Tallene taler sit tydelige sprog. Mens flere end ni ud af ti elever i almenklasserne i Aarhus går op i alle otte bundne afgangsprøver, følger kun knap hver tiende elev i specialklasse trop med en fuld afgangsprøve. Fire ud af ti går til nogle af prøverne, men næsten halvdelen går slet ikke til prøve. Endnu værre ser det ud for elever på specialskole. Det viser kommunens seneste opgørelse fra 2016.

Gabet mellem almen og specialområdet har fået byrådet til at bevilge fire millioner kroner til et treårigt projekt, som skal opkvalificere de omkring 250 lærere og pædagoger, der underviser på mellemtrin og i udskoling i specialklasser på almenskoler. Også Langagerskolen, som er for elever med autisme og/eller svær ADHD, er med i projektet. Målet er, at flere elever går til prøve og erklæres uddannelsesparate.

Specialskole har succes med at føre elever til afgangsprøve

"Uden prøverne lukkes mange fremtidsmuligheder ned for eleverne. Derfor skal vi have så mange som muligt til at gå til prøve. Det flugter med folkeskolereformens mål om, at alle skal blive så dygtige, de kan", siger projektleder Anette Stamer Ørsted fra PPR og Specialpædagogik, der står i spidsen for projektet.

Alle lærere og pædagoger kommer på kursus i tre dage

Det er ikke nyt, at PPR og Specialpædagogik i Aarhus forsøger at få flere fra specialundervisningen til at gå til prøve. En arbejdsgruppe med skoleledere og PPR-medarbejdere har tidligere udgivet et inspirationshæfte med ideer til, hvordan man kan få flere elever til at prøve kræfter med det grønne bord. For eksempel kan man helt konkret præsentere dem for et grønt bord og gennemspille, hvad der sker under en prøve. Det kan dog ikke stå alene.

Specialskole har succes med at lade ADHD-elever gå til afgangsprøve

"Vi har i flere år arbejdet på at få flere specialelever til at gå til prøve, men vi kan se, at der er nogle udfordringer, vi må gøre noget ved", siger Lotte Fensbo, der er leder af specialpædagogisk sektion i Aarhus Kommune.

Denne gang sætter PPR ind på flere planer. Et trin er, at alle lærere og pædagoger fra specialklassernes melletrin og udskoling kommer på et tredages kursus. De første har været af sted i år, og efter sommerferien følger flere efter.

Hvorfor ser vi ikke på, om det kan lade sig gøre?

På kurset arbejder de med temaerne mindset, co-teaching og synlig læring - både teoretisk og praktisk.

"Alle kommer til at tale om de samme ting. Samtidig har vi fokus på, hvordan vi som PPR kan understøtte skolerne, så vi udvikler også os selv", siger Lotte Fensbo.

Temaet om mindset handler om, at både de fagprofessionelle og eleverne skal ændre holdning til, hvad der kan lade sig gøre.

"Nogle mener, det vigtigste er, at eleverne har det godt socialt og personligt, hvor vi siger, at det faglige har indflydelse på, hvordan de trives. Så i stedet for på forhånd at beslutte at en elev ikke skal til prøve, fordi man ikke tror på, han kan klare det, skal man vende den om og spørge: 'Hvorfor prøver vi ikke at se, om det kan lade sig gøre?' Det handler om at tænke i processer. På den måde baner man vejen til resultaterne", siger Anette Stamer Ørsted.

Det er synd for eleverne, hvis lærerne ikke tror på dem

Lærere og pædagoger skal med andre ord hjælpe eleverne til at bevæge sig ud i det ukendte, så de oplever, at de ikke er så farligt at komme ud på gyngende grund, supplerer Lotte Fensbo.

"Som skole skal man vide, hvordan man arbejder med eleverne, så de kan blive så dygtige, at de kan opfylde kravene til prøverne. Derfor skal eleverne lære at sige til sig selv: 'Jeg kan ikke endnu, men jeg kan lære det'. Det mindset vil give dem så meget mere".

Det gør op med tanken om, at det er synd for eleverne at lade dem gå til prøve.

"Mange siger til os, at det er urealistisk, at alle elever i specialundervisningen skal gå til prøve. Det er rigtigt, men hvorfor ikke sætte sig det som mål? Det er mere synd for eleverne, at vi ikke tror på dem og for eksempel hjælper dem med visuelle støttesystemer", siger Anette Stamer Ørsted.

Co-teaching får en plus en til at blive til tre

I specialklasserne i Aarhus arbejder en lærer og en pædagog sammen om undervisningen. Det samarbejde vil PPR styrke, og derfor indgår co-teaching i kurset.

"Vi vil optimere samarbejdet mellem de to voksne i klassen, så deres fagligheder understøtter hinanden", siger Anette Stamer Ørsted.

Amerikansk ekspert: Co-teaching skal bruges varieret og med omtanke

Co-teaching er en svær måde at arbejde på, men når man formår det, gør det en plus en til tre, tilføjer Lotte Fensbo.

"Det handler for eksempel om at tale højt, så når den ene siger: 'Hov, nu lavede jeg en fejl. Hvad gør jeg ved det?", svarer den anden: "Det ved jeg ikke, men jeg kan forestille mig, at du kan gøre sådan og sådan". Så viser man eleverne, at det er okay at begå fejl", siger lederen af specialpædagogisk sektion.

Synlig læring kan være med til at motivere eleverne

Synlig læring handler både om brug af visuelle støttesystemer til elever, som har svært ved at lære, og om at opstille mål på en måde, så eleverne bliver bevidste om den vej, de går.

"Ved at sige, at du skal herfra og derhen, kan eleven bedre forestille sig vejen til resultatet. Det findes der mange redskaber til. Nogle lærere har også opfundet egne værktøjer, som de flittigt deler ud af på kurset", fortæller Anette Stamer Ørsted.

Det kan også handle om ydre motivation.

"Det er ikke sikkert, at eleverne i en specialklasse er motiverede, men man kan hjælpe dem på vej ved at vise dem, at de kan noget nu, som de ikke kunne i mandags. For nogle er det pærelet at lære, mens andre skal kæmpe med det, og her er det vigtigt at vise, det er indsatsen værd", siger Lotte Fensbo.

Elever i specialtilbud kender typisk ikke deres egne faglige mål

Det er forskelligt, hvor langt de enkelte lærere og pædagoger er med co-teaching og synlig læring.

"Hvis man er vant til arbejde med synlig læring, skal man måske lægge mere vægt på temaerne om co-teaching eller mindset. Man skal prioritere det, der giver mening for én, men selv om man har et godt kendskab til et af temaerne, oplever de fleste, at de får flere konkrete redskaber med hjem", siger projektleder Anette Stamer Ørsted.

Særlige læringspartnere skal holde liv i temaerne

Som en del af projektet får skolerne i projektet uddannet hver to læringspartnere. De cirka 40 læringspartnere får et særligt forløb, der består af en læringsuge og 18 besøg på de øvrige skoler i projektet over en periode på tre år.

"På læringsugen arbejder vi med de samme tre temaer som på tredageskurset, mens skolebesøgene skal vise læringspartnerne, hvordan de andre skoler gør. Derfor skal læringspartnerne observere undervisning og bagefter sparre med læreren om, hvordan de tre temaer kom til syne", fortæller Anette Stamer Ørsted.

Det skal klæde læringspartnerne på til at holde fast i temaerne på deres egne skoler.

"Temaerne kan ikke leve, uden den enkelte skole arbejder med dem. Derfor er det oplagt, at skolelederne bruger deres læringspartnere som tovholdere og til at brede projektet ud på skolen. Det er sårbart, hvis vi ikke får sat læringspartnerne ordentligt i spil, for lærere og pædagoger ændrer ikke praksis af et tredageskursus. Man er nødt til at arbejde med tingene hjemme på skolen", siger Anette Stamer Ørsted.

Lærere efterlyser viden om prøve på særlige vilkår

Umiddelbart efter sommerferien samles alle i projektet - lærere, pædagoger, skoleledere og PPR-medarbejdere - til en temadag, som afvikles to gange for at få plads til alle.

"Det er ærgerligt, at lærere og pædagoger fra indskolingen ikke er med i projektet, for arbejdet frem mod de afsluttende prøver begynder der. Derfor har vi besluttet, at de deltager i temadagene, så de også får at vide, hvad vi arbejder med", siger Anette Stamer Ørsted.

På begge temadage svarer ledere af specialklasserækker på spørgsmål fra salen, og der bliver tid til at drøfte svarene i små refleksionsrum. Deltagerne bliver også præsenteret for mulighederne for at gå til prøve på særlige vilkår.

Specialskoleleder: Elever med autisme kommer i klemme i de nye prøveformer

"Det emne har vi fået flere efterlysninger på. For eksempel sagde en lærer på et kursus, at det godt nok er besværligt, at elever med autisme skal op til gruppeeksamen, hvortil en anden svarede, at de da kan få lov at gå op alene. Hvis ikke lærerne ved det, risikerer vi, at eleverne slet ikke kommer til prøve".

Dokumentation af kognitivt svage elevers udvikling kræver nedbrydning af Fælles Mål

Der bliver også sat fokus på OCN-metoden, som er et alternativt kompetencebevis på den formelle og uformelle læring hos elever, hvor det ikke giver mening, at de går til afgangsprøve. OCN står for Open College Network.

"Det er en måde at motivere disse elever på, fordi de så kan se, at de flytter sig, og i sidste ende får de et bevis på, at de kan noget", siger projektlederen.

Målet er en fordobling i 2020

I 2016 aflagde 12,4 procent af specialklassernes elever i 9. og 10. klasse - inklusiv Langagerskolen - alle otte bunde prøvefag og to udtræksfag. Målet er en fordobling i 2020. Også andelen af elever, der opnår mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik, skal fordobles - fra 20 til 40 procent. Det er dog for tidligt at sige, om projektet har en effekt på de aktuelle prøver, mener projektlederen.

"Vi er begyndt arbejdet i dette skoleår og er i gang med en kulturforandring, så jeg tror først, vi vil se resultater over tid", siger Anette Stamer Ørsted.

PPR og Specialpædagogik præsenterer en evaluering af årets prøver i løbet af efteråret.