En gruppe lærere på Viby Skole vil nødig strejke, men hvis KL ikke vil give sig i forhandlingerne om lærernes arbejstid, ser de ingen anden udvej.

Aarhus-lærere melder sig klar til at gå i konflikt

Bekymringer, frustrationer og kampgejst står i lys lue, da folkeskolen.dk spørger et bordfuld lærere på Viby Skole i Aarhus til de sammenbrudte overenskomstforhandlinger. De vil nødig strejke, men hvis ikke KL går med til en arbejdstidsaftale, er de klar.

Publiceret
"Det fylder vildt meget, at folk ikke forstår, hvad jobbet som lærer indebærer. Jeg går med de tanker hele tiden", siger Maj-Britt Moeskjær (yderst til højre).
"Det er ærgerligt, at vi er kommet med på den galej omkring løn. Vi vil bare gerne normaliseres, hvis det ikke lige var, fordi det ord var blevet skævvredet. Men det betyder, at vi vil arbejde ud fra en aftale, som lige parter har indgået", siger tillidsreprlsentant Jesper Jørgensen, som flankeres af Mette Sams og Trine Lykkegaard. Yderst til venstre sidder Astrid Kvist Jensen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det giver genlyd i Aarhus, at forhandlingerne om en ny overenskomst for kommunalt ansatte er brudt sammen i København.

"Vi frygter, at vi igen skal igennem en turbulent tid. I 2013 forstod folk ikke, at det ikke var os, der strejkede, men at vi var lockoutet, så vi fik råbt i hovedet, at vi var dovne og skulle skrubbe tilbage på arbejde", siger Lone Vesterby i dagens frokostpause på Viby Skole i Aarhus.

Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen

Hun sidder sammen med en række kolleger, og at spørge til, hvordan de ser på de sammenbrudte overenskomstforhandlinger, er at trykke på knappen til en 30 minutter lang talestrøm. Lærerne kalder det mangel på respekt, at KL ikke vil komme dem i møde, og de forbinder det med et årelangt spin fra KL's side om, at lærere er forkælede.

"Min kæreste har lige spurgt mig, hvorfor vi dog skal have betalt frokostpause. Selv han forstår det ikke", siger Astrid Kvist Jensen.

Svaret kommer fra den anden side af bordet.

"Vi vender faglige ting, kopierer og forbereder os til næste time i frokostpausen, og når en elev har brug for hjælp, kan vi ikke overlade eleven til sig selv og sige, at vi holder pause. Det er frustrerende, at folk ikke forstår det", siger Pia Pedersen.

Aftale om arbejdstiden vigtigere en lønstigning

Snakken om overenskomsten fylder på Viby Skole, fordi det handler om lærernes fremtid. De ser hellere, at Anders Bondo Christensen forhandler en arbejdstidsaftale hjem fremfor en lønstigning.

"Vi har stort set ingen forberedelsestid, så vi står tit og hælder noget ud af ærmet. KL kan ikke blive ved med at putte i den hat, at vi skal undervise mere og mere, så vi vil have en arbejdstidsaftale", siger Lone Vesterby.

"Med et loft over hvor mange timer vi må undervise", understreger Astrid Kvist Jensen.

Ziegler: Vi vil gerne forhandle lærerarbejdstid - men ikke forfra

Tillidsrepræsentant Jesper Jørgensen har sluttet sig til bordet.

"Det er ærgerligt, at vi er kommet med på den galej omkring løn. Vi vil bare gerne normaliseres, hvis det ikke lige var, fordi det ord var blevet skævvredet.  Men det betyder, at vi vil arbejde ud fra en aftale, som lige parter har indgået", siger han.

Trine Lykkegaard hæfter sig ved KL's syn på lærernes seniordage.

"KL ser det som en udgift, men reelt er det en investering i, at vi kan blive i vores job", siger hun.

Formandens dobbeltrolle er både en fordel og en bagdel

Anders Bondo Christensen kæmper bravt for at få landet en aftale med KL, synes Viby-lærerne.

"Det er ikke lærerne, som ikke vil indgå en aftale, og de offentligt ansatte er enige om at sige nej, når KL ikke vil rykke sig", siger Lone Vesterby.

Bondo om arbejdstiden: Vi vil bare have samme vilkår som alle andre

Det er et problem, at folk snarere opfatter Anders Bondo som lærernes formand end som forhandler for alle kommunalt ansatte, mener Jesper Jørgensen.

"Det er en fordel, at han har begge roller, men det er samtidig en 'bagdel', for folk kan ikke skelne mellem rollerne, når han udtaler sig", siger han.

Det afspejler sig på de sociale medier, oplever Maj-Brit Moeskjær.

"De er fyldt med udsagn om, at Anders Bondo er kedelig og klynker på lærernes vegne, og nu skal vi høre på ham igen", siger hun.

Landets lærere må stå sammen om at strejke

Hvis det ender i konflikt, har fagforeningerne lagt op til, at udvalgte medarbejdere skal strejke. Det bryder Mette Sams sig ikke om.

"Jeg vil have det mærkeligt med at gå på arbejde, mens nogle af mine kolleger rundt om i landet strejker. Jeg synes, vi skal sætte en tyk streg under, at vi har fået nok. Ud over tabt løn, røg vores arbejdsglæde i 2013, så vi må stå sammen", siger hun, mens der nikkes rundt om bordet.

Hvis alle lærere strejker, er borgerne nødt til at sætte sig ind i, hvad konflikten handler om, vurderer Mette Sams. Til forskel for i 2013.

"Dengang stod vi meget alene, men nu er flere offentligt ansatte indblandet, så vi er ikke kun 60.000, men over 700.000", siger hun.

I 2013 lykkedes det KL at tage lærerne med bukserne nede, mener Jesper Jørgensen.

"Jeg har ikke lyst til at strejke, men jeg er hidsig nok til at gøre det, hvis det bliver nødvendigt", siger han.

Denne gang kommer en lockout ikke bag på lærerne

Maj-Britt Moeskjær ser for sig, at lærerne bliver lockoutet igen. Det vil heller ikke overraske Mette Sams.

"I 2013 troede vi, at det højst ville vare en uge, så efter fem uger var vi i chok. Denne gang er der ikke noget, der kan overraske os".

Lærerne mistænker KL og Moderniseringsstyrelsen for at have en dybere plan med at stå så stejlt over for de offentligt ansatte.

"De skal sørge for, at vi ikke stiger noget videre i løn, og hvis de lockouter os, sparer de penge", sammenfatter Jesper Jørgensen.

I morges læste Mette Sams en overskrift om, at ministrene skal stige i løn. Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt, konkluderer lærerne.

"Men ministrene skal huske, at de er folkevalgte, så de kan ikke bare tage og tage", siger Mette Sams.

Tv-klip kan få folk til, at tro at lærere ikke vil arbejde i weekenden

De sammenbrudte forhandlinger handler ikke kun om parterne på hver side af bordet. Medierne har et stort ansvar for at beskrive forhandlingerne sagligt, mener Nicki Olling Sørensen. I hans optik kniber det med den side af sagen.

"Den anden dag så jeg på tv Michael Ziegler løbe op ad trappen, da han havde fortalt, at han havde indkaldt til forhandlinger om lørdagen, men modparten ville ikke komme. Hvad skulle han nå, siden han havde så travlt? Derefter klippede de til Anders Bondo, som gik stille og roligt op ad den samme trappe. Jeg kan frygte, at sådanne billeder giver almindelige mennesker den opfattelse af, at lærerne ikke vil arbejde i weekenden", siger han.

Maj-Britt Moeskjær føler sig så presset af sine arbejdsvilkår, at hun er begyndt at tænke over, om hun kan bruge sin læreruddannelse på en anden måde.

"Det fylder vildt meget, at folk ikke forstår, hvad jobbet som lærer indebærer. Jeg går med de tanker hele tiden. Eleverne spørger også rigtig meget til, hvad der kommer til at ske. I 9. klasse er de begyndt at frygte for deres afgangsprøver, mens de glæder sig i 8. klasse. Eleverne kan godt huske, at de havde fri i en måned i 2013", siger Maj-Britt Moeskjær.

Forligsmand Mette Christensen har indkaldt forhandlerne på både statens, regionernes og kommunernes område til et møde på torsdag.