, der har fokus på at lede frem for at styre".

Nemmest for politikerne at forholde sig til tal

"Hun siger, hun gerne vil have hjælp. Ja, det siger alle politikere. Men de får bare ikke gjort noget ved det, for det er for svært for dem. Det er jo meget nemmere som kommunalpolitiker at have syv tal pr. skole at forholde sig til. 'Hvordan gik det sidste år og hvordan gik det i år?' Så er det nemt at være politiker. Men folkeskolen er jo ikke nem. Det er derfor jeg siger, at vi har behov for mindre lov og mere liv", siger Claus Hjortdal.

Han møder helhjertet opbakning fra Nye Borgerliges undervisningsordfører, Mette Thiesen, der ligeledes påpeger, at politikerne bestemmer alt for meget i folkeskolen.

"Den danske folkeskole har i alt for mange år kørt i en fuldstændig forkert retning, hvor politikerne - reform efter reform, regering efter regering - har bestemt mere og mere ned til mindste detalje om, hvordan man skal stå ude i det enkelte klasseværelse og undervise", siger hun.

Drastisk slankekur

Ifølge Mette Thiesen bør den digre folkeskolelov "barberes ned" og formuleres på maksimalt 15 sider.

 "Politikerne herinde på Borgen vil så gerne bestemme, og det er grundlæggende udtryk for en mistillid til de fagpersoner, der står ude på skolerne. Det er en mistillid til, at læreren kan undervise og skolelederen lede. Den mistillid deler vi ikke. Vi har stor tillid til, at man ude på den enkelte skole ved meget bedre end politikerne, hvordan man driver den gode skole i præcis det område. Der er jo forskel på at drive folkeskole i Thy eller i Hørsholm, og det skal skolen have mulighed for at afspejle. Nu fører man en socialdemokratisk politik - uanset hvem der danner regering - og lægger de samme bureaukratiske regler og administrative byrder ned over skolerne, så lærerne oplever, at de ikke har tid til kerneopgaven", siger Mette Thiesen.

Hun mener, at folkeskoleloven har vokset sig så stor og omgangsrig, at ingen alligevel kan gennemskue den.

"Så den skal barberes ned. Og så skal politikerne acceptere, at det er folkets skole - ikke politikernes", siger hun.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ