Lejrskoler/skolerejser
2   7

Livsduelighedslejr på budget: »Man skal blande blod, hvis det skal lykkes«

Da Beder Skole besluttede, at eleverne skulle på lejrskole og træne deres livsduelighed, vidste de, at pengene var små. Men med hjælp fra skolebestyrelse, forældre og kommune blev lejren til virkelighed.

»Eeendelig er vi her!«

Eleverne fra 0. klasse løber ned ad bakken mod den festivallignende teltplads, som er ved at skyde frem på en mark lidt uden for Malling ved Aarhus.

Artiklen fortsætter under banneret

Ved de første telte står skoleleder Lars Lykkegaard klar med åbne arme. »Velkommen til lejren«, råber han for at overdøve lyden af knap 600 elever, der kæmper med blæst og teltdug eller løber rundt på toppen af bakken og kaster med afskåret hø og jordklumper.

SÅDAN BLEV DER RÅD TIL LEJRSKOLE

For at holde lejrskole på budget har Beder Skole benyttet sig af både Aarhus Kommune og forældrenes hjælp:

• Aarhus Kommune har blandt andet sørget for, at Beder Skole gratis kunne låne marken, hvor lejrpladsen har ligget. Move Aarhus har frivilligt arrangeret stjerneløbet for eleverne, mens Beder Skole har lejet materialer til stjerneløbet og en håndfuld telte fra Uno Friluftscenter.

• Forældrene har også hjulpet til med telte, de har kørt bagage ud til lejrpladsen samt lavet og afleveret mad til klasserne på lejrturen. Forældrene har også indvilliget i at overtage undervisningen en skoledag, så lærerne kan få den nødvendige afspadsering.

De mørkegrå skyer truer med regn, men lige nu er jakkerne åbne, og latteren inde fra teltene tyder på, at Beder Skoles livsduelighedslejr har fået en god start. Det er skolelederen tydeligvis både lettet og stolt over.

»For mange år siden tog hele Beder Skole med bus til Søhøjlandet på lejrtur. Men det har vi ikke råd til mere. I stedet har vi arbejdet os frem til den her type lejrskole, der nærmest er en nulløsning«, siger han.

Beder Skole har genoplivet lejrturen, fordi skolen for halvandet år siden fik tre nye værdier: forpligtende fællesskab, udsyn og livsduelighed. De to første værdier har skolen markeret med en temadag og en emneuge - nu er turen så kommet til livsdueligheden.

»En lejrskole er en knaldgod byggesten på vejen mod at kunne klare livet. Her skal de bruge helt andre evner end dem, vi normalt ser i klassen«, siger Lars Lykkegaard.

Krav til forældrene

Mens 0.-klasserne spiser frokost, bakser eleverne fra 8. årgang med at hejse de store tipiformede telte, som de mindste skal sove i. På lejrskole lærer man nemlig at hjælpe hinanden, kommer det prompte fra elevrådsformand Clara Maria Wittendorff, der er i gang med at sætte pløkker i teltdugen.

»Vi har også malet skilte, så vi kan affaldssortere, vi skal selv hente aftensmaden, og nogle af os skal læse godnathistorier i aften«, fortæller hun.

Men det er ikke kun de ældste elever, der skal give en hånd med. I nærheden af landevejen står en stor trailer med soveposer, liggeunderlag og sportstasker, som en forælder har kørt ud til pladsen, mens eleverne gik de tre kilometer fra Beder til Malling.

»Lige så snart man får ideen, skal ledelsen, medarbejderne og forældrene sætte sig ned, blande blod og blive enige om, at det skal lykkes«, fortæller Lars Lykkegaard. »Men der har selvfølgelig været noget debat, for vi har krævet meget af forældrene«.

Derfor har Beder Skole fra starten meldt ud, at man som forældre ikke behøvede at hjælpe til - men at lejrskolen kun ville blive til noget, hvis skolens personale fik en hånd.

»Og heldigvis ligger skolen i et område, hvor forældrene er resursestærke og gerne træder til«, siger skolelederen.

Derfor kommer der senere på aftenen et hold forældre, som har lavet aftensmad til elever og lærere. Det samme sker også i morgen tidlig, når skolen skal have morgenmad. Forældrene har også sagt ja til, at de overtager undervisningen på skolen den første mandag efter lejrturen, så lærerne kan afspadsere.

Anne Harrits er mor til tre drenge på Beder Skole og formand i skolebestyrelsen. Også hun har oplevet forældre, der har været i tvivl om, hvorvidt lejrskolen var en for stor mundfuld for skole, elever og forældre.

»Vi ved, at vi har forventet meget af forældrene - og vi har lært, at det kræver, at vi hurtigt kan svare på, hvilke opgaver skolen gerne vil have forældrene til at løse. Jo hurtigere vi kan melde ud, at der skal leveres morgen- og aftensmad, køres bagage og være et par nattevagter, desto hurtigere får vi skabt en tryghed omkring projektet hos forældrene. De erfaringer tager vi helt sikkert med os, hvis vi skal holde lejr igen«, siger hun.

Sammenhold og personlige grænser

Eleverne fra 9. klasse begynder at samle sig i bunden af teltpladsen med laminerede numre i hænderne. Det store stjerneløb skal til at starte, og resten af skolen begynder at lede efter deres holdnummer - de mindste med tallet skrevet på håndfladen. Da to drenge fra 1. klasse finder deres hold, får de highfives fra drengene i 9. klasse.

Stjerneløbet, som spreder sig over 24 poster, er arrangeret af det kommunale tilbud Move Aarhus. Reb, spande, bolde, presenninger, cykler, buer og meget andet er fra Uno Friluftscenter, der blandt andet låner frilufts- og undervisningsgrej ud til kommunens skoler. Nogle steder er eleverne i gang med at løfte hinanden gennem et »spindelvæv« af reb, andre laver popkorn over bål, og ved cyklerne hjælper de ældste elever med at skubbe de mindste op ad bakken - og holder godt fast i dem, hvis de også vil have hjælp til at komme ned igen.

Christian Østergaard Pedersen er lærer i 5. klasse og har været med i det pædagogiske udvalg, der fik ideen til livsduelighedslejren. Han siger:

»X-faktoren ved at være på lejrskole er, at vi er væk fra de vante rammer og fra mor og far. Og så er alting lidt mere vildt. De lejede toiletvogne lugter, vi har slået telt op i blæsevejr - og hvis vejrudsigten holder, får vi en hel del regn senere. Det er en kæmpe fællesskabsoplevelse og et sted, hvor eleverne også kan få personlige sejre. Jeg glæder mig til at komme tilbage på skolen, for når vi ser tilbage på lejren, kan vi bruge oplevelserne som et 'livsdueligt referencepunkt', hvis eleverne synes, noget er svært«.

HVORDAN GIK NATTEN?

Folkeskolen  har selvfølgelig været i kontakt med børnehaveklasselærer Rasmus Godsk for at høre, hvordan natten gik for Beder Skoles 0.-klasser.

Klokken otte gik elever og lærere som planlagt i seng og læste godnathistorie. Derefter faldt alle stille og roligt i søvn - også Rasmus Godsk, indtil han hører den kvindelige klassepædagog råbe om hjælp. Ved ti-tiden er et telt blæst af, og ni piger ligger under regnen i deres soveposer. Efter en hurtig evakuering til de andre telte falder der dog igen ro over lejren.

»Et par elever havde været forbi om dagen og sagt, at de nok gerne ville hjem om aftenen. Men vi havde ikke et eneste barn, vi måtte ringe hjem om. Det er jeg virkelig imponeret over. I det hele taget synes vi på 0. årgang, at det er gået over al forventning. Det er så ærgerligt, at man ikke gør det fast, for eleverne rykker sig virkelig«, siger Rasmus Godsk.

Christian Østergaard Pedersen har ikke selv været med til at planlægge lejrturen, da han gik på barsel. Men han er meget imponeret over, hvad det er lykkedes skole og bestyrelsen at stable på benene på et lavt budget: »Skolebestyrelsen har virkelig været god til at opsøge heldet«, siger han og refererer blandt andet til Move Aarhus, som har arrangeret stjerneløbet, og til marken, som lejren bliver holdt på. Den har Beder Skole fået lov til at låne af Aarhus Kommune og den landmand, som dyrker jorden.

Man glemmer ikke en lejrtur

Efter stjerneløbet starter en gruppe elever fra indskolingen en omgang stikbold. Skyerne er blevet mørkere, og de første dråber begynder at falde over teltene. Børnehaveklasseleder Rasmus Godsk kigger skiftevis på boldspillet og himlen, klar til at stoppe legen og hive eleverne i regntøjet, hvis det bliver nødvendigt.

»Det var jo ret nemt at sidde i foråret og planlægge, at vi skulle på lejrtur. Noget andet er at være her nu«, siger han. Det er regnen og udsigten til at skulle sove med 0.-klasserne, der kun har gået tre uger i skole, som gør situationen lidt spændende, synes han.

»I slutningen af året har man jo helt glemt, hvor svært det kan være for dem at sige farvel til mor eller far om morgenen«.

Derfor har Rasmus Godsk og hans kollegaer trænet med eleverne i 0. klasse. De har blandt andet brugt en dag på at sætte telt op, rulle soveposer ud og få læst godnathistorie. Han er dog stadig glad for, at skolen er på lejrskole. »Det er en oplevelse, man aldrig glemmer«, siger han.

Forældre hjælper gerne til

Regnen begynder så småt at tage fat, og Rasmus Godsk kalder på stikboldspillerne. Men med udsigten til at få regntøj på vil gruppen hellere ind i teltene og hygge sig.

Mens det meste af skolen lukker teltdørene, begynder eleverne fra 8. og 9. klasse at bevæge sig over marken til en række borde, som er stillet op i vejkanten. Nogle elever er pakket godt ind, mens andre tydeligt fortryder, at de efterlod regnbukserne i teltet.

Biler begynder at parkere i siden, og forældre med pølsehorn, pizzasnegle og supper stiger ud i regnen og rækker maden til eleverne. Stine Kurzmann Lundberg er sammen med en anden forælder kommet med aftensmad til den 0.-klasse, som hendes datter er startet i. Oven i skolestarten blev hun også kastet direkte ind i planlægningen af lejrskolen, men det er helt fint, synes hun.

»Der har været meget at se til, men jeg synes, det er i orden, når det handler om at give dem en god lejr«, siger hun. »Nu er det bare spændende, om vi bliver ringet op senere, eller om hun klarer det i nat. Det må tiden jo vise«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ