Tysk
2   24

Læreruddannelsen står overfor ændringer: Læs lektors bud på et styrket tysk-fag

Den endelige evaluering af læreruddannelsen ligger for døren, og det betyder med stor sandsynlighed ændringer af uddannelsen. Underviser i tysk på uddannelsen håber på, at det vil betyde, at tysk gøres til et større fag på uddannelsen.

Det er ikke de positive overskrifter, der har præget folkeskolen.dk/tyskfransk om tysk på læreruddannelsen.

Ifølge den årlige censorrapport fra Censorformandskabet besidder de kommende tysklærere stærke fagdidaktiske kompetencer i faget. Til gengæld taler de ikke godt nok tysk. Og det skyldes, at de studerende ikke har tid nok til at lære at mestre sproget, lyder det i rapporten.

Artiklen fortsætter under banneret

Samme konklusion kommer lektor i faget på læreruddannelsen UCN i Aalborg Anne-Marie Fischer-Rasmussen frem til.

Hun har tidligere udtalt sig kritisk om faget på den nuværende læreruddannelse. I eftermiddag offentliggøres den endelige evaluering af læreruddannelsen, der tog imod de første studerende tilbage i sommeren 2013. Offentliggørelsen af rapporten forventes at føre til politiske forhandlinger om ændringer af uddannelsen, som siden sin indførsel har fået hårde ord med på vejen.

Lektor: Tilfør faget mere tid

Folkeskolen.dk/tyskfransk har spurgt Anne-Marie Fischer-Rasmussen om, hvad hun mener, der skal til for at styrke tysk på uddannelsen.

Svaret fra lektoren er kort og klart. Faget skal have mere tid, og det sker ved at gøre faget større på uddannelsen.

"De nuværende 40 ects-point, der er afsat til faget, er lige nok til, at de studerende kan nå op på et tilstrækkeligt højt sprogligt niveau. Det er dog en forudsætning, at disse 40 ects-points også ligger i selve tyskfaget. I dag bliver 10 af de 40 ects-point ofte brugt på moduler, der ikke ligger i faget", forklarer hun.

"Og det er vigtigt, at det bliver gældende for faget på samtlige læreruddannelser. I dag er det for meget op til den enkelte læreuddannelse", fortæller Anne-Marie Fischer-Rasmussen.

Ects-point angiver den tid, det forventes, at de studerende skal bruge på faget. Med andre ord inkluderer det både den tid, de studerende skal bruge på at deltage i undervisningen på studiet og alt andet, der lægger sig til faget.

Ét ects-point svarer til en studieindsats på omkring 27-28 timer, og 30 point svarer til et almindeligt semester.

Anbefaling kom ikke med regeringens sprogstrategi

Anne-Marie Fischer-Rasmussen sad med i den ekspertgruppe, der kom med anbefalinger til, hvad regeringens sprogstrategi skulle indeholde.

Og her lød én af anbefalingerne netop, at de 40 ects på læreruddannelsen skulle ligge i selve sprogfagene. Denne anbefaling blev dog ikke en del af regeringens sprogstrategi.

"I stedet har man valgt, at det er op til den enkelte læreruddannelse, hvordan de 40 ects-pointene fordeles. Jeg havde gerne set en forpligtelse og ikke blot en opfordring til læreruddannelserne om at udarbejde og implementere sprogstrategier, der kan styrke faget. Det er jeg ked af. Det store problem er, at alle siger, at de godt kan se problemet, og at det selvfølgelig ikke går, at vi har lærere, som underviser i et sprog, de ikke selv er dygtige nok til. Men man gør ikke nok ved det", siger hun.

Anne-Marie Fischer-Rasmussen glæder sig dog over etableringen af det Nationale Center for Fremmedsprog, der har til opgave at løfte sprogområdet på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

"Her er der allerede igangsat spændende og vigtige projekter, og jeg sætter min lid til, at tysk kommer til at fylde en betydelig del i dette arbejde".

Start faget med en sprogscreening

Anne-Marie Fischer-Rasmussen ser gerne, at der fremover afsættes 10 ects-point på intens sproglig opkvalificering.

"Jeg foreslår, at de studerende starter med at skulle igennem en sprogscreening. Vi har nogle fornuftige sprogtests online, og på den måde kan vi finde ud af, hvilket niveau de er på. Ud fra testen kunne de så komme på et indledende første intromodul, som er ren sprogligt baseret og kun sørger for, at de bliver sprogligt fit for fight", siger hun.

Anne-Marie Fischer-Rasmussen fortæller, at hun oplever, at studerende kan føle sig nødsaget til at springe fra faget kun tre uger inde i forløbet, fordi de sprogligt har svært ved at følge med.

"Medmindre de studerende kommer med stærke sproglige kompetencer i bagagen eller for eksempel har en eller anden form for tysk baggrund, er der ofte en enorm usikkerhed hos de studerende hvad angår deres sproglige formåen. De springer fra, fordi de tænker 'hold da op, det her magter jeg ikke'. Man skal også huske, at det for de fleste er lang tid siden, at de har brugt tysk. Mange går jo ikke direkte videre fra gymnasiet, og når de starter på læreruddannelsen, har de først dansk eller matematik".

Udover at indføre et modul, der udelukkende fokuserer på at styrke de studerendes evner til at mestre det tyske sprog, foreslår hun også, at ét af de studerendes praktikforløb skal foregå på en skole i Tyskland.

Afskaf modulopbygningen

Den nuværende læreruddannelse er den første, der er bygget op af moduler, som de studerende i princippet kan vælge i vilkårlig rækkefølge. Et valg, man foretog for at gøre uddannelsen mere fleksibel.

Modulopbygningen har dog modtaget kraftig kritik for at ødelægge en naturlig progression i uddannelsen, og at de studerende på samme modul ikke har samme forudsætninger, fordi de ikke har været igennem de samme moduler i løbet af studiet.

Den kritik er Anne-Marie Fischer-Rasmussen enig i. Hun håber, at en ændring af læreruddannelsen vil føre til en afskaffelse af modulopbygningen.

"Selvfølgelig skal der være ministeriel fastlagte bindende kompetencemål, som alle tyskstuderende skal opnå, men hvordan de opnås, og hvilket indhold der skal til, bør de fagligt ansvarlige på læreruddannelserne kunne afgøre på basis af de forudsætninger, deres studerende kommer med. Det vil gøre, at vi kan sikre en fornuftig progression.

Udvid eksamenerne

Anne-Marie Fischer-Rasmussen har også tidligere kritiseret, at der kun er afsat 30 minutter til den afsluttende eksamen, hvor de studerende både eksamineres mundtligt, og hvor censor og underviser også skal nå at vurdere den studerendes præstationen ved den skriftlige eksamen, som den studerende har været til ved en tidligere lejlighed, for så at blive enige om én samlet karakter.

"Læreruddannelserne har fået mulighed for at sende forsøgsansøgninger til læreruddannelsernes ledernetværk i forhold til formen og tiden til de afsluttende kompetencemålsprøver, men igen mener jeg, at der er brug for, at det bliver et krav, at der er længere tid til fordybelse", siger hun.

Anne-Marie Fischer-Rasmussen ser også gerne, at de studerende skal have særskilte karakterer for deres mundtlige og skriftlige præstation. I dag får de én samlet karakter.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.852 andre er allerede tilmeldt