Rosenkrantz-Theil genovervejer karakterkrav til gymnasiet
Er elevernes uddannelsesparathed og karakterer overhovedet de bedste redskaber til at få de rigtige unge i gymnasiet? Det spørger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sig selv om efter en evaluering af optagelseskravene.
DISSE GRUPPER HAR VÆRET SÆRLIGT RAMT
- Ansøgere, der har gået på en prøvefri efterskole i 10. klasse
- Ansøgere, der har været syge ved en af folkeskolens prøver
- Ansøgere fra internationale skoler, der har aflagt andre prøver end folkeskolens prøver.
De nye optagelseskrav til gymnasiet er netop blevet evalueret. Udskolingseleverne, der søgte ind på gymnasiet denne sommer har haft vanskeligheder med at forstå de nye adgangskrav og deres egne rettigheder. Det er en af konklusionerne i evalueringen af optagelsesprocessen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet.
"Usikkerheden skyldes især, at reglerne er indviklede, og at der er tale om nye regler, som det kræver tid at implementere. Kompleksiteten har også gjort det vanskeligt for gymnasierne at administrere reglerne", hedder det i en nyhed på uvm.dk
"Evalueringen gør det klart, at det nuværende optagelsessystem har været med til at forvirre eleverne og gymnasierne, og at der i den grad er behov for, at vi forsimpler reglerne. Det synes jeg, vi skal lytte til. Regeringen vil derfor ved første lejlighed drøfte muligheder for forenklinger med forligskredsen", siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
"Hele forløbet giver også grund til at kigge på, om de to ting, vi lægger vægt på lige nu - elevernes uddannelsesparathed og karakterer - er de bedste redskaber til at få de rigtige unge i gymnasiet", tilføjer hun.
Artiklen fortsætter under banneret
MERE OM EMNET