Børn bruger mindre tid på læsning i fritiden i 2017, end de gjorde i 2010, og faldet skyldes især, at pigerne læser mindre. Det viste en stor kvantitativ undersøgelse af børns læsevaner i september, udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videnscenter for Læsning. Gruppen har i dag offentliggjort en kvalitativ opfølgning på rapporten, som går mere i dybden med børnenes oplevelser af at læse.

Pigerne læser mindre end tidligere 

Da børnene blev spurgt, hvad der skulle til for, at de ville læse mere, lød de hyppigste svar: hvis jeg havde mere tid, hvis min skoledag ikke var så lang, og hvis det var emner, jeg interesserede mig for.

Børnene fortæller, at de læste mere hjemme, da de gik i de yngre klasser og havde færre timer. Men emnerne har også stor betydning - særligt for læsningen i dansktimerne. Som en af eleverne siger:

"Altså sådan ret mange af de historier i Fandango, som vi læser, dem synes jeg ikke er særlig spæn­dende. De er bare ikke rigtig for 12-årige, de er mere for 10-årige".

For mange fagbegreber, for lidt leg 

Omvendt er det tydeligt, at lærernes støtte og vejledning spiller en stor rolle for både engagementet og læseoplevelsen. Og de steder, hvor lærerne har været i dialog med børnene om, hvad de gerne ville læse, er der større læselyst. Som en elev fra en anden klasse fortæller om fælles læsning af bogen 'Jeg kan stadig ikke flyve':

"Jeg blev helt ked af det, sådan en underlig følelse til sidst, da den sluttede. Jeg tænkte bare: 'Den må ikke slutte her'. Det er en virkelig god historie, og hvis der nogensinde kommer en film til den, så havde jeg købt den på stedet."

Anbefalinger til læsning 

Tænketanken og de øvrige organisationer har udviklet partnerskabsprojektet 'En generation af stærke læsere: Greb til læselyst'. De giver i rapporten fem anbefalinger til arbejdet med læsningen.

1. Det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læsekultur og bibliotekskultur . Ingen kan gøre det alene. Der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og biblioteker vejleder og giver in­spiration til læsning, fungerer som læsende rollemodeller og gør noget aktivt for at åbne bibliotekets verden af muligheder for børn.

2. Voksne må ikke slippe børnene for tidligt. Selv om børnene i undersøgelserne på mange måder er selvhjulpne, har lært at læse, bevæger sig rundt på mange digitale platforme og i mange tilfælde selv kan tage bussen til det nærmeste folkebibliotek, så er det ikke nok. Børn på mellemtrinnet har fortsat brug for, at deres voksne interesserer sig for deres læsning og mediebrug.

3. Samarbejdet mellem skoler og biblioteker er en vigtig del af løsningen. Den kvantitative undersøgelse viser, at børn mest forbinder læsning med skole og pligt. Børnene udtrykker selv, at den gode læseoplevelse kræver vedholdenhed. Læ­selysten kommer med andre ord ikke af sig selv. Den behøver ikke at være reserveret til fritiden, men kan også opstå i skolen. Hvis folkebibliotekerne går ind på den præmis i deres formidling, kan flere børn få øget læselysten.

Ny stor undersøgelse af børns læsevaner

4. Folkebiblioteker kan med fordel gentænke deres opsøgende indsatser. Alle børn går i skole, men ikke alle børn kommer på folkebiblioteket. Det er der ikke noget nyt i. Men med fokeskolereformen har de fleste børn fået længere skoledage. Samtidig lægger Åben Skole op til, at lokale kulturinstitutioner spiller en større rolle i den enkelte skoles hverdag - både på og udenfor skolens matrikel. Folkebiblioteker er mere end materialer og mure. Det er også fagpersoner, som kan komme i spil i ude i klasseværelser og på pædagogiske lærings­centre.

5. Børns manglende kendskab til digitale læsetilbud kalder på handling. Kun få børn kender til folkebibliotekernes digitale formidlingstjenester. Tænketan­kens rapport 'Digitale biblioteksstrategier' (2017) viser det samme mønster hos voks­ne. De fleste børn siger, at de foretrækker den trykte bog, når de skal læse i fritiden. Samtidig ved vi, at fremtidens læsning i høj grad bliver digital. Pointen er ikke, at børn skal holde op med at læse trykte bøger, men de skal også lære at læse digitalt i deres fri­tid. Det sker ikke, når de ikke kender til de digitale formidlingstjenester og ikke trænes i at bruge de digitale læsetilbud.