Matematiklærerforeningen og forlaget Matematik holde mange kurser i brug af digitale værktøjer

Matematiklærerforening har stor kursusvirksomhed

Danmarks Matematiklærerforening og forlaget Matematik udbyder kurser til skoler på alt fra tre timers varighed til flere dage. Skoler kan bestille kurser fx i undersøgende matematik eller brug af digitale værktøjer, og det sker ca. 20 gange om året.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Matematik i børnehaveklassen og forenklede Fælles Mål er et kursus på tre timer, som Matematiklærerforeningen udbyder i deres kursusprogram, men skoler kan også henvende sig og få skræddersyet kurser til grupper af matematiklærere eller fagteam. Foreningen arrangerer kurserne, ligegyldigt om lærerne er medlemmer af Matematiklærerforeningen eller ej.

"Vi har en ret stor kursusvirksomhed. Vi holder normalt otte konferencer om året for medlemmer af Matematiklærerforeningen og dertil kommer 10-20 faglige dage. Men vi bliver også kontaktet af flere skoler til mere skræddersyede kurser. Det sker omkring 20 gange om året, så i alt har vi adskillige tusinde lærere igennem kursusvirksomhed om året", siger direktør for forlaget Matematik Gert B. Nielsen.

Ny direktør for forlaget Matematik

Kursusvirksomheden er udbygget fra 2007 og frem til i dag, hvor foreningen har et større kursusprogram. Det indeholder kurser om fx tendenser i årets prøver, sproglig udvikling i matematik, digitale værktøjer eller nationale test.

De penge, som Matematiklærerforeningen tjener ved kursusvirksomheden, går til nye kurser og til udgivelse af matematik-materialer.

"Vi holder også en del kurser i vores egne digitale materialer for at opkvalificere lærerne. Fordi materialerne kræver noget af lærerne at bruge", fortæller Gert B. Nielsen.

Forlaget har et samarbejde i gang med Kina om matematikundervisning, og nogle af forlagets materialer skal i nærmeste fremtid oversættes til norsk.

Læs mere

Læs mere på dkmat.dk