Risikoen ved en generel kompetencetænkning er, at man risikere at reducere fag til metodisk viden og generelle færdigheder, mener Thomas Illum.

Undervisningsministeriet løsner op for kompetencebegrebet

Der er nye læseplaner og undervisningsvejledninger på vej til alle folkeskolens fag. Og der er lagt op til, at de bringer en ny forståelse af kompetencebegrebet med sig.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lige nu sidder syv skrivegrupper og arbejder på nye læseplaner og undervisningsvejledninger til alle folkeskolens fag. Baggrunden er, at folkeskoleforligskredsen i 2017 besluttede at løsne bindingerne på Fælles Mål, således at 3.170 færdigheds- og vidensmål nu er vejledende frem for obligatoriske. Målet er at give lærere og skoler større frihed til at tilrettelægge undervisningen.

Blog: Kvælertag på dannelsen

Folkeskolen.dk har kigget nærmere på Undervisningsministeriets skrivevejledning til de nye læseplaner og undervisningsvejledninger. Den indeholder blandt andet en definition af kompetencebegrebet, som er bredere end det, man har brugt siden folkeskolereformen fra 2013:

"Kompetence rummer… mere end summen af den viden og de færdigheder, der bringes i anvendelse, men indebærer evnen til på en selvstændig og ansvarlig måde at bringe relevante færdigheder og relevant viden reflekteret (og kritisk) i anvendelse i en konkret situation" står der blandt andet i den nye skrivevejledning.

2014: DLF: Fare for at nye Fælles Mål indsnævrer fagene 

Det ligner mere dannelse

For det utrænede øje kunne det næsten ligne en definition af 'dannelse', som ellers ofte ses som kompetencebegrebets modsætning. spurgt en af de folk, der har bidraget med sparring på og indhold til skrivevejledningen (rettet 28/1, red. - se også Illums kommentar nedenfor), ph.d. og forskningschef Thomas Illum Hansen, hvad meningen er:

"Som loven er, kan vi ikke undgå at skulle forholde os til kompetencebegrebet, når der skal laves læseplaner og undervisningsvejledninger", siger han. "Men det har været vigtigt at modvirke et snævert og instrumentelt kompetencebegreb. Intentionen har været at gøre begrebet mindre mekanisk og lægge op til, at skrivegrupperne skal kvalificere kompetencebegrebet i relation til de specifikke metoder og indhold i fagene. Pointen er, at der ikke er ét kompetencebegreb, og at nogle fag har et meget tydeligt kompetencebegreb - særligt matematik - mens andre fag i udgangspunktet slet ikke opererer med kompetencer. Samtidig beskriver en stor del af kompetencemålene i Fælles Mål slet ikke kompetencer, hvilket øger forvirringen", forklarer Thomas Illum.

Kort snor til kompetencerne 

Skoleekspert: Debatten om dannelse er forvrøvlet

Han har selv en række forbehold over for en generel kompetencetænkning, der forsøger at beskrive fagene med primært fokus på, hvad eleverne skal kunne. Der er en risiko for at reducere fag til metodisk viden og generelle færdigheder. Han forholder sig dog pragmatisk til begrebet i forbindelse med de nye læseplaner og undervisningsvejledninger:

"Vi skal holde kompetencebegrebet i kort snor, så det ikke bliver en tom betegner. Det er afgørende, at sproget i læreplaner er konkret og indholdsmættet, så det kan være med til at berige vores forestilling om, hvad vi vil med fagene, og hvordan de bidrager de til elevernes alsidige udvikling. Vi har brug for begreber som viden, færdigheder og kompetencer, når vi skal beskrive vores forventninger til elevernes faglige udvikling. Problemet er, at begreberne overlapper hinanden og let fører til en sproglig forfladigelse, og at de ofte ikke defineres. Det er vigtigt, at vores læreplaner er båret af et varieret, præcist og indholdsrigt sprog, der giver indsigt i fagenes særlige karakteristika", understreger han.

Danmarks Lærerforening: Tolkning kan blive et problem  

Jeanette Sjøberg er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening og var medlem af den rådgivningsgruppe, som i sommers lavede anbefalinger og pejlemærker om justeringen af læseplaner og vejledninger til folkeskolens fag. Hun er umiddelbart positiv overfor det nye, bredere kompetencebegreb, men hun har også sine bekymringer:

"Problemet er, at der er mange forskellige tolkninger af begrebet 'kompetence'", siger hun. "Jeg ved jo ikke, hvilke diskussioner, der foregår i de forskellige fags skrivegrupper, men min bekymring er, at man kan komme til at tolke på en måde, så læreren mister frihed frem for at få mere af den. Og det er stik imod rådgivningsgruppens anbefalinger."

Lærer pludseligt inviteret med til at rådgive minister

Illum Hansen: Vi har lyttet til rådgiverne 

Thomas Illum Hansen mener dog ikke, Jeanette Sjøberg behøver være bekymret:

"Vi har i den grad kigget på anbefalingerne fra rådgivningsgruppen", siger han. "Det er afgørende, at vi med skrivevejledningen og den tilhørende spørgeramme lægger op til mindre central styring af skolen og undervisningen".

Undervisningsminister Merete Riisager sagde for nylig på et dialogmøde om de nye Fælles Mål, at det gældende kompetencebegreb er todimensionelt og skal udfordres. Men Thomas Illum Hansen har ikke oplevet, at hun har blandet sig i arbejdet med at udfærdige en skrivevejledningen med det nyt, bredere kompetencebegreb.

Riisager på dialogmøde: Kompetencebegrebet skal udfordres

Powered by Labrador CMS