Bachelorprojekt Idræt
0   221

Lærerprofession-vinder: Idrætslærerne har mange handlemuligheder

"Når holdning bliver til handling giver det forvandling". Dette citat har Amalie Overvad Rasmusen taget afsæt i med sin bachelorprojekt, som især er rost for handlingsanvisninger til idrætsfagets udøvere og et godt sprog.

"Det vigtigste, jeg har fundet frem til, er helt sikkert det med alle de muligheder, idrætslæreren har. Og at jeg som idrætslærer selv har meget stor indflydelse på, hvordan idrætsfaget udvikles."

Det siger Amalie Overvad Rasmussen, der netop har vundet Lærerprofession.dk's pris for bedste bachelorprojekt. Hun er fra Silkeborg, men arbejder nu i sit drømmejob som lærer på talentidrætslinjen på Sønderagerskolen i Herning. Hun havde med sit bachelorprojekt sat sig for at undersøge, hvordan idrætslæreren i og uden for undervisningen kan være med til at udvikle faget, så det giver eleverne mulighed for at udvikle kropslig og almen dannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

PRISER OG VINDERE

Førsteprisen på 10.000 kr., et boggavekort på 3.000 kr. fra Akademisk Forlag og en Mano-kande fra Kähler Design går til Amalie Overgaard Rasmussen for

Bachelor: Et fag med uudnyttet potentiale

Andenprisen på 6.000 kr., et boggavekort på 3.000 kr. fra Hans Reitzels Forlag og en Mano-kande fra Kähler Design gik til Jonas Jensen for 

Bachelor: Arbejder I fællesfagligt eller flerfagligt? 

3. prisen 5.000 kr. og et boggavekort på 3.000 kr. fra Hans Reitzels Forlag og en Mano-kande fra Kähler Design gik til Gry Damgaard Nielsen for

Bachelor: Når læreren er fremmedsproget  

Priskomiteen fandt, at Amalie Overvad Rasmussen "med et spændende fagdidaktisk afsæt dykker ned i faget og diskuterer lærerens og fagteamets udfordringer og muligheder".

Om de mange timer med sit projekt siger Amalie Overvad Rasmussen til Folkeskolen:

"Det har været vildt spændende, og det har fanget mig, at der er så mange muligheder inden for idrætsfaget", siger hun og tilføjer:

"Som lærer har jeg meget store muligheder for at påvirke kulturen på min skole. Jeg kan se, at faget har et potentiale og mange muligheder. Med indførelsen af idrætsprøven skulle faget have en anden status. Men da jeg var i praktik oplevede jeg, at mange lærere hænger fast i gamle vaner. Her er det vigtigt at lærerne ikke læner sig tilbage, men i stedet dyrker kernefagligheden. Vi skal spørge os selv, hvad vi vil med det her fag", siger Amalie Overvad Rasmussen.

Prioriterer teamsamarbejdet

Især mener hun, at der skal arbejdes mere med team og findes en fælles referenceramme samt nye måder for, hvordan man arbejder med idræt på skolen.

Hvorfor mener du, at idrætsfaget - som beskrevet i eksempelvis rapporten "Status på idrætsfaget" - i mange år har lidt af en "eklatant nedvurdering"?

"Det gør jeg, fordi undervisningen i flere tilfælde har været uden mening, mål, intention og retning. Når der ikke er nogen retning bliver man opgivende. Jeg ser det som en teamopgave, men også et ledelsesansvar at udnytte de muligheder, der er i idrætsundervisningen".

7 gode greb

Amalie Overvad Rasmussen har i sit bachelor-projekt udarbejdet 7 handlingsanvisninger, som hun kalder Idrætslærerens handlemuligheder, her er et resumé. 

 1. Mål: Du må tydeliggøre mål og formål med undervisningen, for at gøre den meningsfuld foreleverne. Overvej din dramaturgi, når du skal italesætte målene, og vis eleverne, hvad de skal lære samt hvordan de skal komme derhen.

 2. Evaluering: Suppler gerne karaktergivning med feedback og overvej også din dramaturgi, når du evaluerer. Benyt refleksivt arbejde i din evaluering, eksempelvis logbog.

3. Samarbejde.  Du må stræbe efter at opnå en fælles kultur, som er en styrke. Sørg for at skabe synlighed og respekt omkring teamet. Arbejd gerne sammen om den dynamiske årsplan og formuleringen af en idrætspolitik.

4. Refleksion og didaktisk bevidsthed: Refleksion og herunder den didaktiske refleksionskompetence er omdrejningspunktet for en dynamisk udvikling. Du må være skarp på fagets kernefaglighed, og gerne tydeliggøre denne sammen med dit team.

 5. Dynamisk udvikling: Tænk ikke udvikling af idræt som statisk enten høj - eller lavstatus, men brug i stedet didaktiske rationalitet som grundlag for kontinuerligt at reflektere over og udviklefaget.

 6. Idrætskultur: Du må kunne afdække skolens kultur, og være bevidst om relationen mellem kulturens artefakter, værdier og grundlæggende antagelser. Dette er afgørende for at kunne foretage ændringer i kulturen.

 7. Dig som idrætslærer: Meget tyder på, at du kan gøre den helt store forskel. Tænk din undervisning ud fra didaktisk rationalitet, således der er sammenhæng mellem gennemførelse, planlægning og udvikling. Tag chancer - undervis også i områder du ikke nødvendigvis selv mestrer færdighedsmæssigt.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.082 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.315 andre er allerede tilmeldt