Afgangsprøver
0   6

Der skal et sejt træk til at få flere specialelever til afgangsprøverne

For trekvart år siden begyndte Aarhus Kommune at arbejde målrettet på at få flere elever fra specialklasser til at gå til afgangsprøve, men sommerens resultater tyder på tilbagegang. Alligevel hersker optimismen, men lærere peger også på udfordringer.

På tærsklen til et nyt skoleår kan afgangsprøverne synes langt væk. Ikke desto mindre satte 400 lærere, pædagoger, skoleledere og PPR-medarbejdere fra Aarhus i sidste uge fokus på, hvordan de kan skabe læringsmiljøer, hvor alle børn og unge i specialklasser trives og lærer.

Temadagen indgik i projektet 'Alle elever til folkeskolens prøver', som blev indledt for trekvart år siden med det mål at få flere elever fra specialklasser og fra specialskolen Langagerskolen til at gå til afgangsprøve. Byrådet har bevilget fire millioner kroner til det treårige projekt.

Artiklen fortsætter under banneret

Projektets tre temaer

I 'Alle elever til folkeskolens prøver' arbejder Aarhus Kommunes skoler med specialklasser plus specialskolen Langagerskolen konkret med co-teaching, synlig læring og mindset, som handler om, at både fagprofessionelle og elever skal ændre holdning til, hvad der kan lade sig gøre, fremfor på forhånd at afvise, at det er umuligt for eleverne at gå til prøve.

Alle lærere og pædagoger fra specialklassernes mellemtrin og udskoling kommer således på et tredages kursus, og hver skole får uddannet to læringspartnere. De får en særlig indsigt i, hvad andre skoler gør, så gode erfaringer kan blive spredt. Læringspartnerne får også en rolle med at observere undervisning på deres egen skole og bagefter sparre med læreren om, hvordan de tre temaer i projektet kom til syne.

"Alle børn har ret til en uddannelse, og I er en vigtig brik i arbejdet med at få jeres elever til at trives, udvikle sig fagligt og komme til prøve", sagde projektleder Anette Stamer Ørsted i sin velkomst.

Udviklingen går den forkerte vej

Projektet bunder i, at relativt få elever fra specialklasserne i Aarhus går til prøve.

"Der er selvfølgelig en grund til, at eleverne går i specialklasse. Derfor skal vi ikke forestille os, at vi kan få en lige så stor andel til at gå til prøve som i almenklasserne. Vi ved, at social læring og personlig udvikling er afgørende for, at disse børn trives, men når det er sagt, så trænger læring og læringsudvikling til at komme i forgrunden", sagde Jan Kirkegaard, chef for PPR og Specialpædagogik i Aarhus.

Siden skoleåret 15-16 er der både sket et fald i, hvor mange specialelever der har aflagt alle prøver, og hvor mange som har bestået dansk og matematik. Selv om tallene fra prøverne før sommerferien ikke er gjort præcist op, er tendensen tydelig, fortalte Jan Kirkegaard.

"Den politiske intention gælder stadig, men vi kan endnu ikke se en effekt af det projekt, vi har søsat. Det ville nok også være naivt at tro efter kun trekvart år, for projektet skal ses i et lidt større tidsmæssigt perspektiv", sagde Jan Kirkegaard.

Skoler med specialklasser skal lære af hinanden

Målet er, at 25 procent går til alle prøver i 2020, og at 40 procent af specialeleverne får mindst 02 i dansk og matematik.

"Vi er kun en fjerdedel af vejen i forhold til at bestå dansk og matematik, så er det realistisk at nå målene i 2020", spurgte Jan Kirkegaard.

I sit svar pegede han på en lokal skole, hvor 40 procent af eleverne i specialklasse går op til alle prøver, mens en anden skole ligger på 20 procent. Tilsvarende har cirka 30 procent af eleverne på en tredje skole bestået over halvdelen af de bundne prøvefag.

"Vi skal lære af hinanden og suge det bedste ud af det, andre skoler lykkes med. Det er i det lys, at vi skal fastholde det forholdsvis høje ambitionsniveau", sagde PPR-chefen.

Mindset hos lærere og elever er en vigtig ingrediens

I en paneldebat svarede ledere fra tre skoler på, hvad de har haft særlig fokus på i projektets første trekvarte år.

"Projektet har givet os et skærpet syn på, om lærerne har de kompetencer, der skal til for at føre elever til afgangsprøve. Men også: Hvad gør vi, hvis de ikke har de nødvendige kompetencer", fortalte skoleleder Niels Christian Thormod Pedersen fra Sølystskolen.

Skæring Skole med syv specialklasser har rettet blikket mod lærere og elevers mindset.

"Det er ikke nyt for os at arbejde med mindset, men vi har ikke gjort det i vores specialklasser. Vi kan se, at det virker for både lærere og elever i forhold til at få eleverne i læring", sagde indskolingsleder Celina Aakjær.

Risskov Skole arbejder både med mindset, co-teaching og synlig læring.

"Vi inddrager eleverne i, hvad de skal have ud af undervisningen", sagde viceskoleleder Lars Blaabjerg Poulsen fra Risskov Skole.

Børn, der lærer, trives

PPR-chef Jan Kirkegaard hæftede sig ved skolernes arbejde med mindset.

"Vi har haft fokus på elevernes trivsel, fordi god trivsel er en forudsætning for at lære. Men vi kan også vende den om: Børn, der lærer, trives. Så kan det godt være, at barnets trivsel ikke er i top, men når eleven opdager, at han er optaget af noget, kommer han i god trivsel. Derfor skal vi finde en balance i den måde vi ser på trivsel og læring", sagde han.

Det var Niels Christian Thormod Pedersen enig i.

"Børn, som ikke kan noget fagligt, vil altid mistrives", supplerede skolelederen fra Sølystskolen.

Afgangsprøver skal præsenteres for forældrene ved skolestart

Skolelederne skulle også svare på, hvad deres skoler skal være bedre til, når 'Alle elever til folkeskolens prøver' slutter i 2020.

"Det er ret trist, hvis vi ikke tror på endemålet, men lærerne skal have tilført forskningsviden og hjælp til at omsætte den i praksis", sagde Niels Christian Thormod Pedersen.

Skæring Skole vil arbejde mere med holddeling i specialklasserne.

"Vi vil prøve at lave mere praktisk undervisning for dem, der har brug for det, mens andre arbejder stille. I det store perspektiv handler det om, at vi sender elever ud af skolen, som kan klare sig i samfundet", sagde Celina Aakjær.

Risskov Skole vil være skarpere på, at alle medarbejdere har en bred viden om børn med særlige behov.

"Vi skal være klar til at udfordre både det faglige og det sociale, og vi skal turde prikke til eleverne og deres forældre", sagde viceskoleleder Lars Blåbjerg Poulsen.

Det udsagn samlede sektionsleder Lotte Fensbo fra PPR og Specialpædagogik op på.

"Vi skal tale om afgangsprøver helt fra skolestart, for hvis vi først begynder i 7. klasse, vil der være forældre, som siger: 'Arh, det er ikke noget for mit barn'. Det er ligesom, når vi tidligt forbereder forældrene på, at fra 5. klasse skal deres barn ikke længere køre i skole i taxi, men med bus".

Udfordring med visiteringer sent i skoleforløbet

Via lodtrækning var lærere og pædagoger fordelt ud på bordene, så de sad sammen med kolleger fra andre skoler. Her fortalte de hinanden, hvad de havde hæftet sig ved i paneldebatten.

En lærer fortalte sine kolleger, at hun sidste år fik 11 nye elever fra 7. årgang i sin specialklasse, og at det kan være en udfordring at gøre dem klar til afgangsprøverne, når de kommer så sent i skoleforløbet.

"De er præget af nederlag, så der er måske to af dem, som har potentiale til at gå til prøve. Samtidig skal jeg tilrettelægge undervisningen efter, at andre er på 2. klasses niveau. Men det er fint, at vi skal have flere elever til at gå til prøve. Tidligere troede vi ikke på, at vores elever kunne klare det, og hvad skulle de også bruge 02 i dansk til, men nogle elever kan godt få noget ud af det", sagde hun.

En kollega pegede også på, at elever ofte henvises til specialundervisning sent i skoleforløbet på grund af målet om inklusion.

"I det seneste halvandet år har vi primært fået drenge fra 7.-8. årgang, og i marts fik vi også en fra 9. klasse, og det gør vi igen her i det nye skoleår. De er så knækkede og ødelagte, at de ikke tror på, at de kan noget som helst. Det er noget andet, når vi kan arbejde med dem fra for eksempel 4. klasse", sagde læreren.

Lærer vil være bedre til at evaluere

Lærere og pædagoger blev også bedt om at fortælle hinanden, hvad de er gode til.

"Vi har altid arbejdet læringsstyret i specialklasserne, men jeg synes alligevel, at vi har rykket os fra, hvad skal vi lave, til hvad skal vi lære. Vi har øvet os på at se efter tegn på læring, og det har været godt at få et fælles sprog om undervisning, også med pædagogerne", sagde en lærer.

En anden fortalte, at hun gerne vil være bedre til at analysere data.

"De nationale test giver ikke mening for alle vores elever, så hvilke data kan vi så samle ind, hvor vi kan se en progression? Jeg er god til at planlægge, men jeg vil gerne være bedre til at evaluere undervisningen", sagde hun.

Der ligger også et potentiale i at få spredt specialpædagogisk viden ud til kollegerne i almenklasserne, sagde en lærer på baggrund af en aha-oplevelse med sin tillidsrepræsentant.

"Hun observerede vores klasse på grund af en voldsomt udadreagerende elev, og på den måde fandt hun ud af, at det var så inspirerende at se os undervise, at hun gerne vil bruge mere tid på det".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.590 andre er allerede tilmeldt