Madkundskab
0   16

Madkundskabslærernes formand er blevet skoleleder

Lone Carlson er formand for Foreningen for Madkundskab. Hun forlod for halvandet år siden folkeskolen, fordi hun led af kronisk dårlig lærersamvittighed under den nye arbejdstidslov. Hun kom til Karise Heldagsskole. Og her er nu blevet skoleleder.

I januar 2016 sagde lærer Lone Carlson stop. Efter at have gået på arbejde i halvandet år uden at kunne forberede den undervisning, som hun mente ville være bedst for eleverne, var hun nået i en tilstand, som hun selv kalder "kronisk dårlig samvittighed".

"Jeg søgte til en privatskole, hvor mine forhold blev væsentlig forbedrede", lyder det fra hende i dag.

Artiklen fortsætter under banneret

Hun blev ansat på Karise Heldagsskole på Sydsjælland - en skole under Fonden Karise Ungdomshus.

"Det er en lille skole, som tilbyder særligt tilrettelagt undervisning for unge, der ligesom falder imellem de to stole, som er den almindelige folkeskole og de lukkede, sikrede institutioner. Vi har elever, der bor på vores opholdssted, elever, der bor på omegnens opholdssteder, hvor der ikke er tilknyttet egen skole og elever, der bor hos plejefamilier, og elever, der har vist sig at være svære at integrere i den almindelige folkeskole", forklarer Lone Carlson.

Skolen fører elever op til folkeskolens afgangsprøver. Skolen er en udskolingsskole og har maksimalt 16 elever, som er fordelt på tre klasser.

Skoleleder ved et 'tilfælde'

Da hun søgte job på skolen var det ikke lederjobbet, hun drømte om. Men pludselig var muligheden der.

"Op til juleferien skete der det, at den ene af mine kolleger og min skoleleder valgte at søge nye udfordringer. Vi har længe følt, at vi var organiseret uhensigtsmæssigt. Vores skoleleders opgaver ændrede sig lige så stille, så hun kom længere væk fra vores skoleliv og hverdag. Det var træls for alle parter", lyder det fra Lone Carlson, som mener, at hun har verdens bedste arbejdskolleger.

Lærerne på skolen ønskede en flad struktur på skolen, og det er den, som Lone Carlson som skoleleder bliver en del af.

"Her iværksætter vi hinandens bedste styrkesider. Jeg har et godt netværk. Det skal vi bruge. Jeg har ledelsesmæssige kompetencer, men skal reelt ikke lede, men derimod drive skole sammen med mine kolleger. Vi tror på, at en god skole, er en skole, hvor vi arbejder på det samme niveau og med eleverne i fokus".

Men i forhold til fonden, som står bag skolen, skal der være en skoleleder. Og derfor har Lone Carlson nu fået titlen.

"Jeg tør godt at tage det ansvar med de kolleger, jeg har, og den gode skole vi har drevet, i al den tid jeg har været ansat".

Stadig i front for madkundskab

Lone Carlson har været formand for madkundskabslærerne siden starten af 2013, og det har hun ikke i sinde at ændre med den nye stilling. Og hendes brændende engagement i madkundskab smitter også af på skolen.


På skolen er der en pause kl. 10 med et mellemmåltid og kl. 12 er der fælles frokost.

"Vores standarder er høje. Indtil for nyligt havde vi en fantastisk dygtig kollega, som både var pædagogisk uddannet og med en bachelor indenfor sundhed og ernæring. Hun var ansat til køkkendelen, men forelskede sig mere og mere i den pædagogiske side i sig selv. Desværre kunne vi ikke frigøre hende til det, så vi har måttet afstå hende", fortæller Lone Carlson og understreger, at skolen stadig vægter kosten højt og lige nu søger en kvalificeret erstatning.

Hun underviser selv i madkundskab på skolen og fortæller, at faget er højt prioriteret.

"Vi vil styrke vores madprofil. Sælge os på de ressourcer, vi har. Vi vil bruge mine erfaringer og kompetencer fra og med madkundskabsfaget, -undervisningen og min forening. Og vores vægtning af maden, råvarerne og måltider som styrkende for fællesskabsfølelsen".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.225 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
8.968 andre er allerede tilmeldt