Karina Adsbøl har mødt en skoleleder, som ikke vidste, at skoleledere kan gå til kommunen, hvis skolen ikke kan give den undervisningen, en elev med særlige udfordringer, har brug for.
Riisager: Skoleledere kan bede kommunen om at få en elev i specialtilbud
Hvis en skole ikke kan opfylde en elevs undervisningsmæssige behov i den almindelige undervisning, kan skolelederen bede kommunen om at få eleven henvist til et specialtilbud. Det præciserer undervisningsministeren i et svar til Dansk Folkepartis Karina Adsbøl.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Handicapordfører Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti bad for nylig undervisningsminister Merete Riisager (LA) svare på, om det er muligt for en skole at sige til kommunen, at der kan være brug for et andet tilbud til en elev, hvis skolen ikke selv har de kompetencer, der skal til for at imødekomme en elevs udfordringer og behov.
"Eller skal der være inklusion for enhver pris", lyder det fra Karina Adsbøl.
Hun har stillet spørgsmålet, fordi hun har mødt en skoleleder, som ikke var klar over, at skoleledere kan gå til kommunen, når de vurderer, at skolen trods gentagne forsøg hverken tilgodeser den enkelte elev eller resten af klassen ved at beholde eleven i almenundervisningen.
"Derfor er det vigtigt for mig at få bekræftet, at en skoleleder kan gøre kommunen opmærksom på, at han ikke råder over de kompetencer, der skal til for at hjælpe eleven. Det er vigtigt, at børn får det helt rigtige tilbud, og hvis en skole ikke har den rette viden til at hjælpe en elev med udfordringer, finder jeg det vigtigt, at skolen gør kommunen opmærksom på det", siger Karina Adsbøl til folkeskolen.dk.
Ministeren bekræfter Adsbøls forståelse af lovgivningen
I sit svar bekræfter Merete Riisager, at inklusion for enhver pris hverken er regeringens politik eller i overensstemmelse med folkeskoleloven.
"Efter reglerne vil en skoleleder på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering kunne gå til kommunen og bede om, at en elev bliver henvist til en specialskole eller en specialklasse på en anden skole, hvis elevens undervisningsmæssige behov ikke kan opfyldes inden for rammerne af skolens almindelige undervisning", skriver ministeren.
Formålet med en pædagogisk psykologisk vurdering at belyse elevens kompetencer, så PPR kan rådgive skole, elev og forældre om, hvordan undervisningen kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger.
"Den pædagogiske psykologiske vurdering skal give skolelederen et sagligt grundlag for at afgøre, om der er behov for, at eleven henvises til specialundervisning og om den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand", skriver Merete Riisager.
Adsbøl er tilfreds med ministerens svar
Specialundervisning skal fortrinsvis gives som støtte i den almindelige klasse, understreger Merete Riisager. Men det er afgørende, at eleven har udbytte af undervisningen og kan deltage i det sociale fællesskab i klassen. Ellers er det, at skolelederen kan beslutte, at eleven har brug for et specialundervisningstilbud i en specialklasse eller specialskole, lyder det fra Merete Riisager.
Karina Adsbøl er tilfreds med svaret.
"Merete Riisager svarer, at vi ikke skal have inklusion for enhver pris, og at en skole kan bruge vurderingen fra PPR til at afgøre, at en elev har brug for et specialtilbud Det burde skoleledere vide, men jeg har som sagt mødt en, som ikke vidste det, og der kan også være skoleledere, som føler sig presset af kommunen. Men når en skole siger ja til en elev, er det vigtigt, at den har de rette kompetencer til at kunne undervise eleven. Ellers har eleven bedre af at komme i specialtilbud, så det ikke ender i eksklusion af både elev og de andre i klassen", siger Karina Adsbøl.
Du kan læse Merete Riisagers svar via dette link:
