Dansk mellemtrin
22   17

For mange fagbegreber, for lidt leg

Det mest brugte læremiddel i litteraturundervisningen på 4. klassetrin, »Fandango 4«, går for højt op i analyse og fagbegreber, kritiserer forsker. »Fandango«-forfatterne svarer igen på kritikken.

Engang var der mest fokus på forfatteren i læremidlerne til litteraturundervisningen i dansk. Så kom en periode, hvor lyset var rettet mod teksten og kun den - det var under nykritikken. Så nogle år, hvor eleven, det vil sige læseren, fik al opmærksomheden - den receptionsæstetiske fase.

FAGBOG KRITISERER DANSKLÆREMIDLER

Anna Karlskov Skyggebjergs analyse indgår i den omdiskuterede fagbog »Læremidlernes danskfag«, et kvantitativt og kvalitativt forskningsprojekt fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

»Læremidlernes danskfag« består af en række forskningsartikler om begynderlæsning, grammatik, it og medier, sagprosa og litteratur.

De bidragende forskere konkluderer, at læremidlerne iscenesætter danskfaget som et smalt fag, hvor eleverne primært skal tilegne sig formelle sproglige og litterære færdigheder.

Bogen, som udkom sidste år, indgår i Aarhus Universitetsforlags serie »Didaktiske studier«.

I de seneste ti år er nogle læremidler i dansk igen gået tilbage til at vægte en mere teknisk analyse af teksten, påviser lektor Anna Karlskov Skyggebjerg fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) i forskningsartiklen »Litteraturundervisning fra poetisk leg til prosaisk alvor«, der indgår i fagbogen »Læremidlernes danskfag«. Artiklen er en historisk analyse af læremidler til litteraturundervisningen i 4. klasse, herunder det i dag meget brugte læremiddel »Fandango 4«.

Anna Karlskov Skyggebjerg mener, at et materiale som »Fandango 4« lægger for meget op til tekstanalyse og giver for lidt rum til elevernes frie leg med teksterne. Hun kunne ønske sig en bedre balance mellem det tekstanalytiske og det elevinddragende - det receptionsæstetiske, som er en metode, der har fokus på læserens interaktion med teksten.

»Det er nyt, at der bliver lagt så meget vægt på det tekstanalytiske allerede på 4. klassetrin, som 'Fandango 4' gør. Læremidler før - for eksempel 'Læs for livet' - havde en mere åben og kreativ tilgang til litteraturundervisningen«, siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Artiklen fortsætter under banneret

Forfatterne til dansksystemet »Fandango 4« - Susanne Arne-Hansen og Trine May - mener, at balancen i »Fandango 4« er, som den skal være. De er begge tidligere folkeskolelærere, og Trine May er master i børnelitteratur. Susanne Arne-Hansen har været lektor på UCC og har undervist på læsevejlederuddannelsen.

»I 'Fandango' har vi fokus på både teksten og læseren«, siger Susanne Arne-Hansen og Trine May og tilføjer: »Litteraturundervisningen var blevet reduceret til, at man kunne læse hvad som helt ind i en hvilken som helst tekst. Vi ville tættere på teksten, fordi litteratur er en kunstart, der skal fortolkes, ikke bare forstås. Og eleverne skal - som i andre fag - lære fagbegreberne, så de får et fælles sprog at tale om litteratur med«.

»Men vi er ikke gået bort fra den receptionsæstetiske tilgang, slet ikke, vi har bare suppleret den med en tekstnær tilgang«, understreger de og uddyber:

»I 'Fandango' er der opgaver, der er tekstnære, så eleverne forstår teksten. Men der er også opgaver, hvor eleverne skal forholde sig til teksten og deres eget liv. Opgaver, hvor eleverne kan bruge teksten i forhold til sig selv og verden. Det er jo hele formålet med at læse litteratur!«

»Eleverne er jo kun ti år«

Anna Karlskov Skyggebjerg er helt enig i dette formål - at man læser litteratur for at blive klogere på sig selv og verden. Men hun mener, at »Fandango 4« er struktureret sådan, at eleverne - der jo kun er ti år - kommer til at bruge for meget tid på at lære tekstanalytiske begreber og for lidt på »selvstændig tænkning«.

»Er det den rigtige investering på det her klassetrin? Kan man ikke risikere, at analyseopgaverne, der er vanskelige, skygger for fortolkningsopgaverne og refleksionsopgaverne? Er det den rigtige progression?« spørger Anna Karlskov Skyggebjerg og tilføjer:

»Det øgede fokus på tekstanalyse og tekstanalytiske fagbegreber er udtryk for et ønske om at tydeliggøre danskfagligheden som en reaktion på tidligere læremidler, som mere lagde op til fri leg med teksten og kun meget lidt lagde op til tekstanalyse. Det er en forståelig reaktion, men er 4. klasse det rigtige sted?«

Som svar på den kritik henviser »Fandango«s forfattere til, at fagbegreberne er anført i Fælles Mål, og nævner et kompetencemål, som eleverne skal være nået frem til, når de går ud af 6. klasse: »Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster«.

»I vidensmålene efter 4. og 6. klasse vrimler det med formuleringer som: Eleven har viden om fortællertyper, personkarakteristik, intertekstualitet, virkemidler, motiv og tema«, siger Susanne Arne-Hansen og Trine May.

»Men den primære grund til det tekstnære fokus i 'Fandango 4' er faktisk, at eleverne skal kunne tale kvalificeret om en tekst med det begrebsapparat, der hører til faget, nøjagtig som de skal i andre fag. Det sker dog på ingen måde på bekostning af elevernes oplevelse, kreativitet og dannelse«, fortæller de.


Fælles Mål presser undervisningen

Forskeren har forståelse for, at forlag og læremiddelforfattere har været underlagt et pres, siden »kernefaglighed« og bindende Fælles Mål kom på den politiske dagsorden i begyndelsen af 00'erne, siger hun.

»Det tekstanalytiske fokus legitimerer, at man lærer noget - noget målbart«, forklarer Anna Karlskov Skyggebjerg og uddyber: »Litteraturundervisningen er kommet under pres, fordi den ikke er målbar, ikke uden videre i hvert fald. De dannelsesmæssige aspekter ved litteraturundervisningen kan man slet ikke måle. At lære 'indblik i andre menneskers liv' er svært at måle. Så er det mere konkret at lære eleverne om 'metafiktiv fortæller'«.

Udviklingen betyder, at vi nu står i en situation, hvor der er risiko for, at de brede dannelsesmæssige aspekter forsvinder ud af litteraturundervisningen, vurderer forskeren. Og det er i hendes øjne ikke godt, for samfundet har brug for dannede, myndige borgere, der kan tænke selvstændigt, og som har en veludviklet kritisk sans.

Finlitteratur versus populærlitteratur

Man kan også diskutere tekstvalget i »Fandango 4«, mener Anna Karlskov Skyggebjerg, der dog roser »Fandango 4« for at have flere børnelitterære tekster med i sit tekstudvalg, end tidligere læremidler havde. Men hun savner den populærlitteratur, som eleverne læser i deres fritid - fagbøger, seriebøger, i det hele taget bøger om emner, som interesserer eleverne umiddelbart.

»Der er fantastisk mange gode tekster i 'Fandango 4', men der er mange af den samme slags; der er ikke så meget af den populærlitteratur, som børnene selv ville have valgt. Man kunne inkludere elevernes egne tekster endnu mere i læremidlerne«, siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Set med hendes øjne er det nemlig god didaktik at »bygge bro mellem undervisning og fritid«.

»Det er meget fint, at skolen åbner den ældre litteratur for eleverne, for eksempel H.C. Andersen, Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard, som mange børn kender, men bestemt ikke alle. Men læremidlerne kunne også anerkende børnenes eget repertoire og inddrage det i undervisningen, for eksempel moderne fantasy - og så vise sammenhængen mellem eventyr og 'Harry Potter', 'Krigerprinsessen', eller hvad de nu læser«, siger hun.

Her peger »Fandango«-forfatterne på, at der skal være et vist fagligt niveau i teksterne i læremidler: »'Fandango' handler om litteraturundervisning, og tekstrepertoiret til litteraturundervisning kræver mere end bare 'en god historie'«, siger Susanne Arne-Hansen og Trine May og anfører, at der også er tekster fra populærkulturen i »Fandango 4«: »Teksterne har et spænd fra 'Alfons Åberg', Disneyfilm og World of Warcraft til Louis Jensen og Bent Haller«.

Alligevel mener Anna Karlskov Skyggebjerg, at tekstudvalget i »Fandango 4« er for snævert, og selv om hun medgiver, at noget litteratur er bedre end andet, så kan al litteratur bruges til forskellige ting i undervisningen.

»Jeg er selv litterat og stor tilhænger af, at elever møder alle former for kunstudtryk i danskundervisningen og i skolen, men danskfaget må også åbne sig over for verden. Dansk har mange timer i skolen, så det ville også være mærkeligt, hvis det skulle være et isoleret fag«, siger forskeren.

Ansvar for dannelsen

For dansk er ikke kun forpligtet til at uddanne eleverne inden for sprog og litteratur, faget må desuden tage sig af elevernes brede dannelse til livet, fremfører Anna Karlskov Skyggebjerg.

»Dansk er et stort fag, og derfor må faget også tage ansvar for flere aspekter af elevernes kulturelle og demokratiske dannelse. Et fag som samfundsfag findes jo ikke på alle klassetrin og har kun få timer, så at overlade alt det samfundsrelaterede hertil ville være hasarderet«, siger forskeren.

»Mange dansklærere vil nok sige: 'Åh nej, skal vi nu også tage os af epokale nøgleproblemer som miljø, migration og store demokratier, der er truet; vi har nok at gøre med kommaregler'. Til det er der kun at sige: I skal ikke gøre det hele hele tiden«, afdramatiserer Anna Karlskov Skyggebjerg.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.259 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
622 andre er allerede tilmeldt