Vold/trusler
0   7

Trusler mod børn skal frem i lyset

Trusselsbilledet i den digitale tidsalder er helt anderledes skræmmende for børn end tidligere, siger it-forsker på baggrund af aktuel sag om sms-trusler mod elever på en skole. Som lærer har man en personlig underretningspligt, hvis ens elever trues.

Truende sms'er og pengeafpresning har i et stykke tid skræmt livet af elever på en skole i København. Sagen er politianmeldt, og SSP (skole, socialforvaltning og politi) og forældre er inddraget. Heldigvis er volde­lige trusler sjældne i danske skoler, men med den digitale tidsalder er der sket et skred i den forkerte retning, siger professor i it-etik ved Aalborg Universitet Thomas Ploug og betegner udviklingen som alvorlig.

»Vi ser i dag et helt anderledes trusselsbillede. Ifølge flere internationale undersøgelser er trusler blandt unge et voksende fænomen, og det er globalt. Tallet er ret højt. 25 procent af alle unge udsættes for trusler via mobil eller computer«, siger Thomas Ploug.

Artiklen fortsætter under banneret

Anonyme trusler er værst

Truslerne mod eleverne på Skolen ved Sundet på Amager er fremsat fra mobiltelefoner, der formentlig er udstyret med taletidskort, så afsenderen er skjult for offeret. Elever i 7.-9. klasse er med grove trusler om vold eller død blevet truet til at overføre et beløb via MobilePay - hvad flere af dem har gjort af frygt.

»Teknologien gør det muligt at skjule sig og være nærmest usynlig. Og det, at man ikke ved, hvem der står bag truslerne, gør kun frygten meget værre«, siger Thomas Ploug, der opfordrer voksne til at tage fænomenet med trusler fremsat over elektroniske platforme alvorligt:

»Trusler kan vi ikke tolerere, det er en krænkelse af friheden, og det skaber utryghed blandt børnene.

De er ikke vant til at håndter den slags. Voksne har et vist beredskab og kan håndtere trusler. De ved, at man skal anmelde det til politiet og inddrage sit netværk, så man også får bearbejdet, at man er blevet truet. Hele det beredskab har børn ikke, så det at fremsætte trusler mod børn er en skærpende omstændighed«, siger Thomas Ploug og opfordrer skoler til altid at tale med både elever og forældre.

Skoler skal reagere

De truende sms'er mod eleverne fra Skolen ved Sundet kommer fra en gruppe unge uden tilknytning til skolen, og sagen betragtes ikke som en skolesag, oplyser afdelingsleder Lars Rye Vadmand. Men de berørte elevers forældre er orienteret på forældreintra, og skolen har indkaldt til et orienteringsmøde for forældre med børn i udskolingen. Før det møde er afholdt, ønsker Lars Rye Vadmand ikke at udtale sig yderligere om sagen.

Ifølge SSP-konsulent i Københavns Kommune Michael Langholm er det vigtigt, at lærere og skoleledere griber ind, når de bliver opmærksomme på, hvad der foregår i børnenes liv - også selv om det foregår uden for skolens regi.

»Regel nummer ét er, at dødstrusler skal meldes til politiet. Det er noget, vi skal tage meget alvorligt, og det gør politiet«, siger han og understreger, at lærere og fagpersoner på skolerne har en personlig underretningspligt i sådanne tilfælde.

Michael Langholm er ikke involveret i den aktuelle sag på Amager, men han synes, at lærere og ledelse har håndteret sagen rigtigt ved at inddrage forældrene: »Så kan forældrene få sat ord på deres frustrationer, de kan også få kvalificeret feedback fra professionelle. Der kunne også være en SSP-konsulent til stede eller andre som for eksempel psykologer eller politifolk, der kan være med til at kvalificere mødet«.

Børnerådets formand: Tal om det

Formanden for Børnerådet, tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen, mener, at skolerne har brug for at lægge nogle handlingsplaner for, hvad der skal ske i så grove tilfælde som på Skolen ved Sundet.

»En ting er sikkert: Det er en dødssynd at negligere truslerne, både for ofrene og for dem, der mobber. At fremsætte dødstrusler er meget groft. Det lyder som nogen, der er kørt alt for langt ud ad en tangent. Hvis de tror, de kan score penge på den her måde, må de jo ikke være rigtig kloge«, siger Per Larsen.

På baggrund af sin mangeårige erfaring i politiet siger han, at man aldrig må give efter for trusler eller pengeafpresning: »Så stopper det aldrig. Der er kun én ting at gøre. At få dem afsløret så hurtigt som muligt, for eksempel ved at lægge en fælde for dem«.

»En adfærd med dødstrusler fra anonyme kan rette ubodelig skade mod ofrene«, siger Per Larsen.

Artiklen er udarbejdet før et orienteringsmøde den 11. september, som Skolen ved Sundet har indkaldt forældrene til med deltagelse af SSP-medarbejdere og politiet. På forældreintra har skolen opfordret forældre til at kontakte politiet med informationer i sagen om dødstruslerne.

Fem gode råd til lærere og skoleledere

• Gå ikke alene med viden om trusler - inddrag altid relevante samarbejdspartnere i SSP (samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi), medarbejdere på skolen og ledelsen.

• Tænk over kommunikationen til elever, forældre og kolleger - kommuniker præcist, konfliktnedtrappende og tryghedsskabende.

• Fokuser på de forurettede børn, for de lider meget. Ofte tør de ikke fortælle deres forældre om truslerne.

• Overvej, hvilke konsekvenser en bortvisning af elever fra skolen eventuelt kan have.

• Husk at melde tilbage og følge op, når der for eksempel har været indkaldt til et orienteringsmøde.

Kilde: Michael Langholm, SSP-konsulent og lærer, SSP København.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ