Specialundervisning
0   1

Elever i specialtilbud kender typisk ikke deres egne faglige mål

Selv om specialundervisningstilbuddene har fået større fokus på elevernes faglige mål, får de færreste elever at vide, hvad de skal have ud af undervisningen. Lærerne forklarer det med, at eleverne ikke kan relatere sig til faglige mål eller ligefrem bliver kede af det.

Elever i specialundervisning trives, men de kan lære mere. Sådan lød sammenfatningen på det statusbillede af specialundervisningstilbuddene, som konsulentfirmaet Rambøll og professionshøjskolerne UCC og UC VIA gav i januar 2017.

Artiklen fortsætter under banneret

"Specialtilbuddene har en lang tradition for at arbejde målstyret, men hovedsageligt med fokus på mål for elevernes sociale udvikling, herunder mål for deres deltagelse i undervisningen. Derimod er der kun i mindre omfang tradition for at arbejde målstyret med fokus på elevernes progression i de enkelte fag", lød det i rapporten.

Om undersøgelsen

Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbud gennemføres af Rambøll Management Consulting i samarbejde med Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen VIA University College for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen indgår i forskningsprogrammet, som følger implementeringen af folkeskolereformen fra 2014. Undersøgelsen gennemføres som en heldækkende undersøgelse af samtlige specialtilbud i Danmark og består dels af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere, dels af interview med ledere, medarbejdere, elever, forældre og samarbejdspartnere og observeret undervisning på ti udvalgte specialtilbud.

Målet er:

  • At undersøge og følge udviklingen i organiseringen af specialtilbud, herunder samspillet med relevante aktører.
  • At undersøge og følge udviklingen i undervisningens tilrettelæggelse og indhold i specialtilbud.
  • At undersøge og følge udviklingen i elevernes faglige og sociale udvikling samt overgang til ungdomsuddannelse (og evt. arbejdsmarked).

Den første forskningsrapport i undersøgelsen blev offentliggjort i januar 2017 og udgør en baseline i undersøgelsen. Den nye sammenfatning præsenterer hovedpointer midtvejs i undersøgelsen, der løber over fire år fra 2016 til og med 2019, hvor den anden forskningsrapport offentliggøres.. Midtvejsnotatet er baseret på datakilder og analyser gennemført i 2017 og analyserer udviklingen i specialtilbud i forhold til organisering, undervisning og arbejdet med at styrke elevernes faglige og sociale udvikling i perioden primo 2016 til ultimo 2017.

Det er der lavet om på. De tre samarbejdspartnere følger tilbuddenes udvikling over fire år, og et midtvejsnotat viser, at specialtilbuddene har øget deres fokus på de faglige mål for eleverne. Både ledere og medarbejdere peger på, at ændringen skyldes reformen af folkeskolen fra 2014.

Eleverne motiveres af at kende deres mål

Det øgede fokus på elevernes faglige udbytte, betyder dog ikke, at eleverne altid selv ved, hvad de skal have ud af undervisningen. Det viser udsagn fra medarbejdere, ledere og elever i de casestudier, som indgår i undersøgelsen.

"Generelt arbejder de besøgte specialtilbud med Fælles Mål i årsplaner og i planlægningen af undervisningen, men de omsættes ikke til læringsmål for eleverne", hedder det i notatet.

De fleste specialtilbud forklarer det med, at Fælles Mål er svære at omsætte til mål for deres elever, og at eleverne ikke er alderssvarende. Derudover er det kun meget få, der arbejder med individuelle faglige mål for eleverne, og kun ét sted kender eleverne til deres faglige mål.

"Eleverne motiveres af at kende deres mål, og eleverne giver også udtryk for, at de godt kan lide at tale om læringsmålene", fremhæver medarbejderne.

De faglige mål findes i lærerens hoved

Andre steder, der arbejder med individuelle mål for eleverne, skriver medarbejderne de faglige mål i elevplanerne, som de tager op på statussamtaler med forældrene og med sagsbehandlere, når eleverne skal revisiteres til specialtilbuddet.

Eleverne kender ikke selv målene, og det er ikke noget, de arbejder aktivt med i undervisningen. Lærerne forklarer det med, at eleverne ikke kan relatere sig til dem, og enkelte bliver ligefrem kede af at få sat mål.

Sådan defineres specialtilbud

Specialtilbud afgrænses i undersøgelsen til institutioner, der udbyder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand inden for folkeskolelovens rammer til elever, hvis behov for støtte overstiger ni undervisningstimer ugentligt. Specialtilbud er endvidere afgrænset ved, at institutionen skal have minimum ti elever indskrevet. Specialtilbud omfatter således ikke supplerende specialundervisning til elever indskrevet i almentilbud. 

"Jeg har prøvet at skrive mål for eleverne op på tavlen, og så sagde jeg: 'Når vi er færdige med de her ting, så skal alle kunne det her, nogle få skal kunne det her' og så videre. Det resulterede i, at tre af eleverne begyndte at græde. Hele tanken om 'når de er færdige', det kan de slet ikke. Mål er noget, der er i mit hoved. Det er forældrene, som får en statusrapport over det. Eleverne ved meget sjældent noget om målene", siger en lærer.

Sociale mål visualiseres ved elevernes arbejdspladser

Anderledes ser det ud med sociale mål. Ifølge lærerne ved eleverne godt, at de har udfordringer med deres adfærd, og det vil de gerne ændre på. Derudover kan eleverne bedre relatere sig til de sociale mål.

"Vi arbejder ret målstyret på det sociale. Der har vi eleverne en-til-en og taler om: 'Hvordan synes du det går?' Men det er jo heller ikke målbart. Der er de selv med til at styre deres mål og vurdere dem", siger en lærer.

Flere steder bliver de sociale visualiseret ved elevernes arbejdspladser. De kan for eksempel have som mål, at de skal deltage mere aktivt i undervisningen, eller at de skal ikke skal afbryde de andre.

"De siger, at jeg kun har en ting tilbage at lære: At jeg ikke skal snakke så meget og afbryde. Hvis jeg lærer det, kan jeg måske komme ud i normal folkeskole. Det vil jeg gerne. Det vil jeg helst. Men vi har ikke snakket om hvornår", siger en elev ifølge notatet.

Specialtilbuddene har faglige forventninger til eleverne

At de sociale mål er tydeligere for elevene betyder ikke, at specialtilbuddene ikke har faglige forventninger til eleverne. Både ledere og medarbejdere giver udtryk for, at de har den tilgang, at alle kan udvikle sig fagligt.

Læreres forventninger

"Eleverne udfordres i alle fag, men det kommer an på niveauet. Man skal ikke skyde for højt. Man skal tage det nærmeste udviklingsskridt og ikke skyde over mål, for så lykkes man ikke".

"Eleverne møder ikke de svære udfordringer. Vi møder dem der, hvor de er. De skal have succesoplevelser. Tit er de blevet svigtet meget, men her får de hurtigt tillid. De føler sig trygge, og nogle af dem, der kommer fra andre skoler, de føler nu, at de bliver set og hørt".

"Jeg forsøger at være positiv med ros. Hvis man spørger eleverne, så tror jeg, at de selv synes, de er rigtig gode til at gå i skole, og det er jo vigtigt. Hvis de ikke har troen, så kommer de ikke i skole. For eksempel [elevnavn] tænker selv, at hun er rigtig god i matematik, men det er hun ikke".

"Vi forventer altid, at de kan rykke sig fagligt. At de opdager, at de er noget værd. At stille et billede af sig selv op om, at jeg kan faktisk noget. Vi søger anerkendelse til dem, ikke ros, men anerkender og fokuserer på, når det lykkes. Vi samler succeser som perler, og vi viser dem hele tiden til eleverne. De siger: 'Det er jo bare…' Men [elevnavn] har for første gang skrevet en novelle på 400 ord og fået et 4-tal. Han er stolt, men alligevel siger han: 'Det er jo bare ...' Så siger vi: 'Det er ikke bare'. De her ting skal til, før de tør tro på, at de kan lære".

Kilde: Midtvejsnotat - Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbud

Derudover fremhæver medarbejderne, at de arbejder med elevernes nærmeste udviklingszone, og at eleverne ikke skal stræbe efter for ambitiøse og urealistiske mål. De skal derimod have mål, som de forholdsvis let kan opfylde. Det begrunder medarbejderne primært med, at eleverne har mange faglige nederlag med i bagagen, som de ikke ønsker at gentage, da det skaber barrierer for læring.

De fleste stiler efter at få eleverne til afgangsprøve

Selv om der kan være forskellige faglige forventninger til eleverne undervejs i deres skolegang, siger langt hovedparten af specialtilbuddene, at de arbejder hen imod, at eleverne skal op til afgangsprøverne.

Enkelte steder har dog lave forventninger til eleverne, men da det drejer sig om få tilbud, kan der ikke tegnes et mønster for, hvilke typer af specialtilbud der har høje henholdsvis lave forventninger til eleverne.

"Det synes mere at være lokalt bestemt af for eksempel kulturen på specialtilbuddet, hvilken tilgang og forventning der er til eleverne", lyder det i notatet.

Du kan læse midtvejsnotatet via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.122 andre er allerede tilmeldt