Riisager: Skolelederen skal træde mere ind i rollen som pædagogisk leder

Der er for lidt debat om skolelederens rolle som pædagogisk leder, lyder det fra undervisnings- ministeren. Hun opfordrer til, at kommunerne giver skolelederne mere plads til pædagogisk ledelse.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolelederne får for første gang deres helt egen diplomuddannelse, der skal styrke deres ledelseskompetencer. Det sker som led i, at undervisningsminister Merete Riisager ønsker at sætte fokus på skolelederens rolle som pædagogisk leder.

»Skolelederne har været underprioriterede, og jeg mener, at der har været taget for lidt hånd om deres mulighed for at agere som ledere«, fortæller ministeren.

»Vi kan se, at skolelederne bruger rigtig meget tid på at sidde til møde nede på kommunen, og vi kan se, at de ikke får ret meget ud af det andet end at få koordineret«, siger hun med henvisning til en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra starten af sidste år blandt 213 ledere fra repræsentativt udvalgte skoler.

Anbefalinger er lige på trapperne

Regeringen nedsatte tilbage i marts sidste år en ledelseskommission, der skal kigge på ledelsen af alle dele af den offentlige sektor. Kommissionen skulle oprindeligt præsentere sin analyse med medfølgende anbefalinger omkring årsskiftet. Siden valgte regeringen at udskyde offentliggørelsen, men kommissionens formand har allerede afsløret, at den vil anbefale, at skolelederne i højere grad skal lede udviklingen af fagligheden på deres skoler.

På tirsdag bliver anbefalingerne langt om længe fremlagt, og spørgsmålet er så, om kommissionen sidder klar med forslag til helt nye måder at lede landets folkeskoler på. »Det ved jeg af gode grunde ikke. Men det kan man da godt forestille sig«, lyder det korte svar fra ministeren.

Riisager præsenterede for et par uger siden den kommende diplomuddannelse målrettet skolelederjobbet, som vil kunne tages fra næste forår. Men selvom hun mener, at det er et skridt i den rigtige retning mod at få skolelederne til at påtage sig en lederrolle i forhold til den pædagogiske udvikling ude på skolerne, er det ikke nok.

»Det er vigtigt for mig at sige, at uden rum til at lede kan man uddanne, lige så tosset man vil. Der er brug for et rum til faktisk at kunne lede og agere. Det er også vigtigt for, at vi kan tiltrække dygtige skoleledere«, siger ministeren.

Riisager til lederne: I må ikke gøre jer selv til sekretærer

Netop ledelsesrummet mener Riisager, at skolelederne flere steder selv har været med til at indskrænke. »Jeg har personligt erfaret, at skolesekretærerne flere steder er blevet udfaset. Det er en lokal prioritering. Men det er klart, at hvis skolelederen også skal være sekretær, så har han eller hun svært ved at være pædagogisk leder«.

Ifølge undervisningsministeren skal skolelederen sikre sig selv frigjorte timer til at udføre pædagogisk ledelse. Og så sender hun et ønske af sted i retning af kommunerne om at lægge mere ledelsesrum ud til skolerne.

»Kommunerne skal give plads til, at skolerne er en enhed og ikke bare en filial i en koncern«, siger hun. Som minister har Merete Riisager flere gange sagt, at hun vil forsøge at sikre skolerne mere selvbestemmelse. Det vil ifølge ministeren øge skoleledernes mulighed for at udøve pædagogisk ledelse. »Det vil give en tydeligere ledelsesopgave, og det vil øge lærernes arbejdsglæde, da vi på den måde undgår, at lærerne bare føler sig som en del af et større maskineri, fordi det er svært at se, hvornår ansvaret starter og slutter«.

Minister: Markér jer i medierne

Konsekvenserne af skoleledernes position som en del af et kommunalt embedsværk, der har ansvaret for at implementere de love, politikerne vedtager, har tidligere på året været til debat. Flere skoleledere ytrede i en undersøgelse fra Politikens skolemedie »Skoleliv«, at de bevidst undlader at ytre sig i mediernes spalter. Den daværende formand for Børne- og Kulturchefforeningen, der repræsenterer de kommunale skolechefer, advarede i den forbindelse skolelederne om offentligt at udtrykke sig negativt og bad dem huske på, hvem der betaler deres løn. Formanden trak senere sin udtalelse tilbage, imens Riisager blandede sig og understregede, at skoleledernes stemme er vigtig i den offentlige debat.

Ifølge ministeren handler det ikke kun om, at der ikke er nogen, der skal pålægges mundkurv. Muligheden for at definere håb og visioner for deres skoler i pressen er også helt afgørende i forhold til skoleledernes ledelsesrolle, siger hun.

»Det er meget vigtigt, at skolelederne bruger deres ytringsfrihed. Som leder skal man kunne agere i en lederrolle, og så nytter det ikke noget, hvis man bare parerer ordre. Det skal man også kunne se i offentligheden«.

Præmiepulje handler om ledernes ansvar

Selvom Riisager har det som sit personlige mål at give mere frihed til skolerne, vil hun ikke love, at der kommer lovforslag i dette kalenderår, som giver skolelederne mere rum til at lede.

»Men jeg vil meget gerne arbejde på, at de får lidt mere plads at bevæge sig på. Men det vil kræve, at det ikke kun er mig, der mener det«.

En eventuel større frihed vil ifølge ministeren ikke medføre slækkede krav til skolernes resultater.

»Man skal stille forventninger til skolelederne. Det må gerne være svært og hårdt at være skoleleder. Det er bare vigtigt, at de har plads til at udfylde deres opgave«, siger hun og fortæller, at hendes og statsminister Lars Løkkes præmiepulje blandt andet er et ønske om at sætte spotlight på skolelederens rolle som pædagogisk leder.

»Det er skoleledernes ansvar at tilrettelægge en indsats over for de børn, der har svært ved at nå op på et 4-tal i dansk og matematik. Der er mange veje, der fører til Rom, men det er skoleledernes pædagogiske ansvar at vælge en vej, der virker«.