Gert Nielsen (tv) forlader direktørposten 1. april og efterfølges af Jørgen Korsgaard.

Ny direktør for forlaget Matematik

Direktør for forlaget Matematik Gert B. Nielsen siger fra 1. april farvel til direktørjobbet og fortsætter på forlaget som konsulent. Ny direktør bliver Jørgen Korsgaard, der har været ansat på forlaget siden 1. august 2017.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gert B. Nielsen har i mange år været direktør for forlaget Matematik. Han har desuden været med til at stifte tidsskriftet Matematik, er uddannet lærer og har blandt andet arbejdet som viceskoleleder, skoledirektør og uddannelsesdirektør i Undervisningsministeriet.

Jørgen Korsgaard er uddannet lærer, har arbejdet i folkeskolen og senest i Aarhus Kommune som konsulent i Børn og Unge indenfor matematik og natur. Han er desuden blogger på folkeskolen.dk netværket om matematik.

Jørgen Korsgaard overtager direktørposten fra 1. april.

"Jeg fortsætter en tid som konsulent for at videregive mit store netværk til Jørgen Korsgaard. Han kender alt til det faglige indenfor matematikområdet, men jeg vil understøtte ham på det mere kontraktmæssige område i forlagsbranchen her i begyndelsen", fortæller Gert B. Nielsen.

Forlaget Matematik er ejet af Danmarks Matematiklærerforening og udgiver matematikfaglige undervisningsmaterialer.