It
3   34

Kritik: Rapporter kan ikke give svar på, hvad 350 læremiddel-millioner er gået til

Hvad har vi egentlig fået for 350 millioner skattekroner, som kommunerne har købt digitale læremidler for? Det skal to Rambøll-rapporter svare på, men her kort før den endelige rappport udgives, møder den første heftig kritik fra flere eksperter.

Da den daværende regering i 2011 afsatte 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen, blev cirka 350 millioner øremærket til at medfinansiere kommunernes indkøb af digitale læremidler.

Men det skulle ikke være hvilke som helst læremidler. Kriterierne for, hvornår læremidler var tilskudsberettiget, blev løbende justeret i forhold til for eksempel interaktivitet. Målet var, at de digitale læremidler ikke bare skulle være digitale versioner af eksisterende læremidler men tilføre undervisningen didaktisk værdi.

Artiklen fortsætter under banneret

Af samme årsag hyrede Styrelsen for It og Læring (Stil) konsulenthuset Rambøll om at undersøge, hvilken effekt puljemidlerne fik på undervisningen. I første omgang med en rapport i september 2014, hvor puljen havde eksisteret i tre år, og endnu en senere i år, der kigger på puljens samlede effekt.

Men her kort tid før den endelige rapport forventes at udkomme, retter videncentret Læremiddel.dk og Center for Anvendt Skoleforskning en skarp kritik af analysefirmaets 2014-opgørelse.

Kardinalpunktet i kritikken går på den kategorisering af digitale læremidler, Rambøll har brugt i rapporten (se faktaboks). Den er for unuanceret, mener forskningschef ved UC Lillebælt og leder af Center for Anvendt Skoleforskning  Thomas  Illum Hansen, og dermed ender rapporten med at ville sige noget om, hvilken undervisning tilskudspuljen har fremmet, uden der nødvendigvis er hold i konklusionen.

FAKTA: DE FIRE KATEGORIER

De fire kategorier, som de digitale læremidler inddeles i, er:

1. Trænende/repetitive læremidler

Læremidler designet med henblik på træning af simple rutiner, procedurer og/eller fakta. Fx bogstavgenkendelse, regning, grammatik og ordforråd. De er bygget op omkring kontekstuafhængig, formaliseret viden og strukturerede problemer, der kan kodes ud fra en binær logik, fx sand/falsk eller rigtig/forkert.

2. Formidlende læremidler

Læremidler designet med henblik på formidling af viden inden for et fag, fagligt område eller tværfagligt tema. Fx historie, litteratur eller danske dyr. De minder ofte om en digital version af et lærebogssystem og varetager de samme funktioner i undervisningen: elevhenvendt formidling, forslag til opgaver og organisering af undervisning og lærerhenvendt støtte og vejledning.

3. Stilladserende læremidler

Læremidler designet med henblik på at støtte elever og bygge et stillads op om deres refleksive erfaringer med et indhold inden for et fag, et fagligt område eller et tværfagligt tema. De kan umiddelbart minde om formidlende læremidler, men de adskiller sig ved at støtte op om en anden type af strukturer i undervisningen, der sætter eleven i centrum som den aktive og tildeler lærer og læremiddel rollen som den responsive part.

4. Praksisstilladserende læremidler

Læremidler designet med henblik på at støtte eleverne (oftest i grupper) i at løse en virkelighedsnær, evt. simuleret, opgave i en kompleks kontekst. Læremidlerne udvikles inden for en lang række nyere undervisningstilgange fx projektarbejde, inquiry based science teaching og entreprenørskabsundervisning.

Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard

"Man vil gerne tilgodese læremidler, der lægger op til undervisning, hvor elevernes selvvirksomhed og stilladsering af undervisningen er i fokus. Hvis man skal undersøge, om det er sket, så er det meget vigtigt, hvordan man kategoriserer læremidlerne. Og der rammer Rambøll skævt", siger videncenterleder i læremiddel.dk Thomas Illum Hansen.

Han udarbejdede i 2013 i samarbejde med professor Jeppe Bundsgaard den kategorisering af digitale læremidler, som Rambøll-rapporten anvender på en måde, som kritikerne mener er uholdbar.

"Rapporten giver simpelthen et forvansket billede af, hvad der foregår", siger daglig leder af Læremiddel.dk Stig Toke Gissel til folkeskolen.dk.

Unuanceret kategorisering

Mens Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard med deres metode lægger vægt på, at forskellige elementer af et læremiddel kan høre til i hver sin kategori, placerer Rambøll det samlede læremiddel i den kategori, det vurderes samlet set at passe bedst i - uden at det i øvrigt uddybes, hvordan man er nået frem til den vurdering.

Det vil sige, at al undervisning i Clio Onlines fagportaler af Rambøll bliver anset for at være 'stilladserende', som er den næstfineste kategori. Læremiddel.dk vurderer hver portal for sig og når her frem til, at de fleste af dem kun delvist er stilladserende. Og eksemplerne er mange flere, påpeger Stig Toke Gissel:

"AVU Skoleaftale Plus bliver kategoriseret og analyseret samlet som ét formidlende læremiddel. Rambøll analyserer også Ordbøger/grammatikbøger/ordbogen.com, som bliver kaldt en trænende læremiddel. Det forstår vi ganske enkelt ikke", siger han.

Konsekvensen er, ifølge Læremiddel.dk, at vurderingen af læremidlerne bliver så unuanceret, at man reelt ikke kan vurdere, hvilken type digitale læremidler og dermed undervisning, der er blevet fremmet af støttepuljen, og om de mange skattekroner dermed har gjort en positiv forskel ude i klasseværelserne.

"Nu kommer der snart en slutmåling, men den skal jo holdes op imod førmålingen, og der er det et problem, hvis der er problemer med den grundlæggende metode i førmålingen. Der bliver naturligvis målt på alt muligt andet også, men langt de fleste penge er brugt på didaktiske læremidler. Ender man med ikke at kunne sige noget om deres effekt, så han man pillet motoren ud af bilen", siger Thomas Illum Hansen.

Kan ikke efterprøves

Et andet kritikpunkt fra Læremiddel.dk og Center fra Anvendt Skoleforskning mod Rambøll er, at den data, konsulenthuset bygger sine konklusioner på, ikke er offentligt tilgængelige.

Derfor kan man ikke se, hvordan Rambøll er nået frem til de enkelte læremidlers kategorisering eller efterprøve rapportens konklusioner, påpeger Stig Toke Gissel. Hverken læremiddel.dk eller Center for Anvendt Skoleforskning har dog ansøgt om at få indsigt i Rambølls data.

"Det kunne man selvfølgelig godt have gjort. Men man kan konstatere, at Rambøll som privat konsulentvirksomhed har andre principper for offentlighed end en offentlig institution som vores, der er forpligtet på anvendt forskning, der kommer offentligheden til gode", siger Stig Toke Gissel, som også har skrevet blogdinlæg på folkeskolen.dk om sagen:

Rambøll har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.315 andre er allerede tilmeldt