Anmeldelse

Mobning

Pligtlæsning for professionelle

For nogle vil antologien om mobning rumme kendt viden. Men ellers bør enhver, der arbejder med børn i fællesskaber, få læst ”Mobning – Viden og værktøjer for fagfolk”. Og diskutere med kollegaer og ledelser, hvordan ”det nye mobbesyn” formidles til børn og forældre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For efterhånden nogle år siden gik min søn i 3. klasse. Endnu en gang spurgte jeg ham, hvad de havde lavet i skolen, og endnu en gang satte han et træt ansigtsudtryk op og fortalte, at de igen havde snakket om problemer, fordi pigerne ikke kunne enes, og særligt to af dem mobbede nogle af de andre. ”Jeg er bare så træt af, at vi aldrig får lavet noget, fordi vi altid skal tale om pigeproblemer, erklærede knægten, og som den folkeskolelærermor, jeg er, måtte jeg jo forklare, hvor vigtigt det er, at man får arbejdet med problemerne, hvis nogen bliver drillet eller mobbet. Mens jeg i mit stille sind også selv bekymrede mig lidt for, om alle de velmente og sikkert udmærkede trivselstiltag gik lige lovlig hårdt ud over den faglige undervisning.

Fakta:

Titel: Mobning

Pris: 125

Sider: 223

Forlag: Akademisk Forlag

Mit gæt er, at en del forældre, lærere og elever vil genkende dette billede. Det er derfor også meget opløftende at læse eksempelvis Helle Plauborgs indlæg om klasseledelse som middel til at modvirke mobning. Det handler om at skabe et miljø, hvor ”positive faglige og sociale samspil mellem eleverne kan opbygges, og hvor gode relationer ikke er et mål i sig selv, men forbundet med måderne, hvorpå fagligt engagement og deltagelse søges initieret”.

Helle Plauborgs indlæg er et ud af i alt otte i den veldisponerede, tankevækkende og dog letlæste antologi. Helle Rabøl Hansen lægger ud med en gennemgang af, hvad mobning er for en størrelse, og hvordan det nye mobbesyn peger på, at mobning ”rammer individuelt, men skabes socialt”. Mobning ses i den optik ikke som et resultat af, at ”onde” eller ”stærke” enkeltelever mobber ”svage” klassekammerater, men som et resultat af dårlige sociale samspil –at ”mobning ikke kan forstås uden at iagttage de sociale mekanismer og narrativer, der forgrener sig ind i udstødelsesmønstrene”.

Louise Klinge, der er her, der og alle vegne med sit vigtige budskab om lærerens relationskompetence, har også fået plads i denne antologi, og det er godt, for det er vigtige sager, hun har på hjerte. Fra et skolesynspunkt er også Stine Kaplan Jørgensens indlæg om antimobbemetoder, der virker mod hensigten, både hjerteskærende og relevant, Nina Heins indlæg om samarbejdet med forældrene og - som før nævnt - Helle Plauborgs indlæg om klasseledelse er ligeledes værd at hæfte sig ved. Kapitlerne om børns digitale fællesskaber og mobning i dagtilbud er læseværdige, men forekommer dog ikke helt så relevante i en skolevirkelighed.

Det betones i antologien, at mobning er en kompleks størrelse, og at der ikke findes simple løsninger på komplekse problemer. Dette må selvsagt aldrig blive en undskyldning for ikke at gøre noget, og med antologien ved hånden er der i hvert fald basis for at finde veje, der er virkningsfulde i forståelsen og ændringen af den uhensigtsmæssige sociale kontekst, der danner grobund for mobning.