Bachelorprojekt Udeskole
2   162

Bachelor: Oplevelser uden for skolen kan føre til forståelse

Begrebet om læringsudbytte er alt for snævert, når man for eksempel besøger et museum. Læreren og den eksterne formidler skal afstemme forventningerne, og besøget skal integreres i undervisningen hjemme på skolen, siger Charlotte Olesen i sit bachelorprojekt

Det kan være spændende og lærerigt for eleverne at komme uden for skolen, men det er ikke nok bare at komme ud, siger Charlotte Olesen. Gennem observation af læringsaktiviteter udenfor skolen og i dialog med lærere, elever og formidlere har hun set, hvad eksterne læringstilbud kan tilbyde.

"Under en del af disse besøg har jeg oplevet, hvordan tilbuddenes potentiale er blevet udfoldet gennem eksemplarisk undervisning med faglige dialoger, autentiske genstande og erfaring gennem sanselige oplevelser, som havde et tydeligt formål og var integreret i den daglige undervisning," fortæller hun i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd. Men, fortsætter hun: "Jeg har også oplevet en del besøg, hvor der fra lærerens side ikke lod til at være noget fagligt formål med besøget, ikke nogen klar sammenhæng til den daglige undervisning, og ingen eller ringe forudgående dialog med formidleren - og deraf et misforhold mellem lærerens og formidlerens mål for dagen".

Artiklen fortsætter under banneret

Der opstår nye udfordringer

Det sidste står i kontrast til undersøgelser, der viser, at elever får størst udbytte af undervisning uden for skolen, når aktiviteterne bliver integreret med den øvrige undervisning i klassen, når der er en klar struktur for besøget, og når lærer og formilder på forhånd har aftalt roller og mål.

Men det kommer ikke af sig selv, understreger Charlotte Olesen: "Når undervisningen flyttes uden for skolen, og andre professionelle inviteres til at samarbejde om, hvad eleverne skal lære, opstår der ikke kun øget professionalisme, ved at flere fagligheder kommer ind omkring elevernes læring. Der opstår også udfordringer, fordi læreren og formidleren nu skal samarbejde om at opstille mål for undervisningen i det eksterne miljø".

I bachelorprojektet problemformulering spørger hun derfor, hvordan lærerens og formidlerens mål for udbytte af praktisk arbejde i det eksterne læringstilbud stemmer overens med hinanden og med elevernes oplevede udbytte.

Fiskeri- og Søfartsmuseet

I projektets empiri-indsamlingsfase interviewede Charlotte Olesen 28 elever fra to 5.klasser og en 7.klasse fordelt på ti fokusgruppeinterviews, ligesom hun interviewede to formidlere og to lærere. Eleverne havde enten fulgt et forløb på det historiske værksted Quedens Gaard eller på Fiskeri- og Søfartsmuseet, som er et natur- og kulturhistorisk museum.

Særpris for naturfagsprojekter

Lærerprofession.dk   præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist  her

- I 2018 og 2019 uddeles en pris for det gode bachelorprojekt og en pris for det gode diplomprojekt om biologi, fysik/kemi, geografi og/eller natur/teknologi.

Vægten kan ligge på faget eller fagenes dannelsespotentialer, på det fællesfaglige og/eller på koblingen mellem praksisempiri og fagdidaktisk indsigt. Det er ikke afgørende.

- Dommerne vil, som ved de øvrige pristildelinger, lægge vægt på originalitet og se efter, om projekterne kan inspirere andre og være med til at udvikle lærerprofessionen og skolen. Læs mere og se dommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne.

- Særprisen sponsoreres af Alinea, GO Forlag og Hans Reitzels Forlag.

 

"Jeg har valgt at fokusere på interviews om 7.klassens oplevelser på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, da jeg er kommende biologi- og natur/teknologilærer og ikke historielærer, så jeg har flere kompetencer til at vurdere udbytter af naturfagsundervisning", fortæller hun.

"Forløbet, som de udvalgte interviews tager afsæt i, hedder "Dissektion af fisk" og er en af museets "hyldevarer". Forløbet giver eleverne en introduktion til den naturvidenskabelige arbejdsmetode, og der arbejdes med to fiskearter med udgangspunkt i spørgsmålene "Hvor i havet lever de to fisk, og hvad lever de af?"  Læreren, der er afsted med klassen, har besøgt museet med klasser flere gange før og kender til forløbet, hvilket vurderes at have stor betydning for, hvor vellykket samarbejdet mellem lærer og formidler er", skriver hun.

Interviewet med formidleren er foretaget på museet kort efter forløbets afslutning, mens interviews med elever og lærere er foretaget dagen efter på deres skole. Inden interviewene med eleverne overværede hun klassens 15 minutters "læsebånd", som den dag blev brugt på, at klasselæreren hørte om klassens oplevelserne på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Her noterede Charlotte Olesen så de elever, hun ønskede at interviewe. "De, der bød mest ind i denne samtale, er de elever, jeg til sidst valgte at bruge i analysen. Jeg er opmærksom på, at valg af en anden elevgruppe formentlig ville give undersøgelsen nogle andre resultater", siger hun.

Glem begrebet læring

Læring er en meget individuel størrelse, og det kan være vanskeligt at påvise det direkte læringsudbytte i forbindelse med undervisning i et eksternt læringsmiljø - og med al anden undervisning i øvrigt, understreger Charlotte Olesen.

"For at forstå læringsudbyttet af eksterne læringstilbud kan det være oplysende, at man medtænker både kognitive og affektive udbytter, så man ser læringsbegrebet mere bredt. Det har Ted Ansbacher gjort ved at opstille syv 'udbytter' som besøgende kan opnå ved interaktion med udstillinger på museumsbesøg. Han ser læring som et begreb, der fortolkes subjektivt og forskelligt af forskellige mennesker, hvorfor han ser nødvendigheden af at "glemme" begrebet læring og i stedet bruge andre betegnelser, som han fremsætter gennem disse syv udbytter. Andre har siden anvendt Ansbachers udbytter om andre eksterne læringsmiljøer end museer, samt mere bredt end blot til udstillinger. Det tillader jeg mig også at gøre i forbindelse med analysen af elevers oplevede udbytte, samt de professionelles mål for udbyttet", skriver hun.

1. Oplevelsesbank

Med oplevelsesbankmener Ansbacher, at eleven "får oplevelser med sig i bagagen, som huskes, men uden at der sker en mental bearbejdning. Oplevelsen vil kun vækkes til live, hvis den stimuleres ved en ny lignende oplevelse. Disse oplevelser vil lagres i eksisterende kognitive skemaer jævnør Piaget og assimilation, men opnås uden at eleven reflekterer over det. Selvom udbyttet "at få en oplevelse" kan synes banalt, er det vigtigt at anerkende det som et reelt udbytte, da man dermed "recognizes the experience as an end in itself, as well as the means to all other ends". Dermed argumenterer Ansbacher for, at museer bør sætte mere fokus på hvad besøgende kan se og gøre = opleve på museet, frem for hvad de kan lære, da oplevelsen kan være midlet til senere læring".

2. Udvikling af kropslig viden

"Ved kropslig videnfår eleven "an intuitive understanding - a "gut feeling" - about some aspects of the world and the way it works",men vil ikke kunne sætte ord på det, da dette udbytte heller ikke er mentalt bearbejdet. Dog vil det give et fundament for senere udvikling af forståelse. Et eksempel herpå er, at eleven ubevidst kan få en kropslig fornemmelse ved at afprøve fysiske fænomener, som at vippe, hvilket senere kan udvikles til dybere forståelse for fænomenerne bag".

3. Ændring af følelser og attitude

"Det tredje udbytte er ændring af følelser og attitude. Med det menes, at eleverne kan få en ny vinkel på eller opfattelse af allerede kendte ting, hvilket opnås ved aktivering af flere sanser. Ved dette udbytte sker der desuden en akkomodation fordi eleven ændrer på tidligere lærte "skemaer". Dette udbytte adskiller sig fra de andre udbytter ved, ud over at involvere hoved og hænder, også at involvere hjertet. Opnåelse af udbyttet afhænger dermed af følelser og attitude, som således har en vigtig betydning for, hvor levende et indtryk huskes. Det er desuden vigtigt at bemærke, at udbyttet også kan opnås i negativ retning fx ved kedsomhed eller frustration over en udstilling/aktivitet".

4. Aktiv nysgerrighed og interesse

Det fjerde udbytte kalder Ansbacher for aktivering af nysgerrighed og interesse. Her er eleven blevet så nysgerrig efter oplevelsen, at han er motiveret for at søge mere viden om emnet og gør det. Dette udbytte rækker dermed videre end selve besøget på museet eller andet eksternt læringsmiljø, og er derfor særligt værdifuldt".

5. Forståelse af sammenhænge

"Der kan endvidere opnås forståelse af sammenhænge, som her skal forstås som de sammenhænge, den besøgende finder mellem sine egne erfaringer og udstillingens indhold. Det vil dermed ofte være en personlig forståelse, der hænger sammen med den individuelles egen undren og erfaringer forud for besøget. Denne opnåelse vil ofte være så tilfredsstillende for den besøgende, at det skaber motivation for videre undersøgelse og handling. Forståelsen hos den besøgende kan imidlertid også nå højere niveauer, men det vil afhænge meget af dennes tidligere erfaringer og færdigheder. Dette udbytte kan desuden opnås gennem både akkomodation og assimilation. De tre sidstnævnte udbytter er alle resultatet af den besøgendes mentale bearbejdning af indholdet".

6. Udvikling af færdigheder, praktiske såvel som mentale

"Ansbachers sjette udbytte handler om udvikling af praktiske eller mentale færdigheder. Netop i forbindelse med færdigheder er der mange oplagte muligheder i eksterne læringsmiljøer, fordi de besøgende får mulighed for at afprøve og opleve stof og viden på en praktisk måde. Dette udbytte adskiller sig fra ovenstående udbytter ved, at den besøgende skal gøre noget under besøget - enten praktisk eller mentalt".

7. Opnå information og faktuel viden

Det syvende udbytte kan være, at eleverne opnår information og faktuel viden. For at dette udbytte opnås bedst, skal informationen være indbygget i den aktivitet, som de besøgende skal udføre, og ikke være isoleret. Udbyttet opnås desuden effektivt, hvis informationen fremstilles således, at den pirrer det fjerde udbytte nysgerrighed og interesse og ikke blot er en opremsning af den intenderede læring".

Ifølge Ansbacher, er det kun de 6. og 7. udbytter, udvikling af færdigheder, og 'opnå information og faktuel viden', der hører ind under traditionelle definitioner af læring. Derfor mener han, at læring er et alt for snævert begreb at anvende i forbindelse med elevers udforskende arbejde på museer. Udbytternes mere omfattende betydning er derfor bedre anvendelig til at beskrive den mangfoldighed af påvirkninger, der sker på et museum, og de kan desuden bruges til at opstille mål for besøget, skriver Charlotte Olesen og understreger, at alle udbytter selvfølgelig ikke kan opnås ved et enkelt besøg, ligesom hun fremhæver, at det er en vigtig pointe hos Ansbacher, "at udbytter, som umiddelbart ikke anses som værdifulde, kan være trædesten på vej mod andre udbytter".

De voksne er enige, men eleverne oplever noget andet

"Gennem arbejdet med mit empiriske materiale har jeg først og fremmest fundet ud af, at lærer og formidler er meget enige om målet for det praktiske arbejde i det eksterne læringstilbud, med undtagelse af nogle forskelle på deres syn på, hvornår og hvordan der skal samles op på arbejdet", skiver Charlotte Olesen i sin projektkonklusion.

Hendes analyse viser også, at elevernes oplevelser af dagen ikke fuldstændigt lever op til de professionelles mål for udbyttet. Eleverne synes, at de havde opnået færdigheder, mens formidler og lærer havde forventninger om forståelse af metoder til brug i andre sammenhænge.

"Det kan forklares ved, at det, som eleverne bliver bedt om at gøre, ikke stemmer overens med de mål, de professionelle stiller for det praktiske arbejde", mener hun og henviser til Robin Millars definitioner, som siger, at eleverne bliver bedt om at udføre opgaver, som sigter mod et færdighedsniveau, mens læreren og formidleren forventer at udbyttet bliver kompetencer. Det praktiske arbejde skulle altså være udført med mere fokus på udformning af undersøgelsen, for at eleverne kunne nå det niveau af forståelse for naturvidenskabelig arbejdsmetode, som de professionelle forventede.

Fra oplevelse til forståelse

Ted Ansbachers syv udbytter har i analysen været et værdifuldt redskab til at se, hvori forskellene på elevernes oplevede og de professionelles mål for udbyttet ligger, siger Charlotte Olesen og fremhæver, at Keld Fredens' tanker om, at oplevelser i det praktiske miljø kan gøres abstrakt og generelt i klassen, passer fint med Ansbachers pointe om, at nogle udbytter kan blive trædesten på vej mod andre udbytter.  Elevernes færdigheds-udbytter kan altså ses som et godt udgangspunkt for videre læring.

Det er vigtigt for lærere, der benytter sig af eksterne læringstilbud, at afstemme målene med den ansvarlige formidler, "da dennes mål bliver bestemmende for, hvilke elevaktiviteter, der sættes i værk, og dermed for, hvad eleverne kan få ud af det eksterne læringstilbud", siger hun. Og læreren må huske, at der altid skal samles- og følges op på klassen. Det kan nemlig bidrage til, at elevernes oplevede indtryk bliver til forståelse, fortsætter hun.

At undersøgelses forløb var så vellykket skyldes formentlig, at læreren kendte stedet og forløbet på forhånd, men det vil langtfra altid være tilfældet, når lærere benytter sig af eksterne læringstilbud, derfor er det vigtigt, at der sker en forventningsafstemning mellem lærer og formidler, siger Charlotte Olesen og citerer rådene fra Nationalt Netværk af Skoletjenester om, hvad der er vigtigt at afstemme med formidleren i forhold til brug af eksterne læringstilbud:

- Forberedelse (fagligt af eleverne),

- Elevernes faglige forudsætninger,

- Tilbuddets understøttelse af Fælles Mål,

- Indholdet (Hvad skal der ske?).

Netværkets kortlægning viser dog, at mange lærere, trods vilje til at følge rådene, er udfordrede af nogle praktiske parametre: begrænset forberedelsestid til at afstemme forventninger og for bundne skemaer i forhold til overhovedet at tage udenfor skolen. "Derfor vil mere fleksible ordninger med bedre mulighed for skemabytte, hvor man ikke mister forberedelse, være fordrende for mere og mere kvalificeret brug af eksterne læringstilbud i fremtiden", siger Charlotte Olesen.

Se hele professionsbachelorprojektet her: Udbytter i eksterne læringstilbud


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.101 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.369 andre er allerede tilmeldt