Folkeskolereform
2   41

Anders Bondo: Sådan går det, når man prioriterer kvantitet frem for kvalitet

Efter dagens konstatering af, at reformen ikke har forbedret elevernes testresultater, appellerer formændene for henholdsvis lærere og forældre til, at man lytter til forskere og fagprofessionelle, inden man tager beslutninger om skolen.

"Vi har - også i forbindelse med de seneste forslag til ændringer - gjort opmærksom på, at man skal bruge den viden, man har, når man laver ændringer af folkeskolen. Man må bare sige, at de ændringer, man lavede i 2014 ikke har belæg i nogen forskningsmæssig viden - snarere tværtimod. Jeg har flere henvist til Hatties konstatering om, at det er absurd, at man prioriterer kvantitet på bekostning af kvaliteten. Nu står Pisas Andreas Schleicher i Danmark og siger, at de danske lærere skal have mere tid ved siden af undervisningen. Og det er jo det, der er galt - at man lavede en reform ud fra, hvad man tror, mener og synes frem for i stedet faktisk at bruge den solide viden, der er nationalt, men først og fremmest internationalt", siger Anders Bondo i en kommentar til, at tre års testresultater ikke har kunnet vise den forventede effekt af folkeskolereformen.

"Derfor er det ikke overraskende for mig, at det ikke kan ses i de nationale test. Selv om man måske kunne overveje, om lige præcis i de nationale test kunne have bon'et positiv ud, fordi det er den smalle del af fagligheden, man måler i de nationale test. Men end ikke det kan man se".

Artiklen fortsætter under banneret

"Efter min mening er der ingen tvivl om, at hvis man havde brugt resurserne bedre i stedet bare for at skrue op for elevernes timetal på bekostning af, at lærerne har mulighed for at lave god undervisning, så kunne vi have opnået nogle bedre resultater", siger han og fremhæver DLF's projekt fra 2011, hvor man skruede op for kvaliteten frem for timeantallet. 

"Vi skal have udviklet skolen langt mere kvalificeret end man har gjort i år. Og så få genskabt den her treklang mellem politikere - de fagprofesionelle dvs. lærere og ledere - og forskerne. Og så få udviklet skolen den vej rundt. Jeg håber meget, at det nye udspil for folkeskolen kan blive et vendepunkt - at det er den måde, man vil lave ændringer nu. Det har vi i hvert fald lagt op til med vores udspil til politikerne nu".

Mette With: For tidligt at afskrive reformen

Formanden for Skole og Forældre Mette With Hagensen vil ikke afskrive folkeskolereformen allerede:

"At sige, at det alene er reformen, der har fejlet, er en hurtig konklusion. Men når der ikke er sket en forbedring, bliver vi nødt til at se på, hvorfor er der ikke sket en forbedring. Hvis flere timer og understøttende undervisning med mere ikke virker, så skal vi altså til at gøre noget andet".

"Man bliver nødt til at kigge på, om kvaliteten af de timer, som vores børn får i dag, er god nok. Vi ved, at de har fået flere timer, men har de også fået flere gode timer? Det er det som er det vigtige - hvis det bare er smurt tyndere ud, så er det ikke godt nok".

Mette With Hagensen fremhæver undervisningsdifferentiering:  

"Vi tror stadig, at undervisningsdifferentiering virker, og det er stadig supersvært. Det handler om at få givet eleverne den gode undervisning og få udfordret eleverne dér, hvor de er. Det kræver godt samarbejde mellem forældre og skole om børnenes skolearbejde", siger hun. 

"Vi skal hele tiden pege på at få udnyttet den styrke, det er at få forældrene med. Ikke så de skal være wannabe-lærere - men det vi ved fra udenlandske forskere, at når forældrene bakker op om skolen og taler positivt om skolen, så lærer børnene mere - det er et nemt og billigt greb at få forældrene med på den måde". 

"Hvis jeg skal pege på nogle, der har svigtet lidt", siger Mette With Hagensen, "så er det politikerne i kommunerne. De har voldsomt travlt med at fokusere på andet end undervisning og den gode skole".

Formanden for Skole og Forældre giver Anders Bondo ret i, at man må lytte til dem, som er kloge på det her område:  

"Jeg er enig med Anders i, at vi bliver nødt til at sætte os ned og lytte til dem der har undersøgt det her - og så få sat det ind i vores danske kontekst".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ