Den 23. maj fylder DLF’s tidligere formand, Martin Rømer, 60 år.

Martin Rømer 60 år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolens arkiv findes der ikke noget om valget til formand for Århus Lærerforening, hvor Martin Rømer begyndte sin fagpolitiske karriere, selv om det skete ved kampvalg, hvor forgængeren med ufine metoder forsøgte at holde Røde Rømer ude. »Den slags« skrev Folkeskolen ikke om dengang. Men resultatet blev, at Martin Rømer nærmest blev kåret af generalforsamlingen.

I ti år var han formand for Danmarks Lærerforening. Det blev han i 1983 efter kampvalg med den daværende næstformand. I perioder var han også formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, medlem af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP, næstformand for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, formand for Lån og Spar Banks bestyrelse og en hel masse andet. I dag er han generalsekretær i den europæiske lærerorganisation European Trade Union Committee for Education, ETUCE.

Han er både berømt og berygtet som en stædig forhandler, der altid er parat til at tage en runde mere, hvis han mener, at det er til fordel for lærerne og skolen. Da han i begyndelsen af 1990'erne så, at tjenestemandssystemet var ved at blive ødelagt - samtidig med at Bertel Haarder som undervisningsminister pressede lærerne og skolen - satsede han hårdt på at ændre ansættelsesvilkårene, mens der var mulighed for at få indflydelse. Det blev til 1993-aftalerne med skift fra statstjenestemænd til kommunalt overenskomstansatte lærere og en arbejdstidsaftale med U-, F- og Ø-tid. Gennem pligt til optælling ville han bevise, at lærerne arbejdede for deres løn. Det blev bevist og krævede ansættelse af flere lærere. Men prisen var et stift kontrolsystem, som han ikke fik megen tak for. Men han fik det nødvendige flertal.

Efter ti år som DLF-formand gik Martin Rømer af, og da hovedstyrelsen et år senere besluttede at ansætte ham som EU-lobbyist i Bruxelles, betød det både kritik og vrede. Men ansat blev han - med 22 stemmer for og fem imod.

I dag nyder han stor respekt for sit arbejde - både i forhold til EU og i lærernes internationale samarbejde.

Fødselaren har voksne børn og er nu bedstefar. Han bor i Helsingør og pendler til kontoret i Bruxelles.