Samfundsfag
0   310

Eleverne: Vi leverer resultaterne, hvis I giver os indflydelsen

Hvis de ambitiøse mål for folkeskolen skal nås, kræver det, at eleverne får indflydelse, siger eleverne selv.

Top 5 i Pisa. 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. Elever skal kunne i 8. klasse, hvad de i dag kan i 9. Det skorter ikke på ambitiøse mål for folkeskolen, men hvis målene ikke blot skal forblive flotte ord og hensigter, så kræver det, at eleverne får reel indflydelse på deres hverdag i skolen. Det mener elevernes egen fagforening Danske Skoleelever.

»Hvis vi gerne vil løse nogle af de problemer, der er i folkeskolen, så er elevindflydelse centralt. For eksempel ro i klassen. Som den seneste Pisa-undersøgelse påpegede, vil ro i klassen kunne løfte skolens resultater med et helt klassetrin. Hvis man ikke føler ejerskab over det, der foregår i klassen, laver man uro. Og man føler altså helt naturligt mere ejerskab over noget, hvis man har indflydelse på det«, siger formand Troels Boldt Rømer.

Han tilføjer, at følelsen af ikke at have indflydelse hurtigt kan blive til en følelse af ikke at blive taget seriøst. Og har man først en følelse af, at uddannelsessystemet ikke tager én seriøst, går det ud over lysten til at tage en ungdomsuddannelse, siger den 16-årige elevformand.

For mange forslag afvises

Der er rigelig plads til forbedringer i arbejdet med elevindflydelse, mener Troels Boldt Rømer.

Artiklen fortsætter under banneret

»Der er for mange elever, der opgiver at få indflydelse. I særdeleshed i elevrådsarbejdet, hvor for mange forslag bliver afvist med henvisning til økonomi, uden at det reelt har været diskuteret, hvad der kan lade sig gøre. Det kan være meget svært at sparke døren ind«, siger han.

»Det, vi hører fra flere af de steder, hvor elevdemokratiet blomstrer, er, at det enten skyldes en rigtig god skoleleder, der er god til at sætte det på dagsordenen, eller at det har form af et 'oprør'. For eksempel hvis der er så store problemer med nedslidte lokaler, at eleverne til sidst tænker: 'Så må vi gøre noget ved det'«, siger han.

Indflydelsen skal kunne mærkes

Elevindflydelsen skal dog ikke være begrænset til et velfungerende elevråd. Den skal kunne mærkes i hverdagen.

»Der mangler i særklasse stadig, at eleverne får indflydelse på undervisningen. Ikke om man skal lære noget, men hvordan. For eksempel kunne eleverne i langt højere grad være medbestemmende, i forhold til hvilke bøger der skal læses, eller om undervisningen skal foregå inde eller ude«, siger Troels Boldt Rømer.

»Vi så også gerne, at valgfag fyldte mere, især i de ældste klasser. På den måde kunne man forhåbentlig give nogle succesoplevelser til dem, der ikke oplever så mange af dem i dag«.

abr@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.381 andre er allerede tilmeldt