Forskning Trivsel
0   17

Ph.D: Sådan hjælper du elever i sorg

Ph.d. Martin Lytje vil på en konference i dag præsentere sine bud på, hvad lærere og skoler kan gøre for at hjælpe elever, der oplever den ultimative sorg.

Det sker for de fleste af os. At vi mister en, vi har kær. En forælder, en søster eller en bror. Det kan ske uventet eller efter lang tids sygdom. Uanset hvem det er, og hvad omstændighederne har været, så rammes vi af sorg. Og sorg er svært, både for os selv og for vores omgivelser.

Men når sorgen over at have mistet et nært familiemedlem rammer et barn, så har skolen en helt særlig forpligtelse til at tale åbent om det. Også selvom det for de fleste af os er utrolig svært og overskrider en personlig grænse. Det fortæller Martin Lytje, der er postdoc i Kræftens Bekæmpelse med speciale i sorgberedskaber.

Artiklen fortsætter under banneret

"De fleste af os synes, det er svært at tale om sorg. Det er meget tabubelagt, og det føles forkert. Men som lærer skal man ikke være et overmenneske, man skal bare være et medmenneske. Vi skal turde tage samtalen med eleven, og hvis den ikke går som vi håber, så skal vi turde prøve igen. Vi skal være den irriterende voksne, der viser barnet, at vi gerne vil tale om de her ting", fortæller Martin Lytje.

Fire råd hvis din elev rammes af sorg

Martin Lytje har fire gode råd til dig som lærer, hvis en af dine elever rammes af sorg.

1) Se eleven som samarbejdspartner: Hold et møde med eleven og fortæl, hvad du har tænkt dig at gøre, og giv herefter ham eller hende mulighed for at fortælle, om der er noget, der ikke er en god idé eller som skal ændres.

2) Ethvert sorgforløb er unikt: Brug dit unikke kendskab til den sorgramte elev og familien til at give eleven den støtte, der giver mest mening i forhold til de oplevede udfordringer.

3) Sorgen forsvinder ikke: Forbered dig på at det sorgramte barn kan få brug for støtte i den resterende tid på skolen. Overvej halvårlige møder med eleven. 

4) Det er menneskelligt at fejle: Vær den ansvarlige voksne der tager sorgen op med eleven og som ikke er bange for at spørge igen, selv hvis du ikke fik noget svar første gang.

Han deltager i dag som foredragsholder på konferencen "Jeg vil gerne tale om min sorg", som Børn, Unge & Sorg afholder i samarbejder med Egmont Fonden. Her kommer han med forslag til, hvordan skoler og daginstitutioner kan hjælpe elever, der er ramt af sorg.

Barnet som samarbejdspartner

98 procent af landets skoler har en sorgplan. I planen er de initiativer skolen tager, når en elev mister en forælder.

Men ifølge Martin Lytje er det vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Skolen kan ikke nødvendigvis bruge den samme plan hver gang,  en elev oplever et dødsfald i den nærmeste familie.

"Ethvert sorgforløb er unikt og kræver forskellige former for hjælp. Der er stor forskel på, om mor er død af kræft eller har begået selvmord. Der er forskel på, hvilket netværk barnet har og hvilke resurser, der er omkring barnet. Det skal vi være meget opmærksomme på", siger Martin Lytje.

Han har skrevet Ph.d. om danske børns oplevelse med at vende tilbage til folkeskolen efter en forælders dødsfald. Han fokuserede især på, hvordan børnene mener, at støtten i skolen kan forbedres.

"Det er naturligt, at vi gerne vil beskytte børn, der er i en svær situation. Men mange børn vil gerne ses som en samarbejdspartner. De vil gerne tilbage og bestemme mere og have kontrol over deres eget liv", fortæller Matin Lytje.

Hans opfordring til lærerne er, at de skal se børnene som en ligeværdig partner i forløbet. Når skoler og lærere planlægger, at barnet eksempelvis skal tale med skolepsykologen eller i den første tid skal have nogle særlige vilkår i klasselokalet, så er det vigtigt, at læreren taler med barnet om det.

"Vi skal snakke med eleven om de initiativer, vi tager. Om der er noget i planen der skal ændres, noget der skal fjernes eller tilføjes. Vi skal vise respekt overfor barnet og være sikre på, at barnet ikke skal igennem noget, som virker ubehageligt", siger Martin Lytje.

Sorgen ændrer karakter

Selvom der er gået flere år efter et barn har mistet enten mor eller far, og alting i barnets opførsel virker normalt, betyder det langt fra, at sorgen er gået over. Den har bare ændret karakter.

"Sorgen forsvinder ikke efter tre måneder. Det er en ny livsomstændighed. Sorgen kan komme og gå, og derfor kan barnet få brug for hjælp i hele den resterende tid på skolen. Det er helt naturligt, men der er behov for, at vi er der og støtter barnet, når det er svært", fortæller Martin Lytje.

Hans anbefaling er, at skolen med jævne mellemrum taler med eleven om tabet og sorgen, og hvordan eleven har det. Han siger:

"Eleven må ikke sidde alene tilbage og føle, at man er helt alene med sin sorg. Vi anbefaler, at man taler om sorgen hver tredje måned i starten, så hvert halve år og så en gang om året. Så vi ikke glemmer elevens sorg, når der sker alle mulige andre ting på skolen".

SORGSIGNALER PÅ SKOLEN

 

Som lærer kan du holde øje med faresignaler, såsom at eleven:

1) isolerer sig fra sine klassekammerater

2) har mange sygedage

3) har vedvarende koncentrationsproblemer

4) har stærke humørsvingninger

5) har voldsomme følelsesmæssige reaktioner

Hvis du oplever flere af ovenstående signaler over en længere periode, og hvis de er på et niveau, hvor de hindrer eleven i at leve et godt liv og opnå sit faglige potentiale, så er det en god idé at diskutere sagen med en professionel. Det kan være skolepsykologen eller en ekstern samarbejdspartner.

Hvis du har spørgsmål relateret til sorg kan Kræftens Bekæmpelses indsats OmSorg kontaktes i tidsrummet 9-16 på telefon 35 25 75 32.

Hos Børn, Unge & Sorg kan du få vejledning fra en psykolog i tidsrummet 10-14 på telefon 70 26 67 66.

Når den akutte sorg er drevet over, livet går videre og dagligdagen i klasseværelset er ved at være tilbage til normalen, kan man som lærer og skole hurtigt komme til at overse de signaler, der giver anledning til at forholde sig til sorgen igen. Ifølge Martin Lytje er det derfor utrolig vigtigt, at elevens lærere igennem hele skoletiden er opmærksomme på eleven.

"Hvis eleven isolerer sig, har mange sygedage, har svært ved at koncentrere sig, har humørsvingningerne eller voldsomme følelsesmæssige reaktioner, så skal vi være bekymret", siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ